Læsetid: 3 min.

Engle, nosser og redelighed

25. marts 2000

Radio og tv

For teologer i middelalderen var det et påtrængende problem at afgøre, om engle havde kønsorganer, og om de i givet fald brugte dem. Debatterne var intense og langstrakte, og nutidens præster og universitetsansatte er hidtil ikke nået frem til et entydigt svar.
I denne uge er et tilsvarende presserende problem dukket op i medieverdenen. Efter kulturministerens udspil til et nyt medieforlig har spørgsmålet rejst sig, hvad ordet monopolbrud i de elektroniske medier vil sige. Hvor kraftige nosser og potens der skal til for at frigøre sig fra en statslig omklamring, og hvor stor er faren for åndelig kastration?
Alt dette og meget mere kunne man læse og høre om i afvigte uge, selv om det ikke lige var ovennævnte begreber, aktørerne henviste til.
På tv-siden brugte TV 2 det meste af sit mediemagasin, Rottweiler, på sagen. Det samme gjorde DR's program, Debatten. Begge dele torsdag. Ingen af programmerne var specielt vellykkede, hvis formålet var at ridse principielle problemstillinger op. Rottweiler mindst. Det er, som om studieværtinden - ikke bare her, men i programmet i almindelighed - er grebet af en åndelig afmagt og usikkerhed, der gør, at hun ikke kan afgøre, om alt går stærkt nok og er tilstrækkeligt provokerende.
Det munder ud i en række rejekællingeagtige aggressioner, hvorefter det mest interessante moment for seeren hurtigt bliver, hvor kort tid der går, inden hun afbryder folk, og hvilke eder og forbandelser hun gør det med. Det er træls at se og høre på, som de siger i Jylland.

Det mest interessante ved de to programmer var imidlertid den naturlige selvsikkerhed, med hvilken de indbudte deltagerne talte på andres vegne. Umiddelbart så det godt nok ud, som om de talte i eget navn. Når Venstres mediepolitiske ordfører opridser billedet af stalinistiske tilstande i det danske medielandskab, når Jyllands-Postens og Ekstra Bladets chefredaktører lovpriser den trykte presses ubestikkelige redelighed, og når direktørerne for DR og TV 2 forsikrer, at de handler i hele folkets interesse, ser man umiddelbart individerne Jens Rohde, Jørgen Ejbøl, Sven Ove Gade, Christian S. Nissen og Christina Lage Hansen plædere for divergerende synspunkter på et tilsyneladende rationelt grundlag.
Men sandheden er, at de taler ud fra nogle fastlåste kategorier oppe i deres eget hoved, der er lig med de institutionelle interesser, de er ansat til at varetage. Og de kategorier formår ikke at indfange det sammensurium af vælgere, læsere, tv-seere og radiolyttere, hvis interesser og uforudsigelige reaktioner de ikke fatter en dyt af. Hvis de gjorde, ville de ikke sidde i de stillinger, de gør. Men det gør de, og derfor må man nøjes med uvirkelige tilløb til en debat, der mest af alt minder om "goddag-mand-økseskaft", og som har relativt lidt at gøre med borgerens og forbrugerens modsigelsesfyldte medievirkelighed.

Apropos virkelighed bragte TV 2's magasin, Dags dato, i søndags en reportage fra det tidligere Sovjetunionen. Vinklingen var, at vestlige medier i almindelighed fokuserer alt for meget på de elendige levevilkår i landet, den udbredte offentlige korruption og den fatale mangel på ordentligt funderede civile institutioner.
Sandheden er, forstod man gradvis og indirekte, at vestlige medier er bemandede med hemmelige skabssocialister, der er svært skuffede over, at det sovjetiske system er brudt sammen. Derfor bruger de nu bruger enhver anledning til at påpege fejl og mangler i den nye samfundsorden.
Bagmanden for den revolutionerende nye måde at anskue tilstandene i Rusland på er professor Bent Jensen fra Odense Universitet, der er ruslandskender, og som derudover har haft en strålende karriere som gransker af, hvad danske politikere og intellektuelle er kommet for skade at sige om Sovjetunionen de seneste 50 år.
Ifølge Bent Jensen er omfanget af korruption vildt overdrevet. Der er heller ikke mafialignende tilstande i centrale sektorer af den russiske økonomi. Og når folk i den offentlige sektor må gå mange måneder uden at få løn, er det ifølge professoren intet problem, eftersom de har lave huslejer, stort set ikke betaler indkomstskat, ikke har biler og slet ikke nærer utopiske drømme om at rejse på ferie. Slet ikke i udlandet.
Reportagen sluttede med et interview med en fæl og åbenlyst korrupt politiker. Han forsikrede, at aldrig har folk i Rusland haft det så godt. Det er muligt. Specielt hvis man ser bort fra børn, gamle og almindelige arbejdere og ansatte. Eller omkring 85 procent af befolkningen. De har det værre.
Det burde Odense-professoren og ruslandskenderen have haft nosser og redelighed nok til at erkende som prisen for russernes nyvundne frihed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her