Læsetid: 11 min.

Stabile priser går frem for alt

18. februar 2000

Den Europæiske Centralbank skal vogte over prisniveauet - ikke arbejdspladserne, fastslår bankens direktør, Wim Duisenberg i et interview med Information. Her spørger han samtidig, om følelserne for kronen skal veje tungere end økonomiske argumenter

Den hvidhårede hollænder er benhård. Uden tøven fejer han ethvert angreb mod Den Europæiske Centralbanks politik af bordet.
Som bankens første direktør har den 64-årige Wim Duisenberg, fået en opgave, der overskygger alle andre. Han skal vogte over prisudviklingen.
Alt andet er underordnet.
Så klart lyder ordene fra Wim Duisenberg i det første interview med en dansk avis, siden banken for alvor trådte ind på verdensscenen med fødslen af den fælles mønt, euroen, 1. januar 1999.
For de knap 300 millioner indbyggere i de 11 euro-lande er hollænderen en af de allervigtigste økonomiske beslutningstagere. Men hans udtryk er alt andet end folkeligt.
Med sit tørre økonomsprog fremlægger Duisenberg sin stærke tro på, at prisstabilitet er fundmentet for en solid økonomi med vedvarende høj beskæftigelse.
Han tror ikke på idéen om at skubbe hensynet til beskæftigelsen ind i centralbankens opgavehæfte, sådan som dele af den danske fagbevægelse ønsker.
Og han ryster ikke på hånden, selvom rentestigninger på kort sigt kan koste arbejdspladser.
Selv ved en relativt høj ledighed vil banken ikke tøve med at hæve renten, hvis prisstabiliteten er truet. Det kan være tilfældet i en situation, hvor stivheder på arbejdsmarkedet skaber strukturel ledighed, fastslår Wim Duisenberg, der har en fortid som direktør for den hollandske centralbank. Før det var han blandt andet socialdemokratisk finansminister i en periode.

Stabilitet går forrest
- Dansk LO ønsker, at Den Europæiske Centralbank (ECB )med sin pengepolitik skal fokusere mere på beskæftigelsen. Hvad er din mening om det?
"Maastricht-traktaten har givet os et helt entydigt mandat: ECB's primære målsætning skal være - og er - at sikre prisstabilitet i euro-området. Jeg er helt enig med dem, der siger, at den høje ledighed er det mest alvorlige økonomiske problem, som EU står overfor. Men en ting er sikker: der er ingen modsætning mellem ønsket om at nedbringe ledigheden og en pengepolitik, der sigter på at opretholde prisstabiliteten. Tværtimod vil forsøg på at øge den økonomiske aktivitet ud over det givne potentiale på sigt føre til højere inflation og ikke til forstærket økonomisk vækst. Det bedste bidrag, vi som ansvarlige for pengepolitikken kan give til opnåelse af et vedvarende højt beskæftigelsesniveau, er præcis at sikre et stabilt prisniveau på en troværdig måde. Dette er en forudsætning for at renten på kapitalmarkedet holder sig på et nominelt lavt niveau, hvilket igen betyder gunstige finansieringsmuligheder for den private sektor, hvor arbejdspladserne skal skabes."
- Mange fortolkede ECB's rentenedsættelse i april 1999 som en hjælpende hånd til den svage europæiske økonomi mere end som en ændring forårsaget af inflations-udviklingen. Hvad er din kommentar til det?
"Styrelsesrådets beslutning på det tidspunkt var helt klart i overensstemmelse med vores stabilitetsorienterede pengepolitiske strategi. Den blev taget på baggrund af et afdæmpet inflationspres i euro-området. Ved at følge sin strategi bidrog Eurosystemet til at skabe økonomiske forhold, som fremmer udnyttelsen af euro-områdets økonomiske vækst-potentiale, men det vil være en fejltagelse at se det som en 'hjælpende hånd til en svag europæisk økonomi', som du formulerede det."
- ECB lægger meget vægt på, at de europæiske regeringer bør skabe mere fleksible arbejdsmarkeder. Hvad er konsekvensen for pengepolitikken, hvis ikke regeringerne følger rådet? Hvad betyder det for produktion og beskæftigelse?
"Med en lidt teknisk sprogbrug kan man sige, at et stift arbejdsmarked fører til et for højt niveau i det tal, som økonomer kalder for 'NAIRU' - det engelske udtryk for 'den arbejdsløshed som er forenelig med ikke-accelererende inflation'. NAIRU er den ledighedsprocent, som man ikke kan komme under uden at skabe flaskehalse og inflationært pres. I en situation med et for stift arbejdsmarked vil centralbanken altså være tvunget til at stramme pengepolitikken på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er relativ høj."

ØMU godt for Danmark
- Hvad vil konsekvenserne af et ØMU-medlemskab være for den økonomiske politik i Danmark?
"Konsekvenserne vil være af samme art som de konsekvenser, de 11 nuværende deltagerlande står overfor. I korthed vil Danmark nyde godt af at blive fast forankret i det indre marked. Der vil ikke længere være nogen valutakursrisiko, så risikopræmien på renten - betinget af usikkerhed om valutakursen - vil bortfalde. Fordelen vil især være mærkbar for de virksomheder, der er afhængige af handel med euro-området, og det gælder ganske afgjort for et stort antal danske virksomheder. På den politiske side er konsekvensen naturligvis, at Danmark overfører beføjelsen til at føre pengepolitik til en supranational institution, nemlig ECB, akkurat ligesom Tyskland, Frankrig, Italien og otte andre lande allerede har gjort det."
-Hvorfor skal Danmark deltage i ØMU'en? Hvis du skulle overbevise de danske vælgere om fordelen ved at deltage i ØMU'en, hvad ville dit vigtigste argument være?
"Det er ikke min opgave at overbevise de danske vælgere eller på nogen måde at gribe ind i den danske debat. Derfor agter jeg ikke at deltage i kampagnen forud for en mulig folkeafstemning. Men, som jeg allerede har gjort det klart, mener jeg, at der er gode grunde, som taler for, at Danmark skulle indføre euroen."
- Når man tænker på Danmark som et lille land, er der da overhovedet nogen muligheder for, at Danmark kan påvirke beslutningerne i ECB's ledelse?
"ECB's Styrelsesråd tager sine beslutninger som et kollegialt organ. Medlemmerne repræsenterer ikke deres respektive hjemlande og de har en forpligtelse til at basere deres vurderinger på en analyse af de økonomiske data for hele euro-området. Derfor giver det ikke megen mening at skelne mellem små og store lande i denne sammenhæng. Erfaringen i ECB's første leveår viser, at vi i har været i stand til at nå frem til enighed i et overvældende flertal af sager. Kun i ganske sjældne tilfælde har det været nødvendigt at skride til afstemning. Hvis og når vi stemmer om en beslutning, er det efter princippet: én stemme pr. medlem. Det er kun, når der skal afgøres sager om ECB's egenkapital og regnskabsaflæggelse, at statutten foreskriver et system med vægtet stemmeafgivning."
- Er der nogen forskel på den måde, ECB betragter den økonomiske udvikling i Tyskland sammenlignet med den måde, man betragter den økonomiske udvikling i et lille land som Danmark?
"Som jeg sagde før er det vores opgave at analysere udviklingen i hele euro-området, ikke udviklingen i de enkelte lande eller regioner. I øjeblikket er Danmark jo ikke en del af euro-området, hvilket i sig selv giver en væsentlig forskel i vores analyse af den danske og den tyske økonomi. Men det er formentlig ikke det, der ligger i spørgsmålet. Man kan sammenligne vores holdning i forhold til de enkelte medlemsstater med Federal Reserves holdning i forhold til Californien eller Texas eller for den sags skyld med Danmarks Nationalbanks holdning til Jylland eller Fyn."

Glem følelserne
-Et spørgsmål om følelser. Danske skeptikere siger, at den danske mønt er et symbol på den nationale arv. Hvad er din kommentar til sådanne følelser og til den udvikling?
"Jeg kan udmærket forstå de følelser, der knytter sig til den nationale valuta. Det var ikke spor anderledes i den første bølge af lande i euro-området. Nogle af de landes valutaer har endda en længere historie end den danske krone. Andre spillede en væsentlig rolle som nationale symboler, også relativt unge valutaer som D-marken. Men da må man overveje, om sådanne argumenter skal veje tungere end de stærke økonomiske argumenter, der taler for at indføre euroen som fælles valuta for et stort område."
- Generer det dig, at Danmark og Sverige ikke er med i ØMU'en?
"Det generer mig ikke, men jeg lægger ikke skjul på, at jeg personligt ønsker mig at se begge lande som fuldt deltagende lande i ØMU."
- Hvilken virkning på ØMU'en forventer du af et dansk medlemskab. Og et svensk?
"Det indlysende svar er, at det nuværende euro-område vil få gavn af optagelsen af to nabo-lande på omtrent samme måde som Danmark og Sverige selv ville få gavn af det, nemlig ved at smidiggøre handelen med varer og tjenesteydelser og ved at reducere finansielle risici. Der kunne også tænkes at være en positiv effekt ud fra den kendsgerning, at de nationale centralbanker i Sverige og Danmark har erhvervet en høj grad af troværdighed i deres bestræbelser på at sikre prisstabilitet. Men i begge tilfælde må man huske på økonomiernes forskellige størrelsesorden."

Vi er åbne
-Dansk LO klager over manglende åbenhed i ECB. De ønsker, at ECB skal kopiere Federal Reserve's praksis. Hvad er din kommentar til det?
"ECB ønsker at være så åben og transparent som muligt og i praksis er ECB en af de mest åbne og transparente centralbanker i verden. Vi afholder en pressekonference umiddelbart efter det første styrelsesrådsmøde i hver måned. De indledende bemærkninger til denne pressekonference forklarer vores pengepolitiske beslutninger og de argumenter, der danner baggrund for beslutningerne. Disse indledende bemærkninger ligner det, som andre centralbanker kalder summariske mødereferater. Både de indledende bemærkninger og et udskrift af spørgsmål og svar offentliggøres på ECB's websted allerede samme dag. En mere omfattende analyse af den økonomiske udvikling fremlægges i ECB's Månedsberetning, som offentliggøres på 11 sprog i den uge, der ligger imellem Styrelsesrådets møder i en given måned. Beretningen indeholder også en ledende artikel, som igen forklarer de seneste pengepolitiske beslutninger. Desuden er der i månedsberetningen artikler om den aktuelle økonomiske udvikling og om andre emner i tilknytning til ECB's aktiviteter. Medlemmerne af Styrelsesrådet holder mange offentlige taler og forelæsninger, giver interviews og skriver artikler, alt sammen med henblik på at formidle pengepolitikken til et bredt publikum. ECB offentliggør ikke protokollen over afstemninger i Styrelsesrådet, af den enkle årsag at dette kunne føre til en underminering af medlemmernes politiske uafhængighed, nemlig ved at den eksterne debat ville fokusere mere på deres nationalitet end på den nødvendige politik for hele euro-området. Rent faktisk har jeg bemærket, at nogle centralbanker, som offentliggør mødereferater og afstemningsprotokoller, også udsættes for kritik med den begrundelse at dette kan skabe forvirring om den pågældende centralbanks linje. En række uafhængige iagttagere har endog bemærket, at andre centralbanker kunne tage ved lære af ECB's praksis, når det gælder åbenhed."

Euro med potentiale
- Hvorfor lægger I så meget vægt på USD/euro-valutakursen? Hvorfor udtaler du ustandseligt, at der er basis for en stærkere euro mod dollaren?
"Spørgsmålet afspejler en forkert opfattelse af, hvad vi har sagt. Euroens eksterne værdi - valutakursen over for andre valutaer inklusive US-dollar - er i sig selv ikke et mål for ECB, men derimod et resultat af den økonomiske udvikling. Fraværet af et mål for valutakursen betyder imidlertid ikke, at ECB er ligeglad med eller ignorerer valutakursen. Tværtimod observerer vi valutakursen og analyserer den som en potentielt betydningsfuld indikator for pengepolitikken, i sammenhæng med den bredt funderede vurdering af udsigterne for prisudviklingen. Når mine kolleger i Styrelsesrådet og jeg selv i den seneste tid har sagt, at euroen har potentiale til at blive styrket, så er det baseret på fundamentale faktorer, primært den relativt høje grad af prisstabilitet i euro-området, men også faktorer som overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og udsigterne til større økonomisk vækst i euro-området."

Må leve med pres
- Nogle økonomer frygter, at en uensartet økonomisk udvikling i de enkelte ØMU-lande kan skabe problemer. De bruger ofte de seneste års høje vækst i Irland som et eksempel. Ser man på den irske økonomi er inflationsraten nu nær fire procent. Har ECB nogle bestemte instrumenter som kan bruges til at afkøle den overophedede irske økonomi?
"Hvis du spørger, om ECB har instrumenter, som kan rettes mod bestemte problemer i et enkelt lands økonomi, er svaret nej. Der er kun én pengepolitik, som gælder for hele euro-området. Nationale problemer må tackles med de værktøjer som stadig er i hænderne på de nationale beslutningstagere, f. eks. finanspolitik, strukturpolitik eller arbejdsmarkedspolitik."
- For nylig var der nogle skotske politikere, som beklagede sig over Bank of England's politik, idet de argumenterede, at banken fører en pengepolitik som primært tager sigte på den sydlige del af Storbritannien. Frygter du lignende problemer i ØMU-landene?
"Jeg kan sagtens forestille mig politikere, som kommenterer ECB's pengepolitik. Det er noget vi må leve med og er i øvrigt ikke noget nyt fænomen. Politikere har ofte en anden tidshorisont end centralbank-chefer. Det er normalt for os at høre på, hvad politikerne har at sige, men vi vil altid tage vores beslutninger med henblik på at sikre prisstabiliteten uden derved i mindste måde at bøje os for politisk pres."

Fakta

Hvad laver ECB?
Den Europæiske Centralbank (ECB) er sat i verden for at vogte over inflationen i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
Renten er hovedredskabet.
Ved hjælp af renten kan ECB påvirke økonomien i de 11 euro-lande. Stiger væksten og priserne for hurtigt, kan banken gribe ind ved at hæve renten. Når renten stiger, bliver det dyrere at låne penge.
Når renten stiger, bruger vi færre penge på forbrug. Vi køber færre biler og hvidevarer, og vi går mindre ud at spise.
Derved opnår banken sit mål. Når vi køber færre varer, er det med til at dæmpe prisstigningerne.

17 afgørende stemmer
Beslutninger om renteændringer træffes af ECB's styrelsesråd. Rådet har 17 medlemmer, hvoraf de 11 er direktørerne i de 11 euro-landes centralbanker. De sidste seks medlemmer er direktionen i ECB. Direktionens seks medlemmer vælges for otte år af gangen af euro-landenes stats- og regeringschefer efter indstilling fra Europa-Kommissionen.
Wim Duisenberg og hans fem kolleger i direktionen står altså ikke direkte til ansvar over for den europæiske befolkning, selvom de har en meget stor betydning for levevilkårene i Europa.

Så lukket er ECB
Ifølge en LO-rapport om euroen adskiller ECB sig fra den amerikanske og den japanske centralbank på to væsentlige punkter.
*Referater: I såvel den amerikanske Federal Reserve Bank som Bank of Japan bliver referaterne offentliggjort, når det gælder de møder, hvor der bliver truffet beslutninger om renteforhøjelser eller -nedsættelser.
*Stemmeafgivelse: Samtidig offentliggør Federal Reserve Bank og Bank of Japan, hvordan de enkelte medlemmer stemmer i de konkrete sager.

Væk med flaget
Hvis Danmark vælger at blive medlem af den Økonomiske og Monetære Union, bliver Nationalbanken en del af det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som alle skal følge beslutningerne i ECB.
Ved et dansk medlemskab af møntunionen bliver direktøren for den danske nationalbank, Bodil Nyboe Andersen, medlem af styrelsesrådet. Men selv om hun er dansk, skal hun optræde som europæer. Medlemmerne af rådet må ikke varetage nationale interesser.

Nedtursvaluta
En lang nedtur...
Så kort kan euroens første levetid beskrives. Selvom den nye europæiske fællesmønt kun eksisterer i bankernes computere, er tæskene væltet ned over den lige fra fødslen.
Da euroen med pomp og pragt kom til verden den 1. januar 1999, kostede den 1,17 amerikanske dollar. Fredag aften den 3. december gik prisen under en dollar - en svækkelse på 17 procent.
Siden er det kun blevet værre. Den fortsat voldsomme fremgang i den amerikanske økonomi bliver ved med at styrke den amerikanske valuta over for euroen.
Tirsdag den 1. februar røg
euroen helt ned i 0,9660 amerikanske dollar.

*Interviewet med Wim Duisenberg, som er gennemført via email, vil indgå i en faktabog om euroen, der udkommer til sommer. Bogen skrives af Stig Ørskov og Jens Reiermann og udgives med støtte fra Folketingets Nævn for EU-oplysning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu