Fagforeninger sikrer en halv million medlemmer kontant udbetaling, hvis de får en dødelig sygdom. Næste skridt kan blive sundhedsforsikringer, mener forbundsformænd
Fagforeninger overtager bid for bid samfundets ansvar for borgerne, når de bliver syge. Sådan kan det i hvert fald se ud, når man ser, at fagforeninger med denne uges aftaler på arbejdsmarkedet har tegnet private sygesikringer for mellem en halv og en hel million medlemmer som led i en overenskomst med arbejdsgiverne.
Sygesikringen udvider de eksisterende gruppelivsordninger, så medlemmer, der bliver ramt af en livstruende sygdom kan få udbetalt op til 100.000 kroner. Udbetalingen kan kun ske på et tidspunkt, hvor behandlingsmulighederne synes udtømte.
Det åbne spørgsmål er, om den udvidede gruppelivsordning er et skridt på vejen til, at fagforeninger tegner egentlige sundhedsforsikringer, så medlemmerne altid kan blive behandlet og opereret hurtigt på et privat hospital.
Nej, siger Niels Juul, der som formand for CFU forhandler aftaler for mere end 200.000 offentlige ansatte. Det kommer vi til at diskutere, siger Bente Sorgenfrey, formand for Børne- og Ungdomspædagogerne og Allan Bang, formand for Finansforbundet, der organiserer ansatte i banker og forsikringsselskaber.
"Vi vil ikke lave ordninger, der betyder, at vore medlemmer kan springe køen til hospitalerne over. Det byder mig imod. Den retfærdighedssans, som faglige folk må have, betyder, at der ikke er nogen lette løsninger. Vi må holde køen. Det er nu også et problem, der bliver overdrevet helt vildt," siger Niels Juul, der sidste år sikrede, at hans medlemmer fremover bliver omfattet af en forsikring mod kritisk sygdom.
"Vi gjorde det godt med udvidelsen af gruppelivsordningen, men der er ikke mere på vores bedding ved de næste aftaleforhandlinger," siger Niels Juul.
Beklager
Formanden for børne- og ungdomspædagogerne, Bente Sorgenfrey, beklager, hvis fagforeningerne skal til at tegne egentlige sundheds- eller hospitalsforsikringer. Men hun tror, medlemmerne vil kræve det.
"Det er et problem, at meget af det, der tidligere lå i det offentlige, nu flyttes over til arbejdsmarkedet. Men, vore medlemmer ser mere og mere individuelt på, hvad de kan få ud af de penge, de indbetaler til pensionen," siger Bente Sorgenfrey.
Både de eksisterende gruppelivsordninger og den udvidede med den kritiske sygdom betales af de penge, arbejdsmarkedets parter afsætter til pensioner. Bente Sorgenfrey forventer, at hendes medlemmer først vil ønske den udvidede gruppeliv og dernæst en egentlig sundhedsforsikring.
"Individualiseringen i samfundet er kommet for at blive. Jeg tror, vi kan blive presset til at tage flere forsikringer op," siger Bente Sorgenfrey, der håber på en politisk diskussion af, hvad det offentlige skal levere, og hvad private virksomheder eller fagforeninger kan sikre.
Bente Sorgenfrey forudser, at hun som arbejdsgiver for de ansatte i forbundshuset meget snart kan blive tvunget til at tilbyde ekstra personalegoder ud over løn og pension. De tilbud kan efter hendes mening på et tidspunkt omfatte sundhedsforsikringer.
Formanden for Finansforbundet, Allan Bang, forventer en diskussion om sundhedsforsikringer, når forbundet til efteråret skal forberede krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
"Indtil nu har vi ikke opfattet det som vores opgave at hjælpe medlemmer til at springe køen til sygehusene over. Men jeg tror vi kommer til at diskutere det til efteråret," siger Allan Bang. Han mener, det er afgørende, at kommende forsikringer omfatter alle medarbejdere - ikke kun direktører og nøglemedarbejdere.
