Læsetid: 4 min.

Det etiske rod

30. marts 2000

På trods af to år til diskussion af den nye patentlov har Det Etiske Råd ikke fremsat nogen udtalelser. Nu skal de tage stilling

Lang tænketid
Loven om regulering af patenter på menneskelige gener skulle have været til 3. behandling i folketinget i disse dage.
Men fordi enkelte læger og forskere i sidste minut har udtrykt store betænkeligheder ved risikoen for dannelsen af monopoler på biologisk materiale og ved de meget brede formuleringer af, hvad der kan gives patent til, er lovforslaget kastet tilbage til erhvervsudvalget i folketinget.
Samtidig har udvalget bedt erhvervsminister Pia Gjellerup om at indhente en kommentar hos Det Etiske Råd. Sagen haster, og Det Etiske Råd skal helst svare inden den sjette april, fordi regeringen har forpligtet sig overfor EU at implementere loven inden den 30. Juli i år.
"Det er en alt for kort frist," siger formanden for Etisk Råd, Erling Tiedemann, i en pressemeddelelse, og peger på, at en seriøs stillingtagen til det meget komplicerede emne kræver mere tid. Også SF's Ole Sohn støtter Det Etiske Råd i, at der skal være bedre tid til at tænke sig om. Men sagen er, at Det Etiske Råd har haft al den tid de kunne ønske sig. En ny patentlov for bioteknologiske opfindelser blev første gang diskuteret i EU i 1988, og loven blev behandlet i europaparlamentet første gang i 1995, og derefter i en ændret udgave 1997, hvor det blev vedtaget. I betragtning af, at denne lov vil få enorme konsekvenser for fremtidens forskning, for biodiversiteten og for patienter og læger verden over, er det påfaldende at Etisk Råd ikke har været opmærksom på sagen før.
Også de etiske implikationer er gevaldige. Hvordan forholder Etisk Råd sig til, at man i langt tid har kunnet patentere planter og dyr og selv menneskelige gener? Hvor går grænsen mellem patent på sjældne sygdomme så man kan udvikle medicin imod dem, og patent på biologisk materiale kun for vindingens skyld? Hvordan fortolke liv når det bliver en vare?
Både Holland og nu også den danske lægeforening har opponeret mod direktivet, især efter at dets konsekvenser er blevet mere tydelige. Men Det Etiske Råd har intet gjort. Og derfor er spørgsmålet om Det Etiske Råd ikke har turdet, ikke har kunnet eller ikke har villet tage stilling.

Etik til tiden
Men hvis man nu stopper op, og kigger tilbage på de mange problemer der har været igennem Det Etiske Råds historie, begynder man måske at forstå bedre, hvorfor det er gået som det er.
Hvis man personligt opfordres til at følge etikkens leveregler, bliver man hurtigt klar over, at man ikke ved, hvori levereglerne består.
Selvom slangen i det jordiske paradis lovede at skelne mellem godt og ondt, har dets efterkommere ikke arvet denne så vigtige egenskab. Heller ikke de mennesker, vi af manglende tillid til os selv har sat i gang med at forvalte sagen, ved besked.
Det Etiske Råd har nu i tolv år grublet over problemet uden at komme det særlig meget nærmere. Tværtimod har den rivende udvikling indenfor de molekylærbiologiske videnskaber ført Etisk Råd længere og længere ud i torvene. De etiske argumenter er langsomt forvandlet til moral i små flasker.
Af uvilje over for at støde blot en enkel håbende kvinde eller et enkelt grædende barn, der lider af en genetisk sygdom, er de etiske domme erstattet af uigennemskuelige teknikaliteter og vage anbefalinger, der ikke forpligter nogen til at lade være med noget.
Den eneste gang, Det Etiske Råd virkelig talte med høj røst, var, da det anbefalede et forbud mod kloning af mennesker.

Slagside
Men dåden var ikke uden en slagside. Et forhenværende medlem af Etisk Råd sagde således til Information - efter at være blevet spurgt om de ville have forbudt kloning på mennesker, hvis ikke der havde været et folkeligt ramaskrig forinden: "Nej, så ville vi nok ikke have være enige om et forbud," var svaret.
Først når virkeligheden har afsagt dom og teknikken er færdigudviklet reagerer Det Etiske Råd. Naturligvis skyldes dette mangfoldigheden af nye opdagelser, som rapporteres hastigt fra laboratorier verden over.
Først da fåret Dolly var blevet annonceret i pressen og befolkningen var oprørt, kunne Det Etiske Råd tage stilling. Først da det første barn lå i glasset kunne Rådet tage stilling til reagensglasbefrugtning, og sådan har det været gang på gang.
Men det evige argument om at man stilles overfor et fait accomplit uden at kunne gøre noget, kan ikke bruges i forbindelse med patentloven.

Uofficielt imod
Uofficielt er Det Etiske Råd da også meget kritisk overfor loven. Uden at ville udtale sig på rådets vegne siger medlemet Svend Asger Sørensen til Information, at Rådet er imod "patenteringen af al levende biologisk materiale."
Og han fortsætter: "personligt er jeg helt kart imod, og i de debatter vi har haft, kan jeg ikke mindes noget andre som har haft en anden mening."
- Hvordan kan det være I ikke har sagt det offentligt?
"Det er fordi sagen er i behandling, og vi udtaler os ikke, medmindre at vi har været grundige og virkelig behandlet en ting. Det gør vi ikke. Det er en gylden regel."
- Men så kan chancen være forpasset til at påvirke beslutningerne...
"Ja. Vi er 17 mennesker der har et arbejde ved siden af, og vi kan ikke overkomme det hele."
Men nu er der kommet en officiel henvendelse fra erhvervsministeren, og nu vil Det Etiske Råd altså tage stilling.
"Men hvordan vi så vil gribe det an, vil jeg gerne tale med de andre medlemmer om først," siger Svend Asger Sørensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu