Læsetid: 3 min.

Ungdom behøver dannelse

14. februar 2000

En gruppe interessante mennesker taler om, hvad dannelse er ved begyndelsen til en ny tid. Det er der kommet en mærkeligt uinteressant bog ud af

Ny bog
Hanne-Vibeke Holst, Susanne Bier, Carsten Jensen, Jesper Hoffmeyer, Klaus Rifbjerg, Anne Knudsen, Jørn Lund, Henrik Dahl og mange flere. I alt 16 af nutids-Danmarks kendte skribenter og tænkere er samlet i et lille værk, som skal skabe debat om, hvad 'almen dannelse' bør være i gymnasiet og i livet her i begyndelsen af en ny tid.
Det kunne der komme en spændende bog ud af.
Almen dannelse har - som bekendt - aldrig været et ukontroversielt begreb. Heller ikke i de gode gamle dage, da det blev opfundet.
Det har altid tilhørt de finere klasser og adskilt borgerskabet fra den gemene hob, som slikker på kniven og tror, at Shakespeare er et site på Internettet.
Men så længe det kun var de fine, som kom i gymnasiet, kunne i hvert fald deres for-ældre godt blive enige om, hvad de skulle have banket ind i hovedet. I dag befolkes gymnasiet som bekendt af mange slags unge - og hvad skal de så lære?
En spændende problemstilling, som dog aldrig bliver til en debatbog. For uenighederne er ikke boret ud.

Joint med franskmænd
Ikke så overraskende er alle litteraterne for eksempel enige om, at de unge skal lære noget af den store klassiske litteratur.
Dog med et par oplivende undtagelser. Carsten Jensen synes, at de unge hellere skulle tage ud at rejse - også selv om de ikke har den rette antropologiske viden om de indfødte og tilbringer tiden med at ryge joints med franske studenter.
Der er også højskolemanden, Poul Erik Søe, som skælder ud på dannelsesfilistrene og fremhæver, at dannelse altid har været noget med borgerskabets diktatur. Heroverfor sætter han Grundtvigs "hjertets dannelse", som ikke har noget at gøre med, hvilke bøger man har læst.

Et liv uden Lykke-Per
De fleste af de øvrige er altfor rørende enige om to ting:
1. Ungdommen af i dag er en zapper-ungdom, som ikke har det samme - gode? - forhold til solidaritet og fællesskab, som man havde i gamle dage.
2. Medicinen er, at de lærer noget om, at der findes andre (tænkere) i verden end dem selv. Helst i historie og litteratur.
Men under overfladen simrer de interessante uenigheder:
Hvor Hanne-Vibeke Holst taler om personlig modenhed og evne til at tage stilling, mener Anne Knudsen, at dannelse handler om opføre sig ordentligt og lære latin. Hvad tæller mest, kunne man spørge.
Der er også de to herrer, Klaus Rifbjerg og Jørn Lund. Rifbjerg har svært ved at forestille sig, at nogen kan slæbe sig gennem et helt liv uden at kende Lykke-Per og mener, at alle skal igennem den og to andre store værker i dansk litteratur. Det vidner i parentes bemærket om en fantasiløshed, som man ellers ikke tilskriver forfatteren.
Mens Jørn Lund - som utvivlsomt selv kan Lykke-Per udenad - understreger, at der ikke kan være tale om en bestemt katekismus, de unge skal trækkes igennem.
Hvordan finder man så ud af, hvad de skal lære, kunne man spørge.
Men de 14 interviewede i bogen kommer ikke i dialog med hinanden. Og derfor bliver det meste til en overfladisk enighed.

Zappende ungdom
Hvordan skal man lære de unge noget meningsfyldt i den verden, de nu engang lever i? Og hvordan kunne man tage udgangspunkt i det positive i ungdomskulturen?
Det forholder de interviewede sig stort set ikke til. Måske fordi der ikke er noget positivt i ungdomskulturen, kan man frygte, at de mener.
Her en Dominique Bouchet fra Syddansk Universitet dog en undtagelse:
"I dag er dannelse snarere evnen til at kunne forholde sig til de mange muligheder, selvfølgelig med et kendskab til traditionen, men ikke med den fastholden af traditionen, vi tidligere har kendt," siger professoren, som forbilledligt udogmatisk giver sit eget bud på gode og mindre gode sider af den moderne verden.
Som læser føler man sig - på trods af alle de kloge ord - deprimeret efter at have læst bogen. Det er så forudsigeligt, at de midaldrende advarer mod ungdommens mangel på værdier. Det har stort set alle generationer fra grækerne til 1800-tallets nationalromantikere gjort. Sådan ser verden åbenbart altid ud for dem, der er på vej ud af den.
Det er trist, at kloge mennesker, som lever af at mene noge t om verden, generelt ser så pessimistisk på ungdommen og fremtiden her i det splinternye årtusind. Måske skulle de selv tage ud på en rejse?

*Dannelsens elementer. Fagbladet Gymnasieskolen, 87 s., 65 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her