Læsetid: 3 min.

Djævelen i mørket

27. marts 2000

DR's jubilæumspakke til nationen åbnede med en atmosfærespækket og spændende appetitvækker

Tv-serie
Edderkoppens bagmænd må have gnedet sig i hænderne sidste år, da nye diskussioner om danskernes moralske vandel under besættelsesperioden blussede op samtidig med optagelsesslut og begyndende efterarbejde. Nationen blev så at sige varmet op til serien med en rekapitulering af de socialpolitiske forhold, der kom til at danne grobund for den umiddelbare efterkrigstids mudrede danmarksbillede.
Som guide i Edderkoppens forskellige miljøer hægtes seerne på den unge journalist ved Socialdemokraten, Bjarne Madsen. Ved at holde sig til journalisten som historiens igangløber kombinerer de kreative bagmænd to gevinster: At forholde sig autentisk til forlægget samtidig med at Møller kan udfolde sig i overensstemmelse med et mere nutidigt, prestigefyldt rollebillede - journalisten som selvstændigt investigerende klemmelus mellem to lejre, den kriminelle og den officielt retshåndhævende.
I denne klemme befinder unge Madsen (spillet af Jacob Cedergren) sig, da vi forlader ham. Sat på sporet af Væselen (Claus Ryskjær) uden at vi indtil nu har fået et glimt af den altid klassiker-citat-parate Væsels motiv, for ret beset er det en temmelig selvmorderisk åbenmundethed, når man som han kender Edderkoppens kontante afregningsmetode.
Sporet går fra tusk og fusk på overophedede værtshuse til illegale, men politibevogtede varelagre med betjentene Ramsing (Max Hansen) og Pedersen (Henrik Koefoed) som gorillaer, til ilanddrevne lig uden ansigter og sprutorgie med villige piger hos den Svend Aage Hjalmar (Bjarne Henriksen), som vi - men ikke Madsen - ved, står bag likvideringen af strandvaskerne fra Charlottenlund.

Madsens miljøer
Uden en journalist som historiens førerhund var vi ikke så ubesværet kommet bag facaden på Oxford House, et stort konfektionsfirma, der mistænkeligt gaber over både luksusskrædderi og uniformssyning på et tidspunkt, hvor metervaremanglen er akut
Direktøren for Oxford House (Flemming Enevold) er socialdemokratsympatiserende kapitalist, en noget uhåndterlig størrelse for Madsen, som bedre kan finde ud af at gå i flæsket på stenansigtet Ingvar Gordan (Peter Steen), politikommisær i det krisepoliti, der skulle kontrollere sortbørsen.
Og sværest falder det Cedergrens pågående Madsen at komme ind med avisens faste kriminalreporter, den distante Vissing (Bent Mejding), der kender spillet og dets farer. Men det lykkes meget rigtigt; en Vissing kan godt kende forskel på en snylter og en partner med næse.
Et amourøst dobbeltspor er lagt ud med redaktionssekretæren Eva (Louise Mieritz) og overklassepigen Lisbeth (Stine Stengade), datter af Gordan, som instruktøren Ole Christian Madsen elegant introducerer som stand-in for Bodil Kjer i en filmbid af Soldaten og Jenny.
Men halvfemsernes sexinficerede fortællefacon går foreløbig uden om Madsen, som tænder mest på omridset af sin historie, der må være stor, siden redaktør Taulov (Steen Springborg) presses af en justitsminister, der ikke tager det med pressefrihed så nøje.
I Madsens eget miljø ligger forklaringen på hans indædthed. Den lille toværelses med sovesofa og Birthe Neumanns snurrende hjemmesymaskine lider præcist under den vareknaphed, som sortbørsen lukrerer på.

Med og uden omhu
Persongalleriet lagdes frem i et tempo, der bevidst var skruet bare en anelse tilbage - nok står omridset af amerikanske gangsterfilm i baggrunden, men den danske puls var og er mindre hektisk. Miljøerne er tegnet med omhu, men uden demonstrativ rekvisitekvilibrisme og billedernes nussede gulbrune tone er nok kutyme i periodefilm fra dengang, men falder godt i tråd med historiens lyssky kulisser.
Samme omhu gælder ikke sproget, gloser som medarbejderdemokrati, revolverjurnalistik, management og et næppe hørligt "shit" faldt af undervejs. Men overordnet er der meget at glæde sig over i såvel rollebesætning som spil; det er velgørende at se Ryskjær i en gedigen rolle og gense Mejdings skarphed, ligesom Cedergrens nuancerede og stilsikre debut i en stor tv-rolle måske er den tydeligste cadeau til Ole Christian Madsens bemærkelsesværdige talent for personinstruktion.

*Edderkoppen - tv-serie af Lars Kjeldgaard efter idé af Ebbe Kløvedal Reich. Instr: Ole Christian Madsen. Foto: Jørgen Johansson. Prod.design: Sven Wichmann. Mus.: Søren Hylgaard. Serien anmeldes i sin helhed efter 6. del

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her