Læsetid: 3 min.

EU-debat kan blusse op i Norge

18. marts 2000

Statsminister Jens Stoltenbergs nye Arbeiderparti-regering varsler en mere offensiv strategi i forhold til Europa

Med den nye Arbeiderparti-regering vil Norge søge tættere bånd til EU og anlægge en mere offensiv strategi for samarbejdet mellem Norge og unionen.
Det var meldingen fra statsminister Jens Stoltenberg i går, da han havde præsenteret sin nye mindretalsregering for den norske konge.
"Vi har ambitioner om en mere offensiv Europa-politik og vil udnytte alle de muligheder for samarbejde, vi har," sagde Stoltenberg ifølge nyhedsbureauerne.
Mens den netop afgåede Sentrumsregering - ledet af den kristelige Kjell Magne Bondevik - bestod af tre EU-skeptiske partier, er Arbeiderpartiets ledende politikere langt mere positive over for EU.
"Vi kan forvente en del udspil fra Arbeiderparti-regeringen, når det gælder samarbejde med EU. For eksempel om hurtig tilpasning af norsk lovgivning til forskellige EU-direktiver," vurderer Bernt Aardal fra Oslo Universitets Samfundsvidenskabelige Institut.
"Men den vil samtidig være forsigtig med at starte en fuld EU-debat, hvor medlemskab af unionen kommer på dagsordenen," siger Aardal til Information.
Nordmændene stemte nej til EU-medlemskab i 1994, og ingen af de norske ja-partier har ambitioner om at bringe spørgsmålet op igen inden for nær fremtid.
Alligevel kan regeringsskiftet medføre en ny EU-debat, vurderer Aardal. Det kan ske, fordi de tre tidligere regeringspartier - Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre - som nej-partier har haft to et halvt svære regeringsår i et Storting, hvor flertallet ønsker et tættere samarbejde med EU.
"Nu sidder disse partier ikke længere med ansvaret, og de vil klart kunne drage fordel af at bringe EU-modstanden op, hvis den nye regering går for langt i sine tilnærmelser til EU," siger Bernt Aardal.
Bondevik-regeringen, der også var en mindretalsregering, gik af i sidste uge efter at være blevet nedstemt i Stortinget på spørgsmålet om bygning af gaskraftværker i Norge.
Stoltenberg overtog derefter magten uden nyvalg, fordi der ifølge den norske grundlov kun kan afholdes valg hvert fjerde år. Næste valg kommer imidlertid allerede næste år, og Kjell Magne Bondevik øjner et come-back, idet hans Kristelig Folkeparti er stormet frem i meningsmålingerne efter hans tilbagetræden. Samtidig er Arbeiderpartiet gået tilbage.

'Tak for sidst'
"En ny EU-debat vil kunne holde de tre Sentrumspartier sammen frem til valget, og dermed vil Bondevik fortsat udgøre et alternativ til Stoltenberg til den tid," siger Bernt Aardal.
Arbeiderpartiet vil på sin side forsøge at splitte de tre partier og lokke et eller flere af dem til at samarbejde med sig. Ellers kan regeringen kun få lovforslag igennem med det konservative Høyre og Fremskrittspartiet. Og dermed er spørgsmålet, hvor meget socialdemokratisk politik, den vil kunne komme igennem med.
"For Stoltenberg-regeringen er der en klar fare for, at den får en kold skulder af de tre Sentrumspartier, fordi Arbeiderpartiet gennem de sidste to et halvt år har ført en benhård oppositionspolitik, der tvang Bondevik i armene på Høyre og Fremskrittspartiet. Der kan nemt opstå en 'tak for sidst' situation," vurderer Bernt Aardal.
Særligt i forhold til næste års finanslov kan den nye regering få nøjagtigt de samme problemer som Bondevik-regeringen. Den norske grundlov siger nemlig, at en regering skal have flertal for hele finansloven og ikke kan gennemføre den i små dele med skiftende flertal.
"På den ene side er vi tilbage ved tidligere situationer, hvor Arbeiderpartiet leder Norge som mindretalsregering. Det plejer den at kunne gøre. Men det nye og svære er, at Sentrumspartierne udgør en samlet blok. Stoltenbergs succes kommer til at afhænge af, om han formår at splitte den blok," siger Bernt Aardal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her