Analyse
Læsetid: 4 min.

Smitten fra Østrig

9. februar 2000

Det konservative CDU står ved afgrundens rand, og kansler Gerhard Schröder (SPD) advarer mod østrigske tilstande i Tyskland. Pladsen kan blive ledig for en tysk Jörg Haider, men hvem kan besætte den?

Den tyske nyhedskanal n-tv havde gjort et scoop. Søndag kom ugens mest omtalte politiker fra Østrig, Frihedspartiets leder Jörg Haider, til en debat i studiet i Berlin.
Ugen før havde ARD's førende studievært for politiske debatter, journalisten Sabine Christiansen, været nødt til at afbestille Jörg Haider efter pres fra sine øvrige studiegæster. Men Erich Böhme fra n-tv turde, og mange hundrede mennesker ringede ind for at sikre sig et adgangskort til tilskuerpladserne. 200 blev lukket ind. Da Jörg Haider viste sig, jublede ca. halvdelen af de forsamlede. Resten råbte øv.
100 begejstrede Haider-fans i Tyskland - det er alligevel tankevækkende...
På baggrund af den hjertelige velkomst forstår man, hvorfor bl.a. forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) har følt sig kaldet til at advare mod østrigske tilstande i Tyskland, for samtidig med Frihedspartiets succes i Østrig, truer Tysklands konservative folkeparti, CDU, med at gå i opløsning - og dermed rømme pladsen til fordel for et andet, samlende højreparti.
Spørgsmålet er, hvilket parti det kunne blive?

Den mest oplagte kandidat er CDU's bayriske søsterparti, CSU, der konsekvent holder til højre i samarbejdet med CDU.
Partiets leder, ministerpræsident Edmund Stoiber roser sig af, at de højre-radikale ingen tilslutning har i Bayern. Årsagen til den manglende succes er simpel; CSU har stjålet mange af de højre-radikales mærkesager og gjort dem til sine. Edmund Stoiber har sat sig i spidsen for en konsekvent lov-og-orden politik, der bl.a. har betydet udvisningen af to mindreårige tyrkiske drenge, som myndighederne anså for uforbederlige kriminelle. Uden pardon blev de sendt med enkeltbillet til Istanbul, som de kun kendte fra ferier.
Edmund Stoiber har tidligere kritiseret EU og den planlagte Euro. Siden har han forsonet sig med udviklingen, men viser alligevel forståelse for Jörg Haider og protesterer imod EU's sanktioner.
"De er uacceptable, retsstridige, vilkårlige og et diplomatisk amokløb," sagde Edmund Stoiber i weekenden, "man kan ikke sende Østrig i diplomatisk karantæne, bare fordi man ikke kan lide en regering med Haiders deltagelse."
Den nuværende rollefordeling tilsiger, at CSU holder sig i Bayern, mens CDU tager sig af resten af Tyskland. Men begrænsningerne kan forsvinde, hvis affæren om Helmut Kohls sorte penge udvikler sig til en bestikkelsesskandale. Skulle det ske, står CDU foran den moralske ruin. I forvejen truer den økonomiske ruin, fordi partiet risikerer at skulle betale flere års million-støtte tilbage til staten - for ikke at tale om bøderne. Den mulige vej ud af miseren kunne være, at likvidere CDU og lade CSU sprede sig til hele landet.

Indtil videre forholder CSU sig passivt. De konservative i Bayern kan ikke forudsige, hvordan det vil gå med det skandaleplagede CDU - og en for tidlig afskrivning af partiet ville få fatale følger for både samarbejde og troværdighed. Samtidig må CSU stadig frygte, at skandalen kan sprede sig til Bayern. En af nøglepersonerne, våbenhandler Karlheinz Schreiber, der bl.a. stak den daværende CDU-kronprins Wolfgang Schäuble 100.000 D-mark i ulovlig støtte, er mange-årigt medlem af CSU, og har venskabelige og økonomiske kontakter til den afdøde landsfader Franz Josef Strauss' efterladte familie.
Så indtil videre er CSU forhindret, og pladsen går videre til de renlivede højre-partier DVU og Republikanerne samt det højre-radikale NPD.
De stiller op ved valgene, men når sjældent over spærregrænsen på fem procent. Størst succes i nyere tid har DVU haft i Sachsen-Anhalt, hvor partiet i 1998 fik 16 pladser i delstatens parlament.
Partiet ejes i realiteten af milliardæren Gerhard Frey fra München. Han har tjent sin formue som udgiver af nationalistiske ugeaviser og bøger, salg af erindringsmønter med tyske krigshelte og musik fra nazi-tiden samt udlejningslejligheder. Gerhard Frey har lånt partiet omkring 30 millioner kr., som afdrages via den offentlige partistøtte. På den måde er Gerhard Frey og DVU knyttet tæt sammen, og han bestemmer egenhændigt politik og hvilke personer, der kan betros en karriere i DVU. Foreløbig har han dog ikke haft nogen heldig hånd med sine valg, halvdelen af DVU-folkene i Sachsen-Anhalts parlament har forladt partiet.
Gerhard Freys største handicap er hans mangel på karisma - han foretrækker at holde sig i bagrunden, hvor han kan styre DVU som sit eget marionetteater. Samtidig forbyder hans ego ham, at oratorisk begavede folkeforførere må profilere sig. Resultatet er, at DVU virker ansigtsløst.

Republikanerne har mistet den karismatiske Franz Schönhuber og ikke haft held til at profilere sig de seneste år. Et valgteknisk samarbejde med DVU ved to delstatsvalg sidste år gav heller ingen resultater.
Det højre-radikale NPD har overhovedet ingen chancer.
Partiet ynder at afholde store marcher, hvor kronragede og overvægtige unge mænd drager råbende gennem byerne, mens nazi-forherligende taler skingrer fra højtalervogne. I NPD ser tyskerne ikke andet end "det hæslige Tyskland" fra 30'erne - og flygter.
Således lider alle kandidater til rollen som tysk Frihedsparti fiasko, fordi de mangler en mand med Jörg Haiders evner - før han kom til, var også Frihedspartiet uden politisk betydning.

Den eneste alvorlige bejler kunne have været det lille liberale FDP.
Mens partiet i 90'erne officielt indgik som koalitionspartner i Kohl-regeringen, foregik der en bitter strid om FDP's linje. En af fortalerne for en national-liberal linje var Alexander von Stahl, Berlin. Han forsøgte at vinde gehør blandt gamle nazi-sympatisører og de hjemstavnsfordrevne med bemærkninger om, at den 8. maj ikke alene skulle markeres som datoen for sejren over nazismen men også for starten på "fordrivelsesterroren" mod tyskerne i de områder, Tyskland efter krigen mistede i Østeuropa.
Men hvor Jörg Haider havde held til at vinde Frihedspartiet, tabte Alexander von Stahl FDP midt i 90'erne.
De seneste års dårlige valgresultater kunne have genoplivet den gamle diskussion, men netop CDU's krise synes at redde FDP fra udslettelsen. Mange skuffede CDU-vælgere i Slesvig-Holsten vil stemme FDP ved delstatsvalget den 27. februar, og med den forventede succes udebliver opgøret om FDP's linje.
Rollen som tysk Frihedsparti forbliver ubesat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her