Læsetid: 3 min.

Danmarks oase i Damaskus

18. marts 2000

Forskere og kunstnere kan se frem til et ophold på det eventyrlige Danske Institut i Damaskus, der indvier sin bopæl i et af Syriens dejligste huse senere på året

Kulturhus
Er man til dollargrin er Damaskus lige stedet. De største, mest lak- og chromskinnende, de rødeste, de hvideste, de dejligste kører rundt i den syriske hovedstad. Alle 50'ernes amerikanske mærker flyder rundt i det larmende kaos af gule taxaer og minibusser, hvor bilisterne har hånden limet til bilhornet. Også pragtfulde årgangs-Peugot'er og statelige engelske vintagemodeller kan beundres.
Syrien gør ikke meget i togtrafik, men én gang om dagen køres der mellem Damaskus og landets nordlige og endnu mere magiske hovedby Aleppo. Alle råder én fra det: Det er for langsomt, men turen varer kun seks timer, og det er saligt at hvile ørene i en ren og proper sovevognskupé, med fri udsigt til ørkenlandet, blæsten, sandet og stjernerne.

Huset Bayt al-'Aqqad
I slutningen af dette år vil et kvantespring i den kvalificerede forbindelse mellem den nære Orient og Danmark indtræffe, når Det Danske Institut i Damaskus kan indvie sine herlige gæsterum for kunstnere og forskere. Allerede i nogen tid har Instituttets bestyrelse kunnet uddele stipendier til studieophold i Mellemøsten, men indvielsen af det store, smukke hus midt i Damaskus' uld-suq vil få en kolossal betydning for kulturudvekslingen. Huset har længe været under kærlig restaurering i et samarbejde mellem fortidsmindeforvaltningen i Syrien og danske ministerier, og hele herligheden bekostes af C.L. Davids Fond.
Herlighedsværdien ved det nye danske institut, set i forhold til de allerede eksisterende, udenlandske forskningsinstitutioner i Damaskus, er beliggenheden. Hvor de øvrige findes i det pæne og ret kedelige ambassadekvarter, ligger danskernes 'Aqqad'-hus lige i hjertet af byens historie. Nogle af stenene i huset er simpelthen mure fra det romerske amfiteater, mens interiørerne kan fremvise eksempler på den syriske rokoko-stil. Når man går ud af Instituttets døre, er man midt i bazarens krydderdufte, farvepragt og menneskehav.
Det må bringe nyt liv til både dansk videnskab og dansk kunst og animere til opfyldelsen af formålsparagraffen, der taler om "forskning, undervisning og kulturformidling inden for de arabiske og islamiske landes kultur, kunst og videnskab, såvel klassisk som moderne." Et yderligere pift har instituttet fået igennem deponeringen af et fint bibliotek, tilhørende H.P. Hjerl-Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning.

Guide
Syrien er endnu ikke gearet til masseturismen - og gud ske tak og lov for det. Rejser man om vinteren, kan man endnu nå at have selv de allerstørste monumenter og seværdigheder helt for sig selv, så man føler sig som en anden Goethe på Sicilien i det attende århundrede.
De pædagogiske pegefingre i form af skiltning findes ikke, museerne er som regel bogstaveligt talt støvede, og man får lov til at opleve på egne præmisser. Der leves i moskeer med deres lysstofrør og tæpper og i de bibelske gader eller de romerske ruiner. En naturlig hjælpsomhed og gæstfrihed møder den enlige rejsende, te og kaffe tilbydes med ynde, og det hændte mig sågar, at en ung taxachauffør nægtede at modtage betaling for den fornøjelse, det havde været at køre for mig!
Sådan et land vender man gerne tilbage til, og nu er der just kommet en splinterny guide til Syrien og Jordan, skrevet af Informations Malene Grøndahl i samarbejde med Carsten Fenger-Grøn. Bogen er handy, nøgtern og overskuelig - og har fornuftigvis allerede medtaget Det Danske Institut på Damaskus-kortet. Forfatterne har derimod ikke fået fat i, at syrerne nu tager sig betalt for et turistvisum, når man lander i lufthavnet: 30 dollars kostede det.
Der er faktabokse til de uforberedte: "Vidste du, at det var i Jordanfloden, Jesus blev døbt af Johannes Døberen...?" - i øvrigt graver jordanerne lige nu for at lokalisere dåbspladsen i Bethanien, ved Tell Elijah i Wadi al-Kharrar. Til spørgsmålet "Vidste du, at den særlige palmyrenske dekorationsstil har fået en europæisk aflægger, der kan ses i byggestilen i England?" kan anføres, at også danske nyklassicister som C.F. Harsdorff og Nicolai Abildgaard lod sig inspirere af Robert Woods udgivelser af Palmyras arkitektur fra 1753 The Ruins of Palmyra, et pragtværk, der stadig kan studeres på Kunstakademiets Bibliotek.
I øvrigt kunne man ønske sig, at den danske guide (og dens forbilleder, Lonely Planet og Rough Guide, gav de arabiske navne på kort og seværdigheder, så man kunne bruge dem som pegebøger i den daglige sprogforbistring.

*Malene Grøndahl og Carsten Fenger-Grøn: Turen går til Syrien og Jordan. 144 s., 149 kr. Politikens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her