Læsetid: 3 min.

Men det er synd for Carsten Koch

24. februar 2000

Det nærmeste Danmark kommer en revolution

Rokadesnack
En ministerrokade! Nærmere en revolution kommer vi nok aldrig i Danmark.
Thorkild er gået på pension, Karen tager over i Indenrigsministeriet og skal lægge dådyrøjne til, når giftelystne indvandreres kærlighed skal ægthedsprøves, mens Henrik Dam tager skeen i den anden hånd og skal bryde nådsensbrødet i Socialministeriet. Dronningen har måttet afbryde sin skiferie og tage på renselsesudflugt i helikopter. Hun skal være vært ved en rokadesnack, men vel også for at se sine kommende middagsgæster an. Buksti skal nok holde bordskik men hvad med den evigt come backende Ritt? Vil hun i sin egenskab af fødevareminister insistere på at være med i det kongelige køkken, når maden til ministermiddagene tilberedes?
Brian Mikkelsen står og ser ungdommelig ud og kritiserer, at det er de samme slidte ansigter, der nu skal sidde i regering, og det viser, at man er kørt fast. Det hele er en dækmanøvre for at bortlede opmærksomheden fra fax-sagen. Om Ritt som ny minister siger det konservative håb (eller er han bare en håbefuld konservativ?), at det nok er et udslag af repressiv tolerance, at hun indlemmes i regeringen, og han må gribe sig selv i ikke at bruge Lyndon B.'s gamle udtryk om, at det er bedre, at hun står inde i teltet og pisser ud, end at hun står udenfor og pisser ind.

Den samme forestilling
Gad vide, hvilke nye ansigter han savner? Kunne det være en Lotte Bundsgaard, der ville pynte på ethvert resortområde, når blot hun holder sig til at bruge munden som smileredskab? Eller en Anders Samuelsen, der så ikke behøvede at bruge så meget tid på at møve sig frem i medierne? Nå nej, han er radikal og revolutionen er et internt A-anliggende.
Men hvad ved Henrik Dam om socialpolitik? Hvad ved postbude om tilsætningsstoffer? Jo, "det er en spændende udfordring ... jeg har været glad for ..." det hører vi igen og igen, mens vi holder vejret. Ingen føler sig rokeret væk, ingen føler sig fyret, alle er bare lykkelige for nye udfordringer.
Vi sofavælgere ved, at dansk politik føres på midten, der starter ved SF og slutter med Venstre. Middelklassen skal nok sikre, at den ikke for alvor får bøvl med de fæhoveder, der ikke kan finde deres naturlige plads i midten. Og vi må give Frank Aaen ret, når han til mikrofonen siger, at det ikke ændrer meget at sætte et nyt ansigt på plakaten, når forestillingen stadig er den samme.
Og der er vel ikke for alvor nogen, der tror, at det politiske landskab vil blive forandret, fordi nogle politikere bytter brevpapir? Det vil stadig være sådan, at vi skal gå rundt og bilde hinanden ind, at samfundets velfærd er afhængig af den enkeltes mængde af lønarbejde. Visioner? Nej tak!
Men det er synd for Carsten Koch. Jeg håber, at nogen tager hånd om ham, så han ikke går til i lediggang, der som bekendt er roden til alt ondt.
Nu må flyvevåbnet se at få majestæten returneret til pisten, landets fremmeste modtager af overførselsindkomst har god brug for en ferie. Det var godt, hun havde husket at meddele områdekontoret, at hun forlod landet, hvilket til gengæld medfører, at hendes aktiveringstillæg inddrages i den uge, det drejer sig om. Sådan er reglerne i Danmark, hvor vi ikke gør forskel på høj og lav. Og denne revolution kommer nok heller ikke til at gøre forskel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her