Læsetid: 2 min.

Clinton og Assad i intense samtaler

27. marts 2000

Topmødet i Geneve mellem USA's og Syriens ledere blev en vanskelig og langvarig affære

TEL AVIV - "Skellet er ikke kolossalt, men vejen er lang," sagde USA's præsident Bill Clinton til sultan Qaboos af Oman, da han mellemlandede på vej til søndagens møde med Syriens leder, Hafez al Assad i Geneve.
Endnu i går aftes herskede stor spænding om udfaldet af mødet mellem de to, som mere end fem timer efter start endnu ikke var slut.
Assad ankom lørdag til Geneve og udtrykte stor optimisme for søndagens møde. Hans helbredsmæssige tilstand taget i betragtning var den syriske leder, hvis rejser til mål udenfor den arabiske verden kan tælles på en hånd, ikke taget til Geneve med mindre han øjnede realistiske muligheder for et gunstigt resultat.
"Han tog til Geneve i erkendelsen af et dette sandsynligvis er sidste mulighed for fred i hans del af Mellemøsten inden afslutningen på Clintons embedsperiode i november, og at det kan have lange udsigter inden USA's næste præsident er klar til at tage tage nye fredsinitiativer i Mellemøsten," siger Joel Peters fra det israelske Ben Guiron Universitet. "Og fordi Clinton er så ivrig efter at trække en vigtig udenrigspolitisk sejr hjem inden han forlader Det hvide Hus, var det nok også den bedste mulighed i meget lang tid for at på Golan tilbage på syriske hænder."
Men Joel Peters mener også, at kortene passede sammen fordi man kan læse en voksende israelsk villighed til tilbagetrækning fra Golan, og ikke mindst fordi spørgsmålet om arvefølgen i den syriske ledelse bliver stadig mere presserende. Tidligere på måneden foretog Assad en omdannelse af landets regering, hvorved sønnen Bashar er rykket betragteligt tættere på magtens centrum. Endelig har Israels trussel om unilateral tilbagetrækning fra den såkaldte sikkerhedszone i Sydlibanon vejet tungt i Assads overvejelser.

Afgørende forskelle
De israelsk-syriske fredsforhandlinger gik i stå i januar på grund af uenighed om tilbagetrækning fra Golanhøjderne. Syrerne krævede israelsk forhåndstilsagn om villighed til at trække sig helt tilbage til den såkaldte 4. juni-linje, hvilket ministerpræsident Ehud Barak ikke var rede til. Israelerne forlangte øvrige spørgsmål som sikkerhed, normalisering af de to staters forhold samt fordeling af områdets vandressourcer, inddraget i forhandlingerne på et tidligt tidspunkt.
"Genesareth Sø bliver ikke noget syrisk hav, så vi må finde frem til en grænsedragning, vi alle kan leve med," siger den israelske minister Haim Ramon til pressen. "Det er ikke længere så meget 4. juni, man taler om, som det er den internationale grænse fra 1923, og den kan Barak heller ikke uden videre gå med til," forklarer Joel Peters videre. "For dette vil bringe syrerne indenfor 10 meter fra Genesereth Sø's bredder. Barak så helst syrerne i en afstand af mindst 40 eller 50 meter fra søen."
Israel lækkede i februar et amerikansk dokument, som er en statusopgørelse over det israelsk-syriske forhold, som ser overraskende godt ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her