Læsetid: 4 min.

Virksomhederne hjælper først deres egne folk

16. februar 2000

Virksomhedernes solidaritet omfatter ikke de udstødte på sygedagpenge og kontanthjælp. Socialministerens kampagne hjælper først og fremmest dem, der allerede har et arbejde

Solidariteten og det sociale ansvar vokser i de danske virksomheder. Men ansvaret rækker i de fleste tilfælde kun til fabriksporten.
I Socialforskningsinstituttets årbog fra 1999 om virksomhedernes sociale engagement kan man læse, at kun en tredjedel af de danske virksomheder ønsker at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Det vil typisk sige personer på sygedagpenge og førtidspension eller personer, der har modtaget kontanthjælp i lang tid.
Når det gælder virksomhedens egne ansatte, er viljen til at oprette skånejob eller på anden vis tage hensyn til medarbejdere med nedsat arbejdsevne mærkbart større. Ledelsen på hele 75 procent af de 2.500 virksomheder i undersøgelsen er positive over for at hjælpe deres egne ansatte, hvis de f.eks. bliver nedslidt, får et handicap eller er syge i længere tid.
Virksomhedernes aversion mod at ansætte de marginaliserede og udstødte grupper afspejler sig i statistikkerne. Tal, som Socialministeriet offentliggjorde i november 1999, viser, at antallet af personer på langvarig kontanthjælp og førtidspension stort set ikke har ændret sig fra 1994 til 1998. Antallet af personer, der modtager sygedagpenge i over 13 uger, er steget med 12 procent siden 1995.
Socialminister Karen Jespersen (S) er skuffet over tallene. Hun mener, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad har påtaget sig et socialt ansvar for de udstødte grupper i samfundet.
Siden 1994 har en af socialministerens mærkesager været at skabe en ny socialpolitik, hvor ansvaret deles mellem det offentlige, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter.
Under sloganet "Det angår os alle" har Socialministeriet via pjecer og høringer appelleret til arbejdsgivernes samfundssind.
Desuden har Socialministeriet siden 1995 støttet en række projekter med i alt over 100 mio. kroner. Formålet med de fleste projekter har været at forebygge udstødning.
Et stigende antal projekter har imidlertid som mål at integrere de grupper, der er udstødt fra arbejdsmarkedet.

Et spil uden tabere
Projekterne er et forsøg på at virkeliggøre regeringens vision om et rummeligt arbejdsmarked - af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kaldet "et spil uden tabere".
De 115.000 langvarige kontanthjælpsmodtagere, omkring 55.000 personer på langvarige sygedagpenge og 275.000 førtidspensionister står imidlertid i vejen for visionens virkeliggørelse.
Det er netop disse grupper, Karen Jespersen vil have virksomhederne til at tage medansvar for. Det kalder hun virksomhedernes eksterne sociale ansvar.
Det eksterne ansvar er dog typisk det, der sidst kommer ind i virksomheders personalepolitik, forklarer cand.polit. Hanne Weise fra Socialforskningsinstituttet.
"Hvis en virksomhed opretter et skånejob, er der ofte en af de ansatte, der er oplagt til den nye stilling, og så er det unaturligt at tage en udefra," vurderer hun.

Insidere og outsidere
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Ålborg Universitetscenter er enig med Hanne Weise. Han mener, at der i sidste ende skal stærke økonomiske incitamenter til for at få virksomhederne til at deltage i integrationsarbejdet.
"Mange virksomhedsledere vælger det eksterne ansvar fra af frygt for protester fra de ansatte," siger han.
Det er især velkvalificerede ansatte, som virksomhederne bruger penge på at opkvalificere, der er modstandere af at tage medarbejdere ind, der længe har været væk fra arbejdsmarkedet.
Disse ressourcestærke ansatte kalder Flemming Ibsen for insidere. De udstødte er outsiderne. En SFI-undersøgelse fra 1998 viser, at kun 30 procent af virksomhedslederne tror, at deres ansatte er positive over for, at virksomheden ansætter outsidere.
"Insidernes normer skal ændres, hvis virksomhederne skal påtage sig et eksternt socialt engagement," siger Flemming Ibsen.
Denne opgave er omfattende, viser tal fra SFI's årbog for virksomhedernes sociale engagement. Næsten en tredjedel af de adspurgte virksomheder er direkte negativt indstillet over for at ansætte outsidere.
Medlem af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere og koncerndirektør i Falck A/S, Ole P. Kristensen, erkender, at der i en del virksomheder er skepsis blandt medarbejderne.
"Løsningen er, at virksomhedens ledelse forbereder sig grundigt, før de diskuterer med medarbejderne, om der skal ansættes folk med nedsat arbejdsevne. Det er nødvendigt med opbakning bag sådan et initiativ," siger han.
Socialminister Karen Jespersen tvivler på, at mistroen blandt arbejdsmarkedets insidere vil forsvinde på alle virksomheder.
"Til gengæld tror jeg, at der vil opstå en mangel på arbejdskraft, der kan tvinge virksomhederne til at integrere nogle af de udstødte på arbejdsmarkedet,", siger hun.

FAKTA
Karens kampagne
I 1994 lancerede socialminister Karen Jespersen kampagnen "Det angår os alle" for at øge virksomhedernes sociale ansvar. Kampagnen omfatter to former for socialt ansvar:
*Det interne sociale ansvar: Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet (f.eks. fleksibel arbejdstid for medarbejdere med børn og ændring af arbejdsgange, der giver risiko for nedslidning). Fastholdelse af medarbejdere (Særlige ordninger for syge og nedslidte, f.eks. nedsat tid.)
*Det eksterne sociale ansvar: Integration af personer, der står uden for arbejdsmarkedet (Oprettelse af fleks- og skånejob, samarbejde med den lokale arbejdsformidling og kommunens sagsbehandlere)

FAKTA
Ansvar og rummelighed
Regeringen vil skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, også personer der har fysiske handicap, psykiske lidelser eller af anden grund har en nedsat arbejdsevne. Regeringens mål er langt fra nået. Det viser nye tal fra Socialministeriet:
*Antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere er næsten uændret fra 1994 til 1998.
*Antallet af langvarige sygedagpengemodtagere er fra 1994 til 1998 steget 12 procent.
*Antallet af personer på førtidspension er stort set uændret fra 1995 til 1998.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her