Peter Hugges lile dobbeltforestilling på Jomfru Ane Teatret peger på de små teatres alvorlige problemer
Teater
I gamle dage - det er måske endda ikke så længe siden - var det dramatikerens stolthed og ære at kunne repræsentere sin konflikt så pas dialektisk, at alle dens parthavere kom fuldt til deres ret, på én gang.
I dag flyder sandheden som bekendt, alt er relativt, så hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden og lade dramaet udspille sig på f.eks. to simultane scener - sådan rigtig interaktivt ...
Sådan kunne en uvenlig anmeldelse af Jomfru Ane Teatrets nyeste premiere godt starte. Peter Hugge - bedst kendt for børneteater - har taget udfordringen op, og løst den med al den logistisk-scenografiske snilde som et kringlet bygget teaterhus stiller. Og så slut, for der er slet ikke nogen stærk konflikt som fordrer sandhedens paradokse væren, hverken i ét eller to rum.
Nektar hedder stykket, spillet over to gange halvfjerds minutter, om magten og afmagtens sammenflettede interesser i en lille by med industriel honningproduktion som absolut centrum. Det er ikke let at tage alvorligt, eventyrtonet som det er både i karaktertegning og konfliktløsning.
Kun råd til sekundavarer
Det som er værd at tage alvorligt er noget andet. Det ser ud som om man i teatrets verden i stigende grad har fået det ligesom i fodboldens. Superligaen trækker alle spillerne, sponsorerne, tilskuerne. Næsten da. For de små klubber er der jo endnu, men det bliver sværere og sværere at tage det helt alvorligt, hvad der foregår der.
Jomfru Ane har endda fået (lidt) bedre økonomiske kår i de seneste år. Men ikke nok til for alvor at kunne konkurrere med storebror Aalborg Teater, der luner sig med bla. stensikre, topprofessionelle musicalproduktioner, som trækker sponsorer og tilskuere som en tandlæge trækker rådne tænder. Polariseringen er slået igennem, globalt så vel som i Aalborg.
Tendensen sætter sig igennem på alle planer. Tydeligst på tekstens helt primære. Der er kun råd til at købe sekundavarer. Irske teaterskole-afgangsprodukter, amerikanske off-off-off Albuquerque osv. Så kan råbe Danmarks- eller ligefrem Europapremiere. Men det holder selvfølgelig ikke en halv meter.
Solidaritetstiden
Inger Eilertsen er sikkert en brav person med al god vilje til at rydde op efter de (alt for?) mange år, hvor Jomfru Ane med nogen usikkerhed er sejlet videre med det stolte én-for-alle-og-alle-for-én-fartøj fra halvfjerdsernes solidaritetstider. Men altså, tre produktioner inde i sæsonens fire egne er der ikke meget, der tyder på, at den sejlads har bedre chancer for planmæssigt anløb ved Honnørkajen ...
*Peter Hugge: Nektar. Instruktion: Jens August Wille. Scenografi: Pia Maanssen. Medvirkende: Sanne Ertbirk, Lina Franke Hedegaard, Rebekka Owe, Nikolaj Christensen, Mikael Helmuth, Bo Samuelsen o.a. Jomfru Ane Teatret, Aalborg 6. feb.-4. mar.)
