Læsetid: 5 min.

I skyggen af racismen

7. februar 2000

Spanien har fået en ny humanitær udlændingelov, der giver indvandrerne flere rettigheder som borgere, men nogle steder har afrikanske gæstearbejdere stadig svært ved at få lov at leje en bolig

PALMA - Han kommer som en skygge i skumringen. Han har netop krydset broen over den motoromfartsvej, der som en moderne mur slår en asfaltring rundt om byen Palma. Bag ham anes silhuetten af 20 meter høje reklameskilte for Coca Cola og det dyre stormagasin El Corte Ingles, og bag broen ligger det billige hypermarked Pryca.
Han krydser en græsmark, tomme plastikposer flyver rundt med vinden, og på toppen af bakken - hvorfra han kan skimte byens store moderne fodboldstadion, Son Moix - standser han op. Han bor her, den 23-årige Emmanuel Chukvuuma. Syv telte, nogle skæve stole og et spejl, der læner sig op af et træ er hans nye landsby.
Da han i sommer forlod Enugu-delstaten i Nigeria og tog flyveren til Marokko, havde han ikke drømt om, at han skulle ende her. Han fortæller, at efter et par dage i 'bushen' i Marokko hoppede han over pigtrådshegnet til den spanske by Melilla på Afrikas nordkyst.
Han havde planlagt at tage en båd til Italien, men så fik han en adresse i Spanien, hvor han kunne tage til.
"Den spanske regering betalte rejsen med båden og gav os arbejdstilladelse," fortæller han til Information.
15. september 1999 kom han til Mallorca og fik som mange andre afrikanske folkevandrere straks arbejde i øens boomende byggesektor, hvor der er mangel på arbejdskraft - som i hotelbranchen om sommeren og som i de andalusiske frugtplantager i høstsæsonen.
Den spanske regering har sagt, at der i de næste tre år er brug for op imod en million udenlandske arbejdere i hotellerne, i landbruget og byggebranchen. Men selv om staten betaler rejsen og giver gæstearbejderne ni måneders visum, så har Emmanuel mærket på sin krop, at alt ikke er så godt, som det ser ud til på papiret.

Behandlet som dyr
I dag er der omkring 4.000 afrikanere på de baleariske øer, men i de sidste halve år har 600 af dem stået uden bolig. Og langs motorringvejen er der flere teltlejre, som den Emmanuel bor i.
"Selv ikke et dyr kan leve her. Det er alt for beskidt. Bare se. Miljøet er alt for farligt. Og om natten kan der komme nogen forbi og slå os ned, hvis de vil. Men hvad skal vi gøre. For vi kan ikke få lov at leje en bolig, selv om vi har penge. De siger, at deres huse ikke er for sorte, men kun for hvide," siger Emmanuel.
Han har i en periode fået lov at overnatte på et tilstødende herberg, es refugi, men dér skulle han være ude inden klokken syv om morgenen og fik først lov til at komme igen klokken halv ni om aftenen. Nu overnatter han i teltlejren sammen med en gruppe nigerianere og senegalesere.
I sidste uge demonstrerede nogen af dem foran byens rådhus for at få stillet billige boliger til rådighed, og i mandags sagde kommunen, at den nu har nogle få ledige værelser på et herberg. Men det er langt fra nok, og Emmanuel har svært ved at skjule sin vrede.
"Jeg har arbejde, jeg betaler skat, jeg har opholds- og arbejdstilladelse, og jeg burde have lige så mange rettigheder som spanierne. Men de diskriminerer os, fordi vi er sorte. De hvide vil bare have, at vi arbejder og arbejder. Som om vi var slaver. Jeg arbejder mere end de hvide, men de betaler mig kun det halve. Da jeg kom til Mallorca betalte de 200.000 pesetas i byggesektoren, men nu har de sænket lønnen for os til 120.000. Mange af spanierne tjener 250.000 pesetas om måneden."
"De burde ikke diskriminere. Det var de hvide, som introducerede kristendommen til os. Vi er skabt af den samme Gud, den ene sande Gud. Vi burde have lige så mange rettigheder som spanierne i det her land."

Nye rettigheder
I tirsdags fik Emmanuel og de andre omkring 800.000 udlændinge i Spanien formelt bedre rettigheder, da en ny udlændingelov trådte i kraft. Den blev vedtaget den 22. december af et flertal uden om den konservative regering.
"Spanien bør være lidt mere forsigtig, fordi vi er et grænseland i Europa," sagde José Maria Aznars regering, som mener, at loven er i strid med Den Europæiske Unions regler. Men en humanitær koalition af socialister og nationalister vedtog alligevel loven.
Efter europæisk målestok hører den til i den progressive ende, og 80-100.000 illegale indvandrere kan i de næste par måneder få bragt papirerne i orden. I de seneste dage har der været lange køer med tusinder af håbefulde udenfor de offentlige kontorer, hvor man kan ansøge om at blive legaliseret.
Indvandrere får med loven grundfæstet en række rettigheder. De får ret til at danne foreninger, de får strejkeret, de får adgang til sociale ydelser, deres børn får ret til uddannelse, de får stemmeret ved kommunalvalgene, og det bliver lettere at lave familiesammenføringer. Og uanset om de har papirerne i orden, får de ret til lægehjælp og de
kan blive indlagt på hospitalet.

Trods alt papirer
Det bliver sværere at udvise og hjemsende immigranter - også selvom de ikke har opholds- eller arbejdstilladelse. Folkevandrere, der bliver stoppet af politiet ved grænsen, kan ikke længere sendes automatisk tilbage til, hvor de kom fra.
Fremover har de ret til at få advokatbistand i lufthavnene og i havnebyerne, før der bliver taget stilling til deres sag. Og de vil kunne appellere deres sag til domstolene.
Hvis en person har opholdt sig mere end tre år i Spanien og kan dokumentere, at han på et eller andet tidspunkt har haft arbejde, så kan han få at lov at blive i landet.
Personer, der har opholdt sig i fem år i Spanien vil fremover automatisk og uden diskussion have ret til at få en permanent opholdstilladelse.
Emmanuel hilser den nye lov velkommen: "Jeg er glad for, at den spanske regering giver os opholdspapirer. I Tyskland giver de ikke papirer. I Holland, i Danmark og i så mange andre lande giver de os ikke papirer, så det er trods alt noget, at spanierne gør det," siger Emmanuel.
Selv har han dog ikke tænkt sig at blive i Spanien. Han er træt af ikke at blive behandlet ordentligt og ikke at have en bolig.
"Hvis den her situation fortsætter, så tager jeg tilbage til mit land," siger han.
- Men hvorfor forlod du overhovedet Nigeria?
"Fordi regeringen er korrupt. Alle er korrupte. Selv de unge. Men jeg er stolt af, at jeg kommer fra Nigeria, og det er et rigt land med mange naturressourcer. Når vi får bedre politikere vender jeg tilbage. Jeg er stadig ung, så jeg skal nå at komme tilbage," siger han og letter på sin røde 'Mighty Ducks' kasket, inden han går hen for at tænde et bål op.
"Jeg skal finde brænde, så jeg kan lave aftensmad til mine kammerater," undskylder han.
Da jeg i mørket forlader Emmanuels teltlejr, kan jeg se dem komme. Som skygger i natten. Over motorvejsbroen ved Coca Cola skiltet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her