Læsetid: 4 min.

Se! Se! Se!

10. februar 2000

Poul Borums udvalgte kritiske essays forener belæsthed med sikker evne til iagttagelse og formidling

Essays
Hvad man åndeligt besidder, er ens eget. Den, der modtager, ejer med samme ret som den, der gav.
Sådan skrev en klog mand engang, Aage Henriksen var det, og udsagnet dukker uvilkårligt op ved mødet med det værk, der skal omtales her, Poul Borums udvalgte essays om kunst, musik og litteratur, redigeret og præsenteret af hans elever Niels Frank og Janus Kodal, to blandt de mange, der gennem årene lod sig indføre i musernes haller via Borums gavmilde intellekt og dermed kom til at nyde frugterne af hans legendariske belæsthed.
Ved sin død i 1996 havde Poul Borum, efter eget udsagn, læst uden afbrydelser gennem ca. et halvt århundrede.
Da han til sin konfirmation fik drengebøger og rejseskildringer, gik han straks ned og byttede dem til digtsamlinger og tegnede ved samme lejlighed abonnement på Heretica og Vild Hvede. Fundamentet var således lagt til det koloenorme bibliotek, hvori han siden kom til at leve og arbejde.

Ildsjæl og provo
På hans skrivebord og hans nyhedshylde, men også i vindueskarmen, i sofaen eller rundt om på stolene, kunne man altid finde spændende bøger, hvis eksistens man tit aldrig havde kendt til, og i hans lange, tætstillede reoler fandtes klassikere og avantgardister, men især klassiske avantgardister, fyldigt repræsenteret, side om side med tilhørende historieskrivning og obligat teori. Langt størsteparten havde han studeret, nogle gange pluklæst, andre gange tyret benhårdt igennem. Man kunne aldrig vide.
Men man kunne være sikker på, at det, han havde tilegnet sig, det kunne og ville han også videregive.
Frank og Kodal er inde på dette, når de i deres kloge, oplysende forord siger, at der midt i hans "ekstatiske beskæftigelse med kunstneriske og litterære udtryk" jo befandt sig "en stort set altid oplagt og indimellem stærkt provokerende ildsjæl, der i stort og småt ville dele sine oplevelser med andre, og som så gerne ville have at hele verden skulle forelske sig i det han selv var forelsket i. Se! Se! Se! synes der at stå overalt i hans kritiske arbejder."
Af disse har redaktørerne valgt 28 stykker, og som det synes: klart de bedste. Bogen indledes med en række portrætter af modernistiske pionerer fra Charles Baudelaire og J.P. Jacobsen over Gunnar Björling, Edith Södergran, Gunnar Ekelöf, Dylan Thomas m.fl. helt frem til Lars Norén og Pia Tafdrup.
Af særlig lødighed er i denne sektion gennemgangen af Ole Sarvigs forfatterskab fra 1980'ernes udgave af Danske digtere i det 20. århundrede - værdifuld især derved, at Borum på trods af sine indledende klare forbehold over for Sarvigs salvelsesfuldhed formår at få sit problematiske forbillede til at fremstå i hel figur.

Det hele kommer med
Anden afdeling består af værklæsninger, analyser, der demonstrerer Borums rige evne til kombination af iagttagelse og formidling, punktualitet og overblik, redelighed og reduktiv frækhed. Originalt og øjeåbnende viser han frem, hvad han har fundet som læser af bl.a. Claussen, Bjørnvig og Bull. Irriteret bliver man, når kæpheste skal rides og fjendebilleder plejes; men man imponeres også af, så meget Poul Borum formår at få med.
Han har praktikerens materialebevidsthed, historikerens traditionsbevidsthed, den lærelystne intellektuelles teoretisk-filosofiske bevidsthed - samt selvbevidsthed i passende mål.
Han sætter sig som kunst-pædagog effektivt i scene, men han indrømmer også blinde pletter hos sig selv, og så er hans stil så rolig-urolig: sikker i sin bevægelighed, på samme tid docerende og fyldt med relativerende indskud, plus litteraturhenvisninger, hints til alle dem, der helst selv vil slå op og se efter.
Udvalgets tredje, mere personlige del omhandler principielle aspekter af kunsten såsom indflydelsen og eksperimentet, forholdet mellem kunstarterne, samspillet af kritik og praksis.
Også her møder man den på én gang skråsikkert flabede og gavmildt belærende Borum, og i de to afsluttende stykker, et selvportræt fra tidsskriftet Spring og et interview givet til den norske poet Terje Dragseth, bivåner man, hvad der skulle blive digterens afsluttende statusopgør. Name dropping forekommer, ligeledes meget almen snak, såsom at hverken modsætninger eller årsag-virkning-relationer i virkeligheden findes; men man betages også her af selve overskuddet, den energi, hvormed ideer og indsigter vælder frem - og foræres væk.

Nødvendigheden
Eksempelvis forsøger Borum i opsatsen om sit forfatterskab at forklare, hvad han i grunden mener med sit ofte fremsatte krav til kunsten, om sammenfald af Fuldkommenhed og Nødvendighed.
Som professionel læser spørger han, siger han, om to ting: dels om en forfatter kan skrive, dels om han eller hun har noget at skrive om. Det første forekommer sjældent - men når det først bliver til bøger, er man nødt til at spørge, om mennesket bag ordene også har noget at sige (os andre).
Hvad Poul Borum selv havde at sige som digter, fandt han først frem til under en psykisk krise, som indtraf, da han var 27, et sammenbrud som blev et gennembrud.
Hverken det eller al hans grundige læsning gjorde ham til dén store digter, han nok drømte om at blive engang; men til gengæld betød udgangspunktets usikkerhed og fundamentets skrøbelighed, at han i sin bedste kritik, det vil sige den langstrakte og eftertænksomme, stedse bevarede en tøven og åben lydhørhed, der nu kommer andre varigt til gode.
Lad det som yderligere anbefaling af Kritisk alfabet være sagt, at den typografisk fremtræder virkelig indbydende, at Marianne Grøndahls fotos giver værket fordybelsens stemning, og at prisen takket være økonomisk støtte fra hele fire kilder er blevet dejligt lav.

*Poul Borum: Kritisk alfabet. Udvalgt og redigeret af Niels Frank og Janus Kodal. Med fotografier af Marianne Grøndahl. 304 s. 195 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu