Den baskiske terrorgruppe, ETA, udsendte i går et nyt kommuniké - to dage efter bombeaktion i San Sebastian, der sårede syv. ETA ønsker borgerkrig, siger kendt iagttager
Baskerlandet
PALMA DE MALLORCA - Den baskiske terrorgruppe, ETA, har sat et blodigt stempel på den spanske valgkamp. Siden den konservative ministerpræsident José Maria Aznar udskrev valget den 17. januar har ETA myrdet tre personer ved bombeattentater, og mandag aften slog ETA til igen.
En fjernstyret bilbombe med næsten 40 kg dynamit eksploderede i San Sebastian, og sårede syv personer, herunder to fra den spanske civilgarde.
Den spanske indenrigsminister Jaime Mayor Oreja siger, at attentatet tydeligt viser, at "ETA ønsker at være til stede i valgkampen."
I går trykte den baskiske avis Gara et nyt kommuniké fra ETA, hvor organisationen forsvarer sine seneste attentater - bl.a. mordet på socialisten Fernando Buesa og dennes livvagt.
ETA anklager de to nationalistpartier i den baskiske regionalregering, Partido Nacionalista Vasco (PNV) og Eusko Alkartasuna (EA), "for at deltage i valghandlingerne" i Spanien, i stedet for "at arbejde for frie og demokratiske valg i Euskal Herria" (det baskiske fædreland, red.).
Frygt og borgerkrig
ETA mener, at PNV og EA udviser "frygt ved den mindste demokratiske konfrontation med Spanien", fordi de to partier har fordømt de seneste attentater og afbrudt det politiske samarbejde med ETA's politiske arm, Euskal Herritarok/Herri Batasuna (EH).
De baskiske politiske institutioner "er døde", fastslår ETA og kalder den baskiske præsident Juan José Ibarretxe fra PNV "en forhindring" og betragter Navarras præsident Miguel Sanz for at "være en arvtager fra inkvisitionen og den frankistiske censur."
En af de førende iagttagere, den baskiske professor og forfatter, Jon Juaristi (der selv var aktiv i ETA under general Francos regime) siger i et interview med den spanske avis El Mundo, at "ETA's og Herri Batasunas projekt er at nå frem til en borgerkrig."
"Det er nationalisme med gangstermetoder og afpresning. Det er nationalisme, der bygger på en religionskrig imod alle, der ikke er nationalister," siger Juaristi, der i den seneste uger er gået forrest i civile demonstrationer imod ETA for at "forsvare det demokratiske liv".
Politiske spændinger
Den baskiske konflikt er blevet et af hovedpunkterne i valgkampen, og i de seneste dage har det spanske socialistpartis leder Joaquin Almunia og den konservative ministerpræsident José Maria Aznar lagt afstand til hinanden.
Almunia beklager, at "den konsensus, der i de sidste årti blev skabt mellem de demokratiske partier, er ophørt med at eksistere på grund af nogles radikalisering og andres overmagt og partitaktik." Det er en åben kritik af Aznars konservative regering.
Aznar har på sin side krævet, at Almunia klart siger, om han efter den 12. marts vil lave aftaler med nogen (PNV), som stadig er med i Lizarra-pagten sammen med Euskal Herritarok. Aznar har på forhånd givet et løfte om, at det vil de konservative ikke gøre.
Lizarra-aftalen blev underskrevet af PNV, EA og EH i september sidste år sammen med en række fagforeninger og det kommunistiske parti IU. Her slog partierne fast, at det baskiske problem er politisk og kræver en politisk løsning. Altså forhandlinger med den spanske centralregering i Madrid fremfor vold.
Almunia kan få brug for PNV's stemmer, hvis han vil til magten, for han er flere procent efter de konservative i meningsmålingerne. Han slår til lyd for "en fredsstrategi og en normalisering af Baskerlandet" og strækker hånden frem til et samarbejde med PNV, der ifølge meningsmålingerne ventes at få mellem seks og syv mandater ved parlamentsvalget.
Efter valget i 1996 var de baskiske nationalisters mandater med til at bringe Aznar til magten, men denne gang bejler de til socialisterne.
PNV's spidskandidat Iñaki Anasagasti har sagt, at "vi vil alle få det meget bedre, hvis socialisterne vinder."
PNV ser ud til at gå frem ved valget. Det sker muligvis, fordi Euskal Herritarok ikke stiller op ved valget og har opfordret alle baskiske vælgere til at undlade at stemme den 12. marts.
Det har ført til en markant stigning på 45 procent af baskiske brevstemmer ifølge sidste valg. Dermed kan de 37.958 personer stemme uden at blive set på valgstederne i de baskiske byer.
