Forudsætningerne for en lukning af Barsebäck II kan ikke opfyldes inden for den krævede tidsramme, erkender de svenske energimyndigheder
Også de svenske myndigheder erkender nu, at der kan være problemer med at få lukket Barsebäck i løbet af 2001, som det hidtil har været den svenske regerings målsætning.
I går stillede Sydkrafts informationschef, Stieg Claesson, i Information spørgsmålstegn ved, om vilkårene kunne opfyldes, og udtalte at man "kører business as usual", og ønsker at lade værket fortsætte frem til 2017.
Det følger af de svenske politikeres målsætning, at Barsebäck II-reaktoren vil kunne lukkes i løbet af sommeren 2001 - under forudsætning af, at man kan finde eller spare sig til de 615 megawatt, som Barsebäcks atomreaktor II leverer i dag.
Langsom omlægning
Men allerede nu siger Energimyndigheten, at målet ikke kan nås, inden for den femårsramme, som Riksdagen har sat, dvs. inden udgangen af år 2002.
Problemet er, at det går for langsomt med at få svenskerne til at opgive el-opvarmning af deres huse.
Det er til gengæld lykkedes at øge andelen af energi fra kraftvarmeværker fyret med træflis og fra vindmøller (182 nye vindmølleprojekter).
Men med energibesparende tiltag går det altså trægere. Den førte tilskudspolitik har ikke virket efter hensigten. Og det er svært at motivere forbrugerne, som sætter besværet og omkostningerne ved omlægningen til fjernvarme over for den billige el-energi, de er vant til.
At svenskerne har et problem med el-energi er i nogen grad selvforskyldt.
Det var nemlig et krav, at der skulles sættes en stopper for elvarme i nybyggeri, da svenskerne tilbage i 1980 ved en folkeafstemning besluttede en afvikling af svensk
atomkraft i 2010.
"Men denne regel er aldrig blevet efterlevet," siger Tarjei Haaland fra Greenpeace i Danmark og fortsætter, "havde den været det, ville man alene her have kunnet hente en stor energibesparelse hjem".
Ifølge tal fra Greenpeace er der i perioden fra 1980 til 1998 sket en fordobling af den del af elforbruget, der bruges til opvarmning i Sverige. Gennemsnitssvenskeren bruger således dobbelt så meget strøm som en dansk gennemsnitsforbruger.
I erkendelse af, at det går for trægt med at finde elbesparelser har de svenske myndigheder nu bedt om dansk hjælp.
Forbrugernes afgørelse
I Danmark er der en lang tradition for el-sparekampagner, mens svenskerne ikke i samme grad er blevet opdraget til at slukke for lyset, spare på det varme vand og skrue ned for radiatoren.
Det er El-sparefonden, der hører under det danske Miljø- og Energiministerium, som skal hjælpe svenskerne med gode råd om, hvordan man kan spare energi og give ideer til, hvordan man kan få flere svenskere til at koble sig på fjernvarmenettet.
Om det lykkes at få de svenske forbrugere til at skære ned på elforbruget kan blive afgørende for Barsebäcks fremtid.
En endelig politisk afgørelse skal man ikke forvente før sidst på året.
Først skal to uafhængige konsulentfirmaer, danske Cowi Consult og svenske K.M. Miljöteknik AB, vurdere, om de opnåede svenske resultater trods alt er gode nok til, at kravene for en lukning af Barsebäck II er opfyldt.
Den 1. juni afleverer de to firmaer hver deres rapport til det svenske erhvervsministerium, som udfærdiger et regeringsforslag på baggrund af konklusionerne i rapporterne.
Forslaget forventes fremsat i forbindelse med finanslovsforhandlingerne til efteråret, hvorefter Rigsdagen tager stilling til det i december.
