Læsetid: 2 min.

Verdensmusik

1. februar 2000

Ny gammel vin
*Fra sit franske eksil prøver raï-musikkens ultimative flødebolle, Khaled, den arabiske musiks grænser af i samarbejde med produceren Steve Hillage og Lati Kronlund fra Black Plastic Magick. Hillage er ikke ueffen i selskab med arabisk musik og Khaleds raï ballader på Kenza kan godt tage kegler.
Kronlunds bidrag er til gengæld overkill, og de mængder af elektronisk konfetti, 80'er disco og latinblæsersovs, han læsser på, skæmmer mere end de pynter. Samarbejdet med Jean-Jacques Goldman, der stod bag hitsangen "Aicha" på Khaleds foregående album, grænser på Kenza til det kedelige. For Goldmans musik lyder stadig som dengang i midtfirserne, hvor han storhittede på den franske popscene. Undtagelsen er den finurlige Derwiche Tourneur, der gør flittigt brug af et virvar af elementer fra gnawernes roterende univers. Velkommen i souk'en.
Khaled: Kenza. Produceret af: Steve Hillage og Lati Kronlund m.fl. Universal

Polske polka dots
*Af et ungt orkester at være er polske Berklejdy en ganske garvet flok med mange familiefester på bagen. Deres repertoire er da også på overfladen uhyre traditionelt: polka, march, tango og vals... Men vogt dig, kære læser, for de er rædsomt fornøjelige at være i stue med. En europæisk udgave af det amerikanske balladeband Brave Combo med polsk cymbalon, en dreven elbas og ditto guitar, tyrkisk saz og gedigne forsamlingshustrommer som den røde tråd i musikken, der giver den polske kulturarv et dansabelt strøg med grovfilen.
Berklejdy: Muzyka Nasluchan. Orange World. (Import: Verdenshjørnet, MS)

Vokalforvirring
*Den belgisk-congolesiske vokal-amazone Marie Daulne har lagt sine afrikanske og belgiske sangsøstre bag sig og fremstår nu som den ultimative Zap Mama med hjælp fra storesøster Anita. Og zapper det gør hun, mere end gruppen tidligere har gjort. Polyfonien har altid været i højsædet sammen med de ægte verdensfusionsspring over store geografiske og kulturelle kløfter. På à Ma Zone går Marie Daulne nu planken ud og blander alt for meget i suppegryden i sin iver efter at bryde grænser og behage et bredt publikum. Det der kunne have været forførende flot, drukner i elektronisk fnidder, airplay-orienterede beats og et par lag for meget. Havde hun dog bare vovet at skære noget af fedtet fra.
Zap Mama: à Ma Zone. Virgin

Skønsang light
*På den danske vokalgruppe Papayas andet album Africa in Sight er der ikke noget overflødigt fedt. Alligevel er det på én gang for meget - og for lidt. Papaya har specialiseret sig i sydafrikansk a cappella sang og har hentet sangene på udebane - under rejser til Sydafrika. Materialet, der synges på zulu, xhosa, sotho og engelsk, er gennemarbejdet: det er minutiøst indstuderet - og både flot sunget og produceret. Men der mangler den 'nerve', der får de små nakkehår til at stritte: det er simpelthen alt for rent og pænt. Og så er 50 minutter pludselig lang tid.
Papaya: South Africa in Sight. Airto/Ambia Music

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her