Læsetid: 3 min.

Tyrkisk bad for dummies

22. februar 2000

1001 nat er kommet til Holbæk: Byen har fået et nyt tyrkisk bad - og den danske udgave siger samtidig en hel del om dansk kropskultur

Nyt hamam
Når man kommer til et tyrkisk bad for første gang, har man nogle eksistentielle spørgsmål: Skal jeg tage badedragten med? Ser det fedt ud at springe på hovedet i vandet? Kommer jeg til at opleve et eventyr fra '1001 nat'?
Spørgsmålene melder sig uundgåeligt, efterhånden som man nærmer sig en af nyskabelserne i den sjællandske by Holbæk: Byens tyrkiske bad.
Og svarene på spørgsmålene kan bedst sammenfattes som et både-og. For det første skal man tage badetøj og håndklæde med; for det andet findes der intet svømmebassin i et tyrkisk bad; og for det tredje er oplevelsen meget forskellig fra person til person.
For at komme til Holbæks tyrkiske bad 'Hamam', skal man først finde byens vandrehjem, hvor man køber poletterne. En times bad koster 25 kr., og 10 minutters massage (efter forudgående tidsbestilling) koster yderligere 25 kr.
Det lyder så billigt, at man bliver bange for, hvad det måtte være. Virkeligheden er dog meget tilfredsstillende.
'Hamam', som betyder 'tyrkisk bad', er en lille bygning med to mindre omklædningsrum og et sekskantet rum med en marmorplatform mellem disse. Efter at have taget et brusebad må man komme ind i det ca. 42 grader varme rum.
Rummet er beklædt med pæne brune fliser, men taget er en kedelig glat kegle, som kun har seks grusomt små ventilationshuller, og som ender i et endnu ufuldendt ovenlysvindue. Det ville have været ønskeligt med en mosaik, så man kunne føle sig rigtigt hensat til en eventyrverden.
Der er plads til godt tolv mennesker, som kan sidde på de lækre varme sæder omkring marmorplatformen, hvor man bliver masseret.
Til forskel fra tyrkerne masserer danskerne og de andre vesterlændinge ikke gensidigt hinanden. Vi tør højst stænke vand på hinanden, mens vi venter på, at det bliver vores tur til at komme til alteret og blive professionelt rørt af en af de to mandlige massører eller af den kvindelige muskelterapeut.

Te, sved og sæbe
Ventetiden adskiller sig ikke meget fra opholdet i en sauna, i det mindste ikke for en lægmand som mig. Det er varmt og fugtigt, og man sveder så det driver af én. Af og til kan man tage vand fra en af de seks vandhaner og, efter behov, køle sig af eller opvarme sig på ny. Der tilbydes endda te med æblesmag for at gøre badet hyggeligere.
Højdepunktet er massagen. Det begynder med, at man får fjernet den døde hud med en kradsende handske. Så bliver man indsæbet med ægte tyrkisk badesæbe fra Nørrebro, og endelig bliver man masseret fra tæerne til hovedbunden, bogstaveligt talt.
I nogle øjeblikke troede jeg, at muskelterapeuten ikke kunne udstå mig, og at hun hævnede sig på mig for et eller andet, jeg måtte havde gjort. Jeg turde ikke sige noget, for ikke at ligne en tøsedreng, og jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det måtte sgu' være sundt. Bagefter bliver man helt afslappet og måske lidt misundelig på den, der nu bliver masseret.
I det hele taget kan et tyrkisk bad forstås som en fysisk kontrol af kroppen med afslappende terapi. Massagen understreger ugens stress eller dårlige vaner i form af ømme punkter, men massøren og varmen får kroppen og sjælen til at glemme alt.
Der er også en lige så vigtig social funktion med det tyrkiske bad.
Af en eller anden grund bliver danskere meget mere åbne over for fremmede. Småsnakken kommer af sig selv og føles næsten naturlig.
Et nyt brusebad er nødvendigt, inden man klæder sig på og kommer ud i kulden med en større kærlighed til sin egen krop. Min var på det tidspunkt dejligt øm, og huden var blød som i en gel-reklame.
Desværre - for en københavner - skulle man køre tilbage til København. Holbæk ligger nærmere end Tyrkiet, men ville det ikke være dejligt at kunne tage et ugentligt tyrkisk bad lige henne om hjørnet?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her