Læsetid: 5 min.

Ti krav til den gode medie-bruger

19. februar 2000

Journalister kritiseres ofte i offentligheden - en amerikansk redaktør prøver at sende bolden tilbage

I snart to år har jeg i magasinet American Journalism Review redigeret en serie om den ustabile situation i den amerikanske avisindustri. Den røde tråd i denne serie er det tunge ansvar, aviserne har over for befolkningen i et demokratisk samfund, hvor livsnerven - når alt kommer til alt - er redelig information. Som vi ved, tager nogle folk i medieverden dette ansvar meget alvorligt, mens andre ikke ligger søvnløse så meget som et øjeblik over den sag.
For ikke længe siden, havde jeg en åben og ærlig samtale med en kollega om dette emne, og pludselig udbrød han:
"Ved du hvad! Det var måske på tide, at nogen begyndte at skrive om befolkningens ansvar over for medierne!".
Det kom helt bag på mig, og jeg slog en høj latter op, og det samme gjorde min kammerat. Da vi var faldet lidt ned igen, sagde jeg til ham:
"Jeg tror ikke den idé vil vinde megen sympati derude i virkelighedens verden".
Og hvorfor skulle den også det? Hvad skylder offentligheden os? Guderne skal vide, at den allerede har gjort utallige mediemoguler til mangemillionærer, hvad enten de har fortjent det eller ej, og gjort det muligt for mange af os andre at leve behageligt og tilfredsstillende. Det må siges at være en ret god belønning.
På den anden side har ethvert forhold pr. definition to sider, selv om der er tidspunkter, som nu, hvor den ene part dårligt nok er på talefod med den anden. Så i et demokratisk samfund burde befolkningen føle et vist ansvar over for nyhedsmedierne. Ikke for vores skyld, men for deres egen.
I denne ånd fremsætter jeg et ydmygt forslag om en kontrakt mellem medierne og offentligheden:
Vi her i den forslåede fjerde statsmagt, lover at dække nyhederne for jer så udtømmende, retfærdigt, agressivt og underholdende som vi kan. Til gengæld skal I, nyhedsforbrugerne, forpligte jer til følgende:

1: I skal være sultne
Nutidens medier er et gigantisk tagselvbord, så se jer lidt omkring og prøv lidt af hvert. Salon, det udfordrende online-tidsskrift, er tilbøjelig til at have et helt andet synspunkt på statsbudgettet eller sundhedsreformen end The National Review eller New York Times eller Rush Limbaugh. Begå ikke den fejl kun at stole på én kilde, når I søger information. Find også et reflekteret modsynspunkt.

2: I skal være skeptiske
Når der er så meget at vælge imellem, vil I naturligvis også støde på en hel del junk. Forstå og tag disse produkter for, hvad de er.
Forførende som de er, er online-medierne nutidens nybyggerland. Det meste af den syndikerede, politiske radio er egentlig ren og skær underholdning. 24-timers nyhederne på kabel-tv skal fylde en meget stor mave. Visse medier er blevet mere spekulative, mange gange på en uansvarlig måde, fordi de er pisket til hele tiden at fastholde opmærksomheden.

3: Vær kvalitetsbevidste
Når I finder noget godt, så vend tilbage til det. Fortæl andre om det.

4: Gør jer umage
Blot fordi I ikke længere går i skole, er det ikke ensbetydende med, at I kan slække på opmærksomhedskravene. Hvis vi bomber Kosovo, så se efter på et kort over området.
Giv jer tid til at læse om det. Få jeres børn til at læse. Vis dem, hvor Kosovo ligger. Oplær dem i kunsten at være orienteret.

5: Vær interaktive
Interaktivitet har intet at gøre med computere. Det er en moralsk indstilling til tingene. Når aviser og fjernsynsstationer ikke hører fra jer, vælger de automatisk at opfatte jeres tavshed som en samtykkeerklæring, mens det i virkeligheden drejer sig om træghed og sløvsind. Hvis I opdager fejl, så gør helvede hedt for dem. Tilkald ombudsmanden, tag kontakt til den pågældende webmaster, skriv til direktøren. Klip den oprørende eller morsomme fejltagelse ud (New York Times meddelte engang under anden verdenskrig, opmærksom som den er, at Guadalcanal er firs miles bred og tyve miles lang) og send den til redaktøren understreget med rød læbestift. Det skaber altid opmærksomhed.

6: Forlang substans
Hvis jeres lokale tv-station indleder enhver nyhedsudsendelse med at præsentere "dagens kriminelle handling", eller hvis jeres avis nægter at trykke historier om, hvad der sker i Rusland eller Indonesien (eller i jeres nærmeste storby, eller bare nede på rådhuset), så protester højlydt. I lighed med ledere af underholdningsprogrammer har nyhedschefer tillagt sig den forstyrrende vane at gå efter den laveste fællesnævner.

7: Lad os ikke få lov til at skræmme jer væk
I september fastslog The Pew Research Center, at folk var så uengagerede i præsidentkampagnen i år 2000, at færre end halvdelen kunne navngive de to demokratiske kandidater. Flot klaret forskere! På det tidspunkt var der endnu fjorten måneder til valget! Mange højlærde hoveder, hvoraf nogle rent faktisk overværede og skrev om noget, som blev kaldt prøvevalget i Iowa, fandt dette rystende. Men ret beset er det bare et eksempel på, at befolkningen prøver at sende dem, der skræpper op, tilbage til deres studerekammer. Lad dem aldrig slippe ud derfra.

8: Når man taler om solen
Med mindre det drejer sig om en film af Robert Altman, så lad være med at se en udsendelse, hvor mere end en person taler ad gangen.

9: Giv os fri en gang imellem
Forstå, at vi er ligesom jer: fejlbarlige, fordomsfulde, bekymrede, underlagt konstant tidspres. Journalister begår fejl, og de begår en del af dem. På det seneste har vi sagt undskyld flere gange end præsident Clinton. Men de fleste af os er hæderlige mennesker, der forsøger at gøre det bedste vi kan. Når vi laver fejl, er det som regel af den gode gammeldagt type "goddag mand økseskaft", og uden kyniske og udspekulerede bagtanker.

10: Bevar troen
Vi sætter pris på jeres støtte, men vi højagter jeres respekt.

Uvæsen - Et tolvhovedet uvæsen

Kritikken af journalistikkens elendige tilstand kogt ned
til 12 hårde og hyppigt gentagne anklager:

1. Journalistikken er fedtet ind i underholdningsindustrien.
2. Journalistikken er vævet sammen med reklameindustrien.
3. Journalistikken er dybt kommercialiseret.
4. Journalisterne er sammenspiste med magtens administratorer.
5. Journalisterne er blevet et lukket, elitært broderskab.
6. Journalisterne er blevet en magt i sig selv.
7. Journalisterne er overfladiske, uvidende og idéforladte.
8. Journalisterne er utroværdige og uvederhæftige.
9. De journalistiske metoder er etisk anløbne.
10. Journalistikken misbruger fiktionens form- og udtryksmidler.
11. De journalistiske nyhedskriterier forvrænger virkeligheden.
12. Journalistikken truer demokratiet.

Anklagepunkterne er samlet af professor i journalistik Peter Harms Larsen, Syddansk Universitet. Her citeret fra Politikens kronik den 19. november 1998.
Professoren skriver bl.a. :
"En grusom salve, javel! Samlet lægger de 12 påstande en skarp kritisk vinkel på funktionen, kvaliteten og troværdigheden af journalisternes arbejde i dagens Danmark. De tegner et billede af en profession i krise, af professionelle normer i opløsning, og af en samfundsmæssig rolle i skred. Alle påstandene kan diskuteres - især hvor alvorlige og udbredte problemerne er. Og ingen af påstandene er nye hver for sig. Det nye er, at kritikken er så vedholdende, og at den også kommer fra professionens egne rækker både menige og chefer".
Inf.

*Thomas Kunkels artikel er fra februarudgaven af American Journalism Review (AJR). Det store projekt om de amerikanske avisers tilstand, som Kunkel omtaler, har resulteret i 18 meget omfattende artikler i AJR. Artiklerne kan læses på Internettet på adressen:
ajr.newslink.org/special

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu