Læsetid: 6 min.

USA's farlige drøm om raketforsvar

5. februar 2000

USA planlægger at opstille raketforsvar, der skal beskytte mod atomraketter fra slyngelstater. Det kan på lang sigt true verdensfreden, siger flere eksperter

Forsvarsskjold
BOSTON - Datoen hersker der endnu usikkerhed om, men tvivl nærer ingen. USA vil om føje tid opstille et raketforsvar og dermed byde farvel til 30 års overholdelse af ABM-traktaten, en hjørnesten for den atomare afskrækkelsesdoktrin.
Selv om våbenforskere endnu ikke har besvaret det afgørende spørgsmål - om det kan lade sig gøre at skyde 15-20 missiler ned ved hjælp af radarer og luftværnsraketter - er der politiske vilje i USA til at investere store summer penge i forehavendet.
Samtidig er der lille forståelse for, hvorfor resten af verden modsætter sig amerikanernes håb om at beskytte sig mod vildfarne atomraketter eller missiler fra fjendtlige stater som Nordkorea, Iran og Irak. Spørgsmålet anses hovedsageligt for at være et indre amerikansk sikkerhedsanliggende.
Men konsekvenserne af det epokegørende initiativ vil ifølge eksperter, Information har talt med, være uoverskuelige og kan på lang sigt true verdensfreden.
De siger bl.a.:
*At ligevægten mellem USA's og Ruslands atomvåbenarsenaler vil blive forskudt og kan sætte et nyt våbenkapløb i gang.
*at planlagte nedskæringer i strategiske våben vil gå fløjten.
*at årtiers bestræbelser på at opnå kontrol med spredning af atomvåben vil være spildt.
*at de transatlantiske forbindelser vil blive sat på en hård prøve.
*at Kina vil udbygge sit atomvåbenarsenal og true Taiwan.
"Mit indtryk er, at Clinton-regeringen endnu ikke har fattet, hvor stor foruroligelse der hersker i Rusland, Kina og Vesteuropa over planerne om at opstille et raketforsvar. Vi må gøre mere for at berolige vores partnere og venner," udtaler en forhenværende amerikansk diplomat med speciale i våbenkontrol.

Undergraver sikkerhed
Nogle højtstående videnskabsfolk i USA er forfærdede over planerne.
"Opstillingen af et raketværn er ualmindelig letsindigt. Det vil undergrave USA's sikkerhed, for ikke at tale om vores allieredes og venners sikkerhed," siger professor Theodore Postol fra Massachusetts Institute of Technology, én af USA's førende eksperter på feltet.
Fra russisk side er meldingerne endnu mere alarmerende.
"Rusland vil aldrig acceptere en revision af ABM-traktaten. Hvis USA opstiller et raketværn vil Dumaen undlade at ratificere START II-traktaten, strategiske missiler vil blive udstyret med fire-fem atomsprænghoveder, det midlertidige forbud mod prøvesprængninger vil ophøre og samarbejdet om ikke-spredning stoppe," forudsiger Anatoli Diakov, direktør for Center for Arms Control på Moskvas Institut for Fysik og Teknologi.
I det officielle kinesiske dagblad skrev Sha Zukang, direktør for våbenkontrol og nedrustning i Udenrigsministeriet, fornylig: "En revision af ABM-traktaten med henblik på at opstille et raketværn vil forskubbe den globale ligevægt, udløse et nyt våbenkapløb og undergrave verdenssikkerheden og den regionale sikkerhed (i Østasien, red.)."

Russisk og kinesisk frygt
Formelt set vil præsident Bill Clinton i juli afgøre, om der skal gives grønt lys til at påbegynde modernisering af fem tidligt-varsel radarer, heraf to i udlandet, samt bygning af flere snese luftværnsraketter (interceptors) over de næste fem år. Når denne første fase er overstået i 2005 vil USA råde over et meget rudimentært raketforsvar, som primært vil være rettet mod truslen fra Nordkorea.
Først i anden og tredje fase, der nu planlægges afsluttet i 2011, vil USA rent faktisk være i stand forsvare hele sit territorium mod en snes fjendtlige missiler og selv dét, mener de fleste forskere, er mere ønsketænkning end virkelighed. Teknologien kan måske løse mange problemer, men et skudsikkert skjold er næppe realistisk at forestille sig.
De to første prøveaffyringer i oktober sidste år og januar i år mislykkedes da også. Et nyt forsøg er planlagt her til foråret, og hvis det er succesrigt, vil Clinton muligvis give ordre til at sætte deployeringen af systemet igang. I modsat fald må man regne med en udsættelse, oplyser forskellige kilder.
Hvorfor frygter Rusland og Kina et amerikansk raketværn?
"De stoler ikke på forsikringer om, at systemet kun er rettet mod slyngelstater. En militærstrateg bliver nødt til at planlægge for det uforudsete ,og det skitserede amerikanske raketværn vil let kunne blive udbygget til at beskytte mod russiske missiler," siger professor George Lewis fra Massachusetts Institute of Technology.
Hans kollega Postol tilføjer: "Den eneste måde, hvorpå man kan bevare stabiliteten og afskrækkelsesbalancen, er visheden om, at Rusland og Kina er i stand til at gøre gengæld mod et amerikansk atomangreb. Hvis deres gennemtrængningsevne formindskes, bliver de nødt til at forøge antallet af atomsprænghoveder og gøre dem mere slagkraftige og præcise over for det amerikanske raketskjold."
"På et eller andet tidspunkt vil verden altså sige farvel til våbenkontrol og nedrustning. Et nyt kapløb starter," mener Postol.

Amerikansk hovedpine
I Det Hvide Hus og Kongressen afvises det, at et Nationale Missile Defense skulle være rettet mod Rusland og Kina. Viceudenrigsminister Strobe Talbott har flere gange været i Moskva for at overtale russerne om USA's venligtsindede intentioner, men er hver gang vendt tomhændet hjem.
Højtstående russiske officerer og beslutningstagere har ladet Postol og en tidligere amerikansk diplomat forstå, at USA truer med at opgive ABM-traktaten, med mindre Rusland accepterer en revision af dokumentet, som vil tillade opstilling af værnet.
"Det bliver opfattet som et ultimatum," påpeger Postol.
Clinton-regeringen håber, at et tilbud om at gennemføre en drastisk nedskæring af strategiske atomraketter (START III) vil overtale Rusland til at acceptere et begrænset raketværn.
"Men jeg er ikke sikker på, at det er realistisk," mener eks-diplomaten.
ABM-traktaten tillader kun opstilling af ét regionalt raketværn i Rusland og USA og forbyder et landsdækkende skjold. Radarer til brug for et missilværn må desuden ikke placeres i udlandet.
Sidstnævnte regel bliver lidt af en hovedpine for USA, idet et fuldt dækkende raketværn - som omfatter trusler fra Iran og Irak - ikke vil kunne fungere uden inddragelsen af radarer i Grønland og Storbritannien. Ifølge Postol og Lewis vil en modernisering af tidligt-varsel radarer på de amerikanske baser i Fylingsdale og i Thule allerede skulle begynde i 2003-04 for at være klar til første fase i 2005.
"En sådan modernisering, som integrerer disse radarer i et raketværn, vil være en eklatant overtrædelse af ABM-traktaten," udtaler professor Lewis.
I anden og tredje fase mellem 2005 og 2011 skal en x-band radar opstilles i Fylingsdale og Thule. Uden disse vil en identificering af objekter i sand tid være en uløselig opgave ,og raketværnet vil derfor ikke kunne fungere tilfredsstillende.
"Vi er meget spændte på, hvad den danske og britiske regering vil sige til at blive del af et amerikansk raketforsvar, som kan blive rettet mod Rusland. De to radarer på Thule vil potentielt blive et krigsmål for Rusland i en nødsituation," udtaler professor Postol.
Storm i Norge
Også Norge vil tilsyneladende blive inddraget i systemet. En x-band radar af en lidt anden karakter end dem planlagte i Thule og Fylingsdale er ved at blive opstillet i Vardø i Nordnorge og skal stå færdig til efteråret.
Den tidligere norske forsvarsminister Dag Jostein Fjærvoll sagde i Stortinget i 1978, at radaren, kaldt Globus II, vil være under "fuld norsk kontrol", og at "der ingen tilknytning er mellem Globus II og det amerikanske luftforsvar i sand tid. Radaren kan derfor ikke bidrage til et eventuelt amerikansk raketforsvar."
Fjærvolls udtalelser tyder på at være usande, hævder Postol.
"Radaren skal anvendes til at indsamle efterretninger, men jeg har opdaget, at den er forbundet til USA's tidligt-varselssystem. Den vil kunne komplementere radaren i Thule, så russerne vil ikke kunne se bort fra den omstændighed, at radaren i Vardø i en nødsituation kan bidrage til USA's raketforsvar og derfor er et legitimt angrebsmål."
Disse omstændigheder vil før eller senere skabe en politisk storm i Norge, mener Jørn Siljeholm, norsk miljøforsker knyttet til M.I.T.
Akkurat, som Thule vil give gnidninger i forholdet mellem Danmark og USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her