Læsetid: 3 min.

Nu siger EU-Kommissionen sandheden

18. februar 2000

- også

FORLEDEN udkom et ret omfangsrigt dokument med den pompøse titel: Strategi for det ny Europa. I dette står at læse:
"Forringelsen af miljøet sker nu med en frygtindgydende hast, og den nuværende udviklingstendens er ikke holdbar."
Bag denne påstand, der her fremsættes som en ubetvivlelig kendsgerning om verdens frygtindgydende tilstand og udviklingstendens, står hverken forfatterne til Tumpemanifestet på Øko-nettet eller miljøminister Svend Auken, men - som den vakse læser sikkert har gennemskuet - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Den nye EU-Kommission med formanden Romano Prodi i spidsen skriver også i sin Meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om de "Strategiske Mål", den har sat sig for sin funktionsperiode 2000 til 2005:
"Globaliseringen giver nye muligheder for handel, investeringer og teknologisk udvikling. Den har dog også nogle negative virkninger. Det har bl.a. vist sig, at processen i højere grad lukker ude end lukker ind, og den har øget ulighederne mellem landene og, inden for de enkelte lande, mellem sociale grupper og regioner."
Det er EU-Kommissionens vurderinger - eller ifølge sprogbrugen konstateringer - af tre afgørende træk ved verden i dag:
Udstødningen af naturgrundlaget sker med frygtindgydende hast.
Ulighederne mellem landene øges.
Udstødningen inden for de enkelte lande af sociale grupper og regioner øges.
For det fjerde trues demokratiet også af udstødning:
"Desuden kan fremkomsten af internationale operatører med globale strategier medføre marginalisering af demokratiske mekanismer og anfægtelse af bæredygtige udviklingspolitikker," hedder det i Kommissionens strategi-oplæg. Med venlig hilsen til de multinaltionale, globaliserede virksomheders stadig mere gigantiske fusioner.

MAN MÅ UNDRES over fire ting:
For det første over chefredaktør Tøger Seidenfaden på Politiken og chefredaktør Peter Wivel på Berlingske Tidende. De har ofret mange linjer på deres begejstring over den danske forfatter Bjørn Lomborgs bog om, at naturgrundlaget aldrig har haft det bedre og at udviklingstendensen er endog særdeles holdbar, og samtidig er de begejstrede for EU. Hvorfor har de dog ikke sendt Bjørn Lomborgs bog til EU-Kommissionen?
(For det kan vel ikke tænkes, at Romano Prodi ikke har fundet de to chefredaktørers bibel blot en linje værd?)
For det andet må man undres over, at EU-kommissionens utvetydige formuleringer om verdens fire afgørende udstødninger af henholdsvis naturgrundlaget, af de fattige og stadig mere fattige lande, af de socialt udsatte i også vores egne rige lande, og af demokratiet, ikke i synderlig grad har fundet vej til verdenspressens og -mediernes forsider og prime tider.
Reaktionen på Prodis strategi-papir, Udformning af det ny Europa, som det også kaldes, er koncentreret om papirets kraftige understregning af Kommissionens ønske om øgede magtbeføjelser til noget nær regeringslignende status for det hele og udvidede EU. Bestemt en vigtig diskussion. Også ud fra oplæggets egne præmisser, som netop konstaterer EU-befolkningernes ligegyldighed eller måske ligefrem voksende uvilje mod hele EU-projektet. Fordi det føles krænkende for forskellighederne i den europæiske mangfoldighed.
Men det er dog heller ikke hverdagskost, at de nævnte fire udstødninger her er formuleret af et ganske andet organ end nogle økologiske eller socialistiske eller anarkistiske 'tumper'. Når selv EU-Kommissionen i dag taler 'tumpernes' sprog kunne tiden nok være inde til en helt ny dagsorden for den offentlige debats prioriteringer.
Min forklaring på den larmende tavshed er dels, at medie- og forskningsverden og de toneangivende politikere endnu ikke er på niveau med Prodi og hans Kommission, dels, at da de opsigtsvækkende observationer endnu ikke har affødt tilsvarende epokegørende kommissionsforslag om konkrete handlinger over for den form for økonomiske vækst, som afføder de fire udstødninger, så bliver dens observationer ikke taget alvorligt.
Det er da den tredje forundring: Hverdan kan EU-Kommissionen undgå at tage et direkte opgør med den politiske korrekthed, at økonomisk vækst altid i sig selv er et gode, når den selv så uforstilt fremhæver de frygtindgydende følger af den?
For det fjerde må man undres over, hvad statsminister Poul Nyrup Rasmussen nu gør. På den ene side har han en finansminister, der uophørligt fastholder, at alle væsentlige udfordringer er klaret og alle hovedtendenser i verden og i Danmark går den rigtige vej. På den anden side har han EU-Kommissionens konstateringer af det stik modsatte.
Står valget nu mellem Mogens Lykketoft og EU?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu