Læger fra andre kulturer møder modstand hos både patienter og personale. Kun få sygehuse gør noget ved problemet
Ingen ved, hvor mange læger med anden etnisk baggrund end dansk, der er ansat på de danske sygehuse.
Men en ting er sikkert. Det hvidkitlede personale bliver endnu mere broget i fremtiden. Over 10 procent af de læger, der bliver uddannet fra de danske universiteter, har nemlig en anden etnisk baggrund end dansk.
For nogle danske patienter og ansatte er det imidlertid ikke nok, at kitlen er hvid. De har ikke tiltro til eller vil ikke acceptere de etniske læger.
Fordommene florerer
Formanden for Lægefaglig Forening for Etniske Minoriteter, Kamal Qureshi, taler ofte med læger, der føler sig mødt med fordomme.
"Der er måske sjældent tale om diskrimination i juridisk forstand. Men det er i sig selv et problem, at læger føler, at de ikke bliver ligeværdigt behandlet," siger han.
De læger, Kamal Qureshi taler med, oplever, at både patienter og personale behandler dem fordomsfuldt.
"Patienterne kan pludselig komme med ubehagelige og nedladende bemærkninger. Det er meget krænkende, fordi lægen i arbejdssituationen ikke definerer sig som mand, kvinde, pakistaner
eller dansker, men som læge. Kitlen hvisker normalt etnicitet og køn bort," forklarer han.
Pinligt problem
Samarbejdet med kollegerne indeholder også problemer: "Mange læger føler, at de er nødt til at træde ekstra varsomt for ikke at blive anklaget for at opføre sig udansk. Nogle mandlige læger er usikre på at bede en sygeplejerske om at hjælpe sig, fordi de er bange at blive opfattet som mandschauvinister," siger Kamal Qureshi.
Han er overbevist om, at problemet ikke er blevet mindre de senere år, selv om det ikke debatteres så kraftigt.
"For det første er antallet af etniske læger stigende. For det andet tror jeg, at de læger, der er uddannet i Danmark, oplever den fordomsfulde behandling som et større problem end de læger, der er kommet med en udenlandsk lægeeksamen. Vi føler simpelthen, at vi har krav på ligebehandling. Men de fleste, jeg taler med, vælger at gå stille med problemet. De synes, det er pinligt at fortælle kollegerne om det."
Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination modtager kun få klager fra læger, der føler sig diskrimineret. Men Rushid Sultan fra centret siger:
"Sandsynligvis gemmer der sig en masse problemer, som bliver løst, så godt det kan lade sig gøre. Derfor vil det nok være en god idé at indføre regler på området. Men først og fremmest mangler vi viden om problemernes omfang og årsag."
Nej til racister
For fire år siden indførte Århus Kommunehospital klare regler for at forhindre, at det etniske personale diskrimineres af patienterne. Reglerne betyder, at medmindre der er tale om en livstruende situation, kan patienterne ikke vælge en etnisk læge fra. En patient, der ikke vil behandles af en etnisk læge, får ingen behandling.
Reglerne blev indført, efter at en patient på Århus Kommunehospital nægtede at lade sig behandle af en fysioterapeut af afrikansk oprindelse. Patienten blev i stedet behandlet af en dansker.
"Lægerne har givet udtryk for, at de nye regler er en stor tryghed for dem," siger personalechef Poul Gørup.
Da Århus Kommunehospital indførte de nye regler, sendte Amtsrådsforeningen et brev til samtlige amter, hvor de gjorde det klart, at, 'det er Amtsrådsforeningens indtryk, at denne holdning er generel for landets sygehuse.'
En rundringning viser imidlertid, at der i de fleste amter ikke findes nogen politik på området.
Ifølge Informations oplysninger er der ud over Århus Kommunehospital og enkelte afdelinger på Skejby og Hvidovre ingen sygehuse, der har sat deres holdning til problemet på tryk.
Sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling, Mandana Zarrehparvar, mener, at alle sygehuse burde indarbejde en beskyttelse af de etniske ansatte i deres personalepolitik.
"Jeg kan godt forstå, at nogle patienter kan reagere med modvilje, fordi de er usikre eller bange. Men det er en meget ydmygende situation for en læge, der er faglig fuldt kvalificeret, at blive afvist af en patient. Derfor bør kolleger og ledelse vise deres støtte til de etniske ansatte. Det skal være en synlig støtte på skrift," siger hun.
"Hvis ledelsen tillader, at patienterne stiller krav til lægernes etnicitet, er vi vel nået dertil, hvor en tyrker også kan kræve at blive behandlet af en tyrkisk læge. Det er jo en absurd tanke," siger Mandana Zarrehparvar.
Kamal Qureishi er enig i, at en klar tilkendegivelse fra sygehusledelsen er nødvendig. Det vil efter hans mening få de etniske læger til at være åbne om problemet, og desuden vil det blive nemmere for det danske personale at støtte deres etniske kolleger.
"Nogle danske læger efterspørger regler, der kan gøre det nemmere for dem at tackle en situation, hvor deres kollega bliver diskrimineret," siger Kamal Qureshi.
Han opfordrer Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL) til at tage problemet alvorligt, selv om det ikke kan dokumenteres med tal.
Han retter dog samtidig kritik mod de etniske læger for ikke at være aktive nok i det faglige arbejde.
Barske læger
I Den Almindelige Danske Lægeforening er det ikke pressechef Tommy Østerlunds indtryk, at fordomme og diskrimination blandt lægerne er et stigende problem. Men han erkender, at læger kan være barske ved hinanden, også ved at diskriminere på etnicitet.
"Selvfølgelig er det foreningens holdning, at alle læger skal udvise stor accept over for kolleger med anden etnisk baggrund," siger han.
DADL vil dog ikke tage konkrete tiltag for at komme diskriminationen til livs.
Mazhar Hussein, der er læge og medlem af Københavns Amtsråd for Det Radikale Venstre mener, at en vidensopsamling må være første skridt: "Det er ulogisk at lave personalepolitikker ud fra så ringe en viden om problemerne," siger han.
Side 4:
'Den hvide kittel
beskytter mig ikke..'
