Blidt svæver de henover himlen, de store skyhvaler. Som et symbol på al den ubændige opfindsomhed, der kendetegner den moderne verden. Fra storhedstiden i 1920'rne og 1930'rne, hvor folk rejste over Atlanten i den største grad af luksus til vore dages forsøg på at udvikle
en miljøvenlig transportform
Jamen, du skal jo forestille dig en kæmpemæssig luksusliner, et Titanic med franske kokke, sovekabiner og spisesaloner, som er over 150 meter lang og så flyver den bare gennem luften. Helt stille med al den luksus og komfort, du kan tænke dig. Det var altså enormt, og så vejede det ikke mere end 200 tons."
Han nærmest råber gennem sin mobiltelefon, Jan Haugaard ovre fra Århus. Arkitekt og gennem mange år producer på DR, hvor han i efteråret lavede programmet De blide giganter om luftskibenes historie.
"Det var helt vildt, hvad de kunne lave på den tid. Det var under luftskibenes storhedstid fra 1920 og frem til Hindenburg brød ud i brand i 1937. Nogle enorme konstruktioner i aluminium og med en inderballon lavet af blindtarme fra køer. Komaver. Du kan godt se det for dig. Der har siddet hundrede af kvinder og syet blindtarme sammen. Op til 75.000 blindtarme kunne der gå til de største luftskibe. Det var helt enormt."
Luftskibet er med Haugaards ord et af modernismens totale symboler.
"Det indeholder al den ingeniørkunst og vanvittige opfindsomhed, som kendetegner det moderne Europa, hvor alting var muligt og mennesket den ultimative hersker over naturen. Det starter groft sagt med Eiffeltårnet. Frem til 1881 har du den her verden, hvor alt er tungt og tykt i arkitekturen. Men det ændres med Eiffeltårnet."
I sin konstruktion er luftskibet helt unikt. Kernen i luftskibet var brintballonen lavet af blindtarme fra køer. Selve skelettet var lavet af aluminium, der som lofthvælvingerne på Hovedbanegården i København dannede et uhyre smukt mønster i sine enkelte trekanter. Ballonen hvilede dels på kølen, og dels var den ophængt i den ydre aluminiumsring. Der var virkelig tale om stor teknisk snilde.
"I luftskibet møder den europæiske ånd high-tech. Du skal jo forestille dig de her engelske og tyske mænd med store mørke overskæg og stålhjelme, der altid har været ligeglade med tyngde. Og så pludselig bliver de optaget af letvægt.
De finder ud af, at man med det nye materiale aluminium kan skabe fjerlette konstruktioner, som er helt unikke i deres udførelse og som resulterer i de her luksuslinere, der går gennem luften ganske stille. Der er noget fantastisk ved den måde, disse mænd forfølger deres mål på. De udgår fra tanken om, at 'bigger is better', og udstyrer luftskibene med alt, hvad det rige Europa kan finde på af luksus," siger Jan Haugaard
"Og så er der selve skønheden i den måde, de er bygget på. Du har den her indlysende maskulinitet med luftskibets 'fallos-look-alike' samtidig med, at der er en enorm blidhed over det. En slags mandlig blidhed."
Den navnkundige greve
Det første styrbare luftskib blev konstrueret i 1852 af H. Giffard. Det var et aflangt ballonlegeme med en dampmaskine, som begrænsede luftskibets fremdrift. Først med Daimlers udvikling af benzinmotoren fik man en motor, der var tilstrækkelig kraftig til at drive luftskibet fremad med en vis hastighed.
I begyndelsen af århundredet udviklede man både i Europa og USA luftskibe. I Tyskland satte den navnkundige og meget rige tyske greve Ferdinand von Zeppelin sit første luftskib til vejrs den 2. juli 1900 ved Bodensøen i Sydtyskland.
Selve skelettet var lavet af aluminium, som var lettere, og det markerede en forandring i de førhen mere tungt konstruerede luftskibe. Takket være Zeppelin blev det tyske luftfartsselskab DELAG etableret i 1910 og grundlagde dermed den første egentlige lufttransport.
I perioden fra 1910 til 1914 fragtede DELAG 33.722 passagerer og besætningsmedlemmer gennem luften. I i alt 3.139 timer blev der fløjet i 1.588 luftskibe, der tilbagelagde 172. 535 km uden, at der skete et eneste uheld. Mellem 1920 og 1930 blev der bygget 163 luftskibe af forskellige karakter, der totalt dominerede transport over lange distancer.
Zeppelin indledte således en æra i lufttransportens historie. Fra omkring 1912 og frem til midten af 30'rne herskede luftskibene over luftrummet i Europa. Blide giganter, der trak tusinder af mennesker til, som da luftskibet landede i København. Folk var ved at tabe næse og mund ved synet af de enorme cigarer, der blidt satte ned på Kløvermarken.
Over Atlanten
"De første luftskibe var passagerluftskibe, der sendte folk over Atlanten fra Frankfurt til Lakehurst i USA", fortæller Manfred Petersen, som er en af de fire mænd bag Zeppelinmuseet i Tønder. Den britiske regering bestilte i 1924 to gigantiske luftskibe til passagertransport. I England byggede man R100 og R101, i Tyskland Graf Zeppelin, som også fløj over Danmark til folks store betagelse, og i USA bl.a. den såkaldte Akron. Alle af den stive type med indvendigt skelet.
"Fra sidst i 20'erne og frem til 1937 fløj de kæmpestore passagerluftskibe fra Europa til Amerika med plads til 40-50 passagerer og så al personalet. Der kunne være både biler og flyvemaskiner, for selve luftskibet kunne være op til 250 meter langt og 40 meter i diameter. Folk kunne gå rundt i stuerne, og der var klaverstuer. Amerikanerne tog deres biler med over til Europa og hjem igen med luftskibet. Men det var dyrt og derfor kun for de rige."
Det tog mellem to en halv og fire dage at komme over Atlanten, hvilket var en enorm tidsbesparelse sammenlignet med skibsfart. Luftskibene kunne gå mellem 100 og 130 km i timen, lidt afhængigt af vinden.
"Og så var det en meget behagelig rejseform. Det gik langsomt. Man kunne følge med i, hvad der skete neden under en, hvad enten det gik over hav eller land. Og så blev man ikke søsyg. Kun når luftskibet steg i vejret eller skulle lande, kunne der være en del turbulens. Fra USA kunne man komme videre til Brasilien og så hjem igen."
Luftskibene blev også benyttet til post. Post til Sydafrika fra København gik over Frankfurt, hvor det blev lastet på et luftskib og så videre gennem luften ned til Afrikas sydspids.
Bombetogter
'De blide giganter' har også en mere skyggefuld historie. De blev under Første Verdenskrig brugt af tyskerne til bombetogter over England. De var udstyret med tunge maskingeværer på ryggen af de store gråhvide balloner, som var fyldt med højeksplosiv brint. Og så fløj luftkrigsskibene ellers afsted i al deres blide 'maskulinitet' for at bombe.
I Tønder, der indtil 1920 var tysk, placerede tyskerne en luftskibsbase. Her fløj luftskibene ud for at kaste bomber ned over England eller for at rekognoscere over Nordsøen.
Det er den base, hvis rester er blevet til det lille Tønder Zeppelinmuseet, hvor bl.a. korroderede aluminiumsdele og stumper af koblindtarm er udstillet. Tønder var således udgangspunkt for historiens første luftbombardementer.
Virkningen af disse lufttogter var med vore dages øjne nok temmelig begrænset, men det havde en vis psykologisk effekt, når disse ildsprøjtende kæmpeballoner fløj ind over den engelske bybefolkning.
Luftskibene blev også brugt til at kortlægge land. De fløj langsomt og lavt og kunne komme over alt. Man udforskede bl.a. Arktis og Nordpolen og tyskerne fløj ned over Afrika. Hele ekspeditioner sendte man ud for at kortlægge nyt land.
Hindenburg
De store luftskibes æra stoppede brat, da det tyske Hindenburg sprang i luften i 1937. Hindenburg var verdens største luftskib. Det var så stort, at der var plads til et helt hotel med kahytter og saloner. Det fløj ligesom de gamle luftskibe på brint, da USA ikke ville sælge helium til Tyskland.
Hindenburg havde taget flere ture over Atlanten, da det i maj 1937 tog årets første tur til USA. Ved landingen i Lakehurst udbrød der brand i agterstavnen antagelig på grund af en gnist og på blot 30 sekunder var luftskibet et sandt inferno af flammer. Folk sprang ud af gondolerne, men 35 af ialt 97 personer omkom.
Det hele blev fulgt af et massivt presseopbud. En radiojournalist indtalte sin reaktion direkte på lakplade, som stadig afspilles for journalister som eksempel på den direkte reportage.
Den massive pressedækning gjorde sit til at dæmpe folks begejstring for de store 'skyhvaler' og luftskibenes første æra endte brat med Hindenburgs brand. USA fortsatte dog med at benytte luftskibe under Anden Verdenskrig som flyvende baser og til at fragte konvojer og overvåget havet.
Luftskibets renæssance
At Hindenburg sprang i luften, skyldtes den luft, som bar luftskibene oppe, nemlig brint. Luftskibene havde derfor en svaghed. De kunne eksplodere. De var ydermere så skrøbelige i deres konstruktion, at man kunne skyde dem ned med slangebøsse. Og så var de svære at styre.
Alle disse svagheder har visionære ingeniører forsøgt at tage højde for i en nyudvikling af det stive luftskib, som flere firmaer rundt om i verden er begyndt at udvikle. Luftskibet har nemlig de fordele, at de er billige i drift. Det er energimæssigt meget miljøvenligt. Det er selve luften i ballonen, der holder skibet oppe. Og så kan det gå lavt i det allerede overfyldte luftrum. Disse fordele kan give luftskibet en renæssance i en stadig mere miljøbevidst verden, hvor der hele tiden eksperimenteres med at udvikle nye transportformer, der belaster miljøet så lidt som muligt. Igen er det letheden, der er alfa omega. Jo lettere en konstruktion, desto mindre energi.
Som Jan Haugaard udtrykker det, er det en tilbagevenden til den bølge indenfor arkitekturen, der herskede fra omkring midten af 20'rne med Bauhaus som fremmeste repræsentant og frem til midten af 60'erne, hvor letheden var det væsentlige.
"Du kan se noget af det samme hos en arkitekt som Frank Gehry, der også arbejder med lethed. Eller hos Utzon, der laver huse, som ligner skibe eller som om, de var ved at blæse væk. Det var denne lethed, vi drømte om i 60'erne."
Det tyske firma CargoLifters arbejder f.eks. på at udvikle en flyvende kran, som kan fragte containere billigt og miljøvenligt over store afstande. Også Zeppelins egen luftskibsfabrik i Sydtyskland har udviklet en ny model, Zeppelin NT.
Den nye Zeppelin NT skal hovedsageligt bruges til reklame og turister, men også transport og miljøovervågning kan være dens funktion. Ligesom de store Goodyear- og Fujiballoner, som ikke er luftskibe, men 'blimps' - store cigarformede balloner fyldt med gas - skal Zeppelin NT svæve over jorden med reklamer for f.eks. øl.
Folk vil nok ikke dreje nakken af led for at betragte dette flyvende vidunder af et skib, som Haugaards fader gjorde det, da Graf Zeppelin sejlede forbi og lagde en skygge for solen:
"Min fader var sådan en bondeknold, der gik ude i marken og hakkede roer. Det var varmt som ind i helvede. Pludselig kom der en sky for himlen, og så var det fand'me Graf Zeppelin, der var større end skibene nede på Langelinie. Vi har ikke noget, der er så stort i dag."
Læs mere om luftskibe på følgende hjemmesider:
www.tonder-net.dk/zeppelin/zep_mus.htm
www.dr.dk/videnom
www.luftschiff.de
www.hamilton.co.za
flug-revue.rotor.com/frhome.htm
www.ungermark.se/lakehurst3.html
