Læsetid: 2 min.

Spil med ord

23. februar 2000

Der er mægtige lidenskaber på færde i 'Fædra' på Aarhus Teater. Men det er svært at føle med personerne

Teater
Man kan kalde et skuespil for Fædra. Man kan lade personerne hedde Theseus, Hippolyt og Antiope. Det lyder smukt, det dufter af ældgammel europæisk kultur. Men det bliver ikke nødvendigvis til godt teater. Det viser sig på Aarhus Teater Stiklingen, hvor forfatteren Peer Hultberg har prøvet kræfter med et stof, som også Euripides og Racine har haft i hænderne.
Handlingen foregår i nutiden. Men det drejer sig stadig om lidenskaber, overvældende og forbudte, på tværs af generationerne. Fædra ser man aldrig. Hun er, i denne version, en ung kvinde, der befinder sig på lang afstand af de agerende. Hun har giftet sig med Theseus, en ældre forretningsmand. Men hun vil hellere have hans søn, som er uopnåelig fordi han, fra sin tidlige barndom, har været forelsket i sin stedmor Antiope. Det er håbløst - så han er gået til bunds, i symbolsk og bogstavelig forstand: Han dyrker dykning, nede i havets dyb, hvor hænder griber efter ham, og hvor han til sidst tager sig selv af dage - uretmæssigt forstødt og forbandet af sin far.

Dramatisk kneb
Scenen er sat på en lille café, med et tjenerpar, der agerer græsk kor, serverer drinks, kommenterer handlingen, jonglerer og danser. Morsomt og originalt i de første minutter - trættende i længden, fordi de hele tiden bryder ind i dialogen, snakker som vandfald eller gentager de sætninger, der allerede er sagt. Det føles som en lettelse, hver gang de to går ud for at skifte tøj. Så falder der ro over scenen.
Det er de store følelser, der er på spil, borde væltes og roller byttes. Fædra trækker i trådene pr. fax og mobiltelefon. At lade en af personerne være på én gang fraværende og magtfuldt til stede i rummet er et godt gammelt dramatisk kneb, som der nok kunne være kommet noget spændende ud af.
Men det lykkes ikke i dette tilfælde, selv om skuespillerne gør deres bedste. Hverken de synlige personer på scenen eller den fraværende Fædra er troværdige nok til, at man kan føle med dem. De taler bare, taler og taler - når de ikke bliver afbrudt af det nævenyttige kor.
Ord er der nok af i denne forestilling. Det er en meget litterær tekst, Peer Hultberg har skabt. Men teatret lever ikke af ord alene.

*'Fædra'. Tekst: Peer Hultberg. Iscenesættelse: Asger Bonfils. Scenografi: Kristian Vang Rasmussen. Aarhus Teater Stiklingen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her