Læsetid: 3 min.

At elske sin kærestes gullige tæer

23. marts 2000

jens Vilstrups 'Tilt' er sympatisk, men den vil ikke så meget

J
Roman
Tilt er historien om, hvordan den 22-årige jurastuderende Lars Edward Holst lærer at elske sin kærestes gullige tæer. I jeg-form udfoldes beretningen om, hvordan Lars Edward vakler gennem sommeren i København, mens alle andre (inklusive kæresten) er på ferie.
Hvordan han møder (og det betyder: drikker sig stinkende fuld i selskab med) en række andre vaklende eksistenser: En liderlig enlig mor med Cliff Richard vævet ind i sengetæppet; en socialt indigneret og mytoman, gammel dame, som tager ham med ind for at overvære sager i Landsretten; et alkoholiseret nabopar, som har fået datteren tvangsfjernet. Indimellem, i kursiverede passager som bryder sig ind i teksten, dagdrømmer Lars E. om at være Hollywood-helt: jagerpilot, Rockybokser og deslige. Disse drømmepassager gaber man sig som kvindelig læser igennem, men de skal nok sige en og anden drengerøv noget.

Klummestil
Vilstrup er journalist, og romanen må da også karakteriseres som journalistisk. Den lægger ikke billet ind på udødeligheden, men frådser i dagsaktuelle referencer, som formentlig vil være svært forståelige om et årti.
Og sproget er klummeskribentens: smart, kvikt, ironisk. Det bliver ofte for anstrengt i sine metaforer, f.eks. når jeget føler sig "som en mønt på vej ned i en af de tællemaskiner de har nede i banken", når hans tænder hviner "værre end 32 tøser i en rutschebane" eller når han og kærestens læber møder hinanden "som fire gamle veninder til en omgang bridge".
Som dagsaktuel kommentar har romanen nogle udmærkede pointer. Når Lars Edward sammenligner sit skrækfyldte møde med de unge, smukke studiner som et møde med en flok rockere, byder han på øjenåbende læsestof for fisserne i flokken; også en pik i stormen kan have det svært.
Og når han undrer sig over, at det frigjorte folk i Sydhavnen sidder og bekræfter hinanden med høje røster, som om de var dybt uenige, kan jeg ikke lade være med at tænke på Informations stemmeleje i indvandrerdebatten.

Evigt snurrende kamera
Romanens sprog skal selvfølgelig forestille at være Lars Edwards eget og rammer nok meget godt tonen hos en ung, rådvild mand, som iagttager livet i byen med dobbelt distance: den unges distance til livet og provinsboens distance til storbyen.
Lars Edwards distance, hans ydre blik på verden og sig selv, beskrives gennemgående med filmmetaforer.
"Der er kun mig, der står og gi'r den foran et kamera, jeg selv holder," skriver han, da han er på vej ind i rollen: ung mand i eksistentiel krise.
Hans Ringsted-mor ligner Dustin Hoffmann i Tootsie. Og gennemgående har han det som om han spiller med i et manuskript han ikke selv har skrevet. Han spiller tjekket på studiet, pæn over for forældrene, og kæk ung mand over for sin pensionistveninde.
Tilt er historien om at være ung, selviagttagende og uoriginal, fortalt med billeder fra filmens tidsalder. En "trendy udgave af unge Werther", som det hedder med en metafor, der virker som et stilbrud, for hvem fa'en ved hvem Werther er i Hollywood. Og sådan set er Lars Edward heller ingen Werther; snarere er han en modernistisk romanhelt i forfladiget udgave, kørt igennem en maskine af soap og Hollywood og 7-eleven.

Satire
Romanen lanceres som samfundssatire, og den drengede ironi langer da også ud til højre og venstre, efter de midaldrende 68'ere i Sydhavnen så vel som de tjekkede studiekammerater med scoreliste på opslagstavlen og frit udsyn til karrieren.
Men det eneste sted, satiren bliver rigtig morsom, og i hvert fald fik denne læser til at bryde spontant i latter, er, når Vilstrup retter den mod provinsen.
Skildringen af 50-årsfødselsdagen i Ringsted når et komisk højdepunkt med moderens opfindsomme bordkort, hvor der til hver gæst står skrevet et udvalgt ordsprog - og ikke en kæft kan finde ud af, hvor de skal sidde! Det er, som om det satiriske blik bliver mere subtilt, når det rettes mod den provins, som Lars Edward og Vilstrup kender indefra, end den storby som de kommer til udefra.
Tilt er en journalistisk velskrevet bog uden egentlige litterære ambitioner, men med et sympatisk budskab til unge mennesker fanget i tidens appearance kultur: Lær at elske din kærestes gullige tæer!

*Jens Vilstrup: Tilt. 304 s. 268 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her