Læsetid: 5 min.

Tyranner i skudlinjen

17. februar 2000

Folk med mange menneskeliv på samvittigheden risikerer i stigende grad retsforfølgelse og beslaglæggelse af deres formuer

Siden Augosto Pinochet blev tilbageholdt i London i 1998 har der været en stigende interesse for og ressourcer til at retsforfølge diktatorer og andre, der har blod på hænderne. Det kan bl.a. ses af sagen om anklagen mod den midaldrende mand, I.S., bosiddende i Skjern og sagen mod den tidligere diktator for Tchad, Hissein Habret.
Den 57-årige Hissein Habre har siden 1990 levet i Senegal, men den 3. februar i år blev han sat i husarrest og anklaget for tortur. Han regerede Tchad i otte år, og i den tid dræbte hans frygtede hemmelige politi tusindvis af mennesker, og Human Rights Watch anslår, at over 200.000 blev udsat for tortur. Sigtelsen mod Habre, der bliver kaldt 'en afrikansk Pinochet', lyder på politiske drab og tortur. Det er første gang, et afrikansk lands retsvæsen sigter et andet afrikansk lands tidligere statsleder.
"Sigtelsen er en kraftig påmindelse til diktatorer i Afrika og andre steder om, at hvis de begår lignende grusomheder, så risikerer de en dag at blive stillet for en domstol. Derudover viser sigtelsen, at den præcedens, som Pinochet-sagen har skabt, nu også er ved rodfæste sig uden for Europa," siger afdelingsdirektør Reed Brody fra Human Rights Watch til Information.
Ifølge Human Rights Watch er de dage ovre, hvor man sagde, at hvis man slog et menneske ihjel, kom man i fængsel, men hvis man slagtede tusinder så slap man som regel fra det. Reed Brody henviser til arrestationen af Pinochet og anklagerne rejst mod Slobodan Milosevic. Desuden fremhæves den internationale velvilje over for at oprette en permanent, international straffedomstol.
"Der er sket meget de seneste to år, men som det jo tydeligvis er fremgået i Kosovo, Østtimor, Sierra Leone og Tjetjenien, så har vi ikke været i stand til at stoppe grusomheder. Men nu ved magthaverne i det mindste, at de risikerer retsforfølgelse," siger Reed Brody.

Hjemme bedst
Pinochet-sagen har fået adskillige nuværende og tidligere diktatorer til at blive, hvor de er. Slobodan Milosevic rejser ingen steder, og i fjor aflyste Indonesiens tidligere diktator, Suharto, angiveligt en rejse til Tyskland, hvor han skulle have været behandlet.
I august i fjor var toprådgiver for Iraks Saddam Hussein, Izzat Ibrahim al-Duri, i Østrig for at blive behandlet på et hospital. Men han forlod meget hurtigt landet igen, da en østriger meldte ham til politiet, fordi han menes at være ansvarlig for blodige angreb på kurderne og tortur mod politiske modstandere.
Sager som den mod Pinochet og manden I.S. fra Rwanda tyder på, at en række vestlige lande med fuld opbakning fra befolkningerne ønsker at føre en international retsorden ud i livet.
Men at det langt fra er nogen nem opgave, kan ses på, hvordan det går med de to internationale krigsforbryderdomstole, etableret efter Den Kolde Krig. Den bosnisk-serbiske krigsforbryder Radovan Karadzic er ikke blevet stillet for Bosnien-domstolen i Haag. Tilsvarende er nogle af de hovedmistænkte for folkemordet i Rwanda heller ikke blevet bragt for Rwanda-domstolen i Arusha, Tanzania.

Fede konti i Schweiz
De fleste diktatorer har en fortrinlig evne til at puge store formuer sammen og gemme dem godt af vejen forskellige steder i verden specielt i Schweiz.
Det er blevet anslået, at diktatoren i Zaire (i dag Den Demokratiske Republik Congo), Mobuto Sese Seko, ved sin død i 1997 var god for omkring 50 til 80 milliarder kroner. De penge kommer det fattige Congo formodentlig til at se igen. Congo har nu en statsgæld på omkring 85 milliarder kroner.
Det har nemlig ved flere lejligheder vist sig at være særdeles svært at få fat i de formuer, som diktatorer har gemt af vejen. Da den filippinske diktator Ferdinand Marcos flygtede til USA i 1986, blev hans formue anslået til ca. 10 milliarder dollar. Kun fordi han efterlod en lang række dokumenter, er det lykkedes for den schweiziske organisation Aktion Finansplatz Schweiz at få cirka 600 millioner dollar tilbageført til Filippinerne.
"Også på dette område er der fremgang at spore. Den schweiziske banklovgivning er langsomt ved at ændre sig. Den formue, som den tidligere diktator i Mali, Moussa Traoré, stak til side, er blevet indefrosset i Schweiz. Ofrene for Marcos' styre har fået en stor portion penge hjem til Filippinerne," siger Reed Brody.
En del tidligere og nuværende statsledere bliver sat i forbindelse med korruption. Ruslands tidligere præsident Boris Jeltsin bliver beskyldt for på korrupt vis at have tilranet sig millioner af kroner. Den tidligere premierminister for Pakistan, Benazir Bhutto, er in absentia blevet idømt fem års fængsel for korruption. Og den tidligere diktator i Indonesien, Suharto, er god for adskillige milliarder kroner, men den nuværende regering har droppet en korruptionssag imod ham på grund af "mangel på beviser".

FAKTA
Første dømt
Efter en langsom start begynder retsopgøret mod de mest prominente deltagere i folkemordet i Rwanda nu at køre. Den første endelige dom ved Det Internationale Forbrydertribunal for Rwanda (ICTR) faldt således i mandags, da en dom på 15 års fængsel til Omar Serushago blev stadfæstet. Seks andre er blevet dømt, men deres sager er blevet appelleret. Folkeretseksperten Frederik Harhoff har anslået, at ICTR er på jagt efter cirka hundrede hovedansvarlige for folkemordet. Omkring 15 af disse menes at opholde sig i Europa ligesom den nu anklagede mand I.S., der blev arresteret i Skjern i forgårs.
Når det har taget så længe for ICTR at komme i gang, hænger det sammen med, at domstolen har været præget af, at alting skulle etableres fra bunden af. Rwanda-eksperten Alison Des Forges fra Human Rights Watch har tidligere sagt til Information, at oprettelsen af ICTR "var omgærdet af alt for megen retorik og for få penge"

FAKTA
Blodplettede diktatorer
Med krigsforbryderdomstolene for Bosnien og Rwanda samt den kommende oprettelse af en permanent, international straffedomstol er der skabt god grobund for, at folk med groteske handlinger på samvittigheden bliver retsforfulgt. Anholdelsen af rwanderen i Danmark og sagen mod Pinochet er eksempler på, at det
internationale samfund opprioriterer retsforfølgelsen.Her er en
liste over nogle af de nuværende og tidligere statsledere, som har blod på hændrerne:

*Saddam Hussein. Præsident for Irak siden 1979. Ansvarlig for mord på tusindvis af kurdere i den nordlige del af Irak.

*Laurent-Désiré Kabila. Præsident for Den Demokratiske Republik Congo siden 1997. Menes som militærleder at være ansvarlig for drab på tusindvis af hutu-flygtninge fra Rwanda.

*Jean Claude 'Baby Doc' Duvalier. Præsident for Haiti fra 1971 til 1986. Styret var præget af stor korruption og grov undertrykkelse af oppositionen. Sidst set med sikkerhed i 1995 i Frankrig.

*Haile Mariam Mengistu. Diktator i Etiopien fra 1974 til 1981. Gav i 1976 ordre til operation 'rød terror', hvorunder titusindvis af mennesker, mistænkt for at være kontrarevolutionære, blev dræbt. Lever nu i Zimbabwe, hvor præsident Robert Mugabe holder hånden over ham. Mengistu blev i fjor opereret i Sydafrika, men trods opfordringer fra menneskerettighedsorganisationer
ikke arresteret.

*Idi Amin. Præsident i Uganda fra 1971 til 1979. Gennemførte
etnisk udrensning, hvorunder mindst 100.000 mennesker blev dræbt. Lever i dag i Saudi Arabien, som ikke har planer om at retsforfølge ham.

*Suharto. Leder af Indonesien fra 1966 til 1998. I forbindelse med sin magtovertagelse gav han ordre til udrensning af kommunister og ventreorienterede, og hunderedetusindvis af mennesker blev slagtet. Suharto lever i Indonesien.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her