Læsetid: 4 min.

Embeds-mænd blokerer arkivadgang

22. marts 2000

Af Historikere foreslår,at myndighedernes arkiver åbnes efter,ti års mørklægning

STIG ØRSKOV
NIELS ROHLEDER

Embedsmænd - og i et vist omfang de ansvarlige ministre - er stopklodserne, når historikere og andre interesserede får afslag på adgang til myndighedernes arkivmateriale, der ligger i Rigsarkivet.
Det vurderer flere historikere, som Information har talt med om tilgængelighed af arkivmateriale fra årene under Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig.
Arkivloven foreskriver som hovedregel, at arkivmateriale fra offentlige myndigheder, der er mere end 30 år gammelt, skal være "tilgængeligt for enhver". Alligevel er det i praksis sådan, at store mængder materiale undtages fra den almindelige tilgængelighed med begrundelser som hensyn til statens sikkerhed, til fremmede magter eller til privatlivets fred.
Rigsarkivarens Rapport om tilgængelighedspraksis, der udkommer hvert år, indeholder en lang række eksempler på, at ministerierne giver afslag på indsigt i materiale, der er mere end 30 år gammelt. Ansøgninger om arkivindsigt sendes automatisk videre til det berørte ministerium, som ofte har en restriktiv praksis.

Skjuler dumhedert
"Det er primært embedsmændene, der sidder og forvalter en enevældig opfattelse af, at materialet i virkeligheden er deres, og at det kun vil skabe uro og ballade, hvis det bliver givet til offentligheden. Politikerne er gerne hurtige til at foreslå en liberaliseret adgang, når sagerne kommer op," siger besættelsestidshistoriker og lektor Hans Kirchhoff, Københavns Universitet.
"Der er hele tiden især embedsmænd, men også politikere, som meget nødig vil have trukket de dumheder frem, de har begået," siger professor Niels Thomsen, Københavns Universitet.
Professor Claus Bryld, Roskilde Universitetscenter, placerer ansvaret hos både regeringen og embedsapparatet:
"Magten beskytter sig mod nyfigenhed. Staten har sin ræson i, at den udøver en kontinuerlig magt baseret på et lovligt grundlag. Hvis man kan vise, at der har været uregelmæssigheder i bestemte sager, opstår der et problem for nutiden, for måske foregår der også uregelmæssigheder i vore dage. På den måde har staten en historie at beskytte," siger Claus Bryld.
"Embedsværket er endnu ikke gennemtrængt af den åbenhedsånd, vi kender fra andre lande. Det er også udtryk for politikernes manglende interesse for problemet," siger lektor Poul Villaume, Københavns Universitet.
Historiker Birgit Nüchel Thomsen, der indtil 1997 var arkivar i Rigsarkivet, giver først og fremmest politikerne ansvaret, fordi det i sidste ende er dem, der bestemmer over embedsmændene.

Politikernes ansvar
"Politikerne kan jo godt bryde igennem, hvis de vil. Det kan være, politikerne ikke tillægger det nok betydning. Embedsmændene er for så vidt inhabile. De vil stort set altid se sagen fra embedsmændenes vinkel. Man burde have en uvildig instans til at tage sig af disse ting," siger Birgit Nüchel Thomsen.
En af de politikere, der efter eget udsagn går ind for mere åbenhed i arkiverne, er den radikale Ebbe Lundgaard. Som kulturminister fra 1996-98 havde han Statens Arkiver under sig, da arkivloven senest blev revideret i 1997:
"Man fik ikke megen hjælp fra Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet, når man skulle skubbe til det her. De er ikke progressive på det her område. Det ligger næsten i sagens natur," siger Ebbe Lundgaard. I ministerierne råder der "en gammel tankegang om, at der er noget af historien, der ikke må komme ud".
"Det vil jeg ud fra mit politiske grundsyn gerne gøre op med. Den store stat kan ikke have så store hemmeligheder, at det vil rokke ved noget at fremlægge det," siger Ebbe Lundgaard.
En tidligere embedsmand i Udenrigsministeriet, ambassadør Jens Christensen, der var Danmarks chefforhandler i en række EF-spørgsmål i starten af 1970'ern, deler historikernes vurdering af, at de fleste embedsmænd er modstandere af mere åbne arkiver:
"Grunden til, at man laver begrænsningerne, er ofte, at man vil skjule dumheder, som er begået af politikere og embedsmænd," siger Jens Christensen, der selv er tilhænger af øget åbenhed. .

Ti års mørklægning
Både han og en række historikere ønsker sig langt kortere tilgængelighedsfrister end dem, der gælder i dag. Den generelle frist på 30 år kunne efter kritikernes mening komme meget længere ned, så samtidshistorikere fik mulighed for at beskæftige sig med vigtige dele af den nyere danmarkshistorie, mens nogle af aktørerne endnu er aktive.
Claus Bryld ønsker en tilgængelighedsfrist på 15 år, mens Niels Thomsen mener, man skal gå ned til 10 år. Birgit Nüchel Thomsen er enig: "Man kan argumentere for, at der skal gå en vis tid for at beskytte den politiske beslutningsproces. Men 10 år ville være nok, hvis det ikke er, fordi man ved de længere lukninger ønsker at beskytte politikere og embedsmænd," siger hun.
Også Poul Villaume er inde på, at tilgængelighedsfristen kunne sættes helt ned til 10 år:
"Der er ikke nogen saglige hensyn, der begrunder, at man forlænger ud over to valgperioder. Tværtimod kunne det måske være med til at disciplinere embedsmændene, hvis de risikerede at blive kigget i kortene inden for 10-15 år," siger Poul Villaume.

*Onsdag klokken 19 holder Dokumentationscenter mod Historieforfalskning en høring om arkivadgang i Fællessalen på Christiansborg.

Fakta - Nilas' egen lov
*Den islandske forsker Vilhjalmur Örn Vilhjalmsson er blandt de mange, der har løbet panden imod embedsmændenes hermetisk lukkede arkivdøre.
I sine undersøgelser af danske myndigheders behandling af jødiske flygtninge
under besættelsen blev han således stoppet af, at Udlændingestyrelsens daværende direktør, Claes Nilas, havde lavet sine helt egne regler for adgangen til styrelsens arkiver.
Selv om arkivloven sikrer adgang til det materiale, som Vilhjalmsson skulle bruge, blev han afvist på baggrund af Nilas' egne regler, hvoraf det fremgik at der ikke skulle gives adgang, hvis sagerne indeholdt "særlige personfølsomme oplysninger, herunder oplysninger om personer, der har været involveret i ømtålelige begivenheder f.eks. Anden Verdenskrig, terrorhandlinger etc."
Først efter en klage til Kulturministeriet, fik den islandske forsker adgang.
ør & ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her