Det er altafgørende at mestre dansk, hvis man vil ind på det danske arbejdsmarked,
viser erfaringerne
Multikultur
Manglende danskkundskaber og fordomme hos arbejdsgiverne giver problemer, når kulørte danskere skal finde en plads på arbejdsmarkedet.
Sådan er virkeligheden i hvert fald, hvis man skal tro de 2.781 danskere, som LO har spurgt om, hvad de mener, er årsagerne til, at det er svært at få arbejde for flygtninge og indvandrere.
Dansk Arbejdsgiverforening raser over, at LO beskylder arbejdsgiverne for at holde indvandrere og flygtninge ude af arbejdsmarkedet på grund af fordomme.
Næsten halvdelen af de adspurgte i LO's undersøgelse mener, at arbejdsgivernes fordomme - næst efter de sproglige problemer - er den væsentligste årsag til, at udlændinge har svært ved at få job.
Sproget er afgørende
Den konklusion køber Dansk Arbejdsgiverforening ikke. Administrerende direktør Jørn Neergaard kalder undersøgelsen for "et uovervejet vildskud", der kun medvirker til at afspore debattten om integration af udlændinge på arbejdsmarkedet.
"Jeg er meget skuffet over, at LO kan lave sådan en undersøgelse. Den kan ikke anvendes til noget som helst konstruktivt. Det gælder om at finde de barrierer, som alle erkender findes og så forsøge at nedbryde dem. Ikke om at hænge nogen ud. Det er nogle helt meningsløse gisninger, som LO kommer med," siger Jørn Neergaard.
Jørn Neergaard mener, at alle undersøgelser viser, at det er de sproglige færdigheder og de faglige kvalifikationer, der er afgørende for, hvem arbejdsgiverne ansætter.
"Og derfor er det først og fremmest der, der skal sættes ind," siger arbejdsgivernes formand.
I det rådgivende ingeniørfirma Procon kan direktør Finn Larsen bekræfte, at det er en væsentlig hindring, hvis man ikke mestrer dansk.
I alt har virksomheden haft fem ingeniørpraktikanter med enten iransk eller irakisk baggrund ansat. Praktikanterne er et halvt år i virksomheden som led i deres uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet eller på Københavns Teknikum. Og oplevelserne med praktikanterne har været både gode og dårlige.
"Den første praktikant, vi havde, var en virkelig god oplevelse. Han havde et godt kendskab til dansk, og både han og vi fik et stort udbytte af opholdet," siger Larsen.
Den erfaring gjorde, at virksomheden valgte at tage tre nye praktikanter ind. Men her var forløbet mindre positivt.
Ud over problemer med sproget havde den ene praktikant svært ved at tage imod en ordre. Han følte, at man talte ned til ham, og det blev så belastende for arbejdsklimaet, at virksomheden så sig nødsaget til at fyre ham.
Med de to andre gik det heller ikke godt, selv om de blev praktiktiden ud. Deres kendskab til sproget var ganske enkelt ikke godt nok.
"Det er svært at få det til at fungere, når man ikke behersker sproget. Det at tage imod en simpel telefonbesked og udføre andre basale kontorrutiner var et problem," forklarer Finn Larsen og tilføjer, at det så er begrænset, hvilke større og vigtigere opgaver, man kan få ansvar for.
Finn Larsen mener, at ét af problemerne er, at man kan gå i gang med en længerevarende uddannelse uden at have et højt sprogniveau.
"Det er mit indtryk, at man lader eleverne slippe igennem sprogprøverne blot for at få dem videre i systemet," siger han. "Nogen burde have stoppet dem på et tidligt tidspunkt. Det er jo ikke de studerende, man kan bebrejde. De har fået grønt lys til at gå videre og gør så naturligvis det. Havde man fortalt dem, at de var nødt til at blive bedre til dansk, inden de gik i gang med uddannelsen, så havde de uden tvivl kastet sig over opgaven," siger han.
