Analyse
Læsetid: 5 min.

EU top mod arbejdsløshed

23. marts 2000

EU topmøde skal koble Europa op på Internettet og skære arbejdsløsheden ned til fire procent. Konsekvens: Omfattende reformer

Poul Nyrup Rasmussen og kollegerne skal sætte gang i omfattende reformer, hvis de vil føre de tårnhøje ambitioner fra topmødet i Luxembourg ud i livet.
Tårnhøje ambitioner og nok så sympatiske ambitioner er ikke nok.
Det er altså både værd at se på ambitionerne, og om topcheferne vil føre dem ud i livet.
Ambitionerne først.
På forhånd har formanden for EU-Kommissionen, italieneren Romano Prodi, lagt op til fire afgørende mål:
nArbejdsløsheden skal ned på fire procent i år 2010.
nEU-landene skal tage informationsteknologien til sig og skabe en vækst i investeringer og beskæftigelse som i USA.
nDen sociale udstødning skal stoppes.
nFlere kvinder skal i arbejde.
Topmødet i Lissabon er det fjerde i rækken af topmøder, der efter vedtagelsen af EU's Amsterdam-traktat i juni 1997 har sat beskæftigelsen på dagsordenen. Der er tale om en del af EU-samarbejdet, hvor der ikke kan vedtages den fælles, bindende lovgivning, man kender fra det indre marked.
De enkelte lande er altså ikke formelt bundet af vedtagelserne på topmødet i Lissabon. I princippet kunne de alle glemme det hele, når de vender hjem.
Sandsynligheden taler for, at de ikke vil gøre det. Det første jobtopmøde i Luxembourg har i hvert fald sat sig omfattende spor i dagpengesystemerne i de fleste medlemslande.

På Luxembourg-mødet i efteråret 1997 vedtager de 15 en lille stribe mål for aktivering af arbejdsløse. På det tidspunkt forbereder arbejdsminister Ove Hygum den tredje reform af dagpengesystemet i Danmark. Målet er her, at alle unge under 25 år aktiveres efter højest seks måneders ledighed, mens ledige over 25 år skal sendes i aktivering efter højest et års ledighed. I Luxembourg vedtager de 15 regeringsledere en målsætning, som den danske og giver de 15 lande fem år til at føre den ud i livet.
Kommissionen vurderer så en gang om året, hvor langt medlemslandene er kommet med at føre blandt andet de to mål ud i livet. Et år efter, i 1998, udsender Kommissionen den første evaluering og kan konstatere, at to kun lande, Sverige og Danmark, allerede er godt i gang med at gennemføre den nødvendige lovgivning. I rapporten fra 1999 er Kommissionen mere optimistisk. Nu er ikke kun to, men fire lande, det er Danmark, Irland, Sverige og Storbritannien, "tæt på at have opfyldt målene". I den tunge ende ligger tre lande, Belgien, Grækenland og Italien, der godt nok alle har sat gang i reformer, Kommissionen tvivler bare på, om reformerne kan sikre aktivering af alle unge og voksne ledige inden for tidsfristen på de fem år.
Rapporten fra år 2000 vil vise, om flere end de fire lande allerede har nået målene, og om de tunge lande gennemfører mere omfattende reformer.

Reformerne af dagpengesystemet i Danmark er omfattende og velforberedte. Et bredt flertal i Folketinget støtter reformen fra 1997 efter årelange diskussioner. Når de 15 EU-lande alle er ved at gennemføre tilsvarende reformer i et eller andet omfang, så skyldes det ikke, at de formelt set er tvunget til det, men kun at den politiske vilje til at gennemføre reformerne er til stede.
Succesen i Luxembourg afhænger af en fortsat politisk vilje til at aktivere ledige hurtigt. Beslutningerne i Luxembourg og den intense opmærksomhed på beskæftigelsen på EU-topmøderne hjælper til at vedligeholde den politiske vilje.
Skal de tårnhøje mål i Lissabon føres ud i livet, skal der gennemføres ret omfattende reformer i de fleste medlemslande på de fire områder, Romano Prodi lægger op til i sin rapport til topmødet.
Med slet skjult misundelse taler Romano Prodi om behovet for at udvikle et videnssamfund i de europæiske lande på linje med det amerikanske videnssamfund. I dag er den nye økonomi, hvor informationsteknologien skaber en hidtil uhørt og langvarig vækst, stort set et amerikansk fænomen. Målet er, at Europa i løbet af de kommende 10 år udvikler sig til et 'eEuropa'. Handlingsplanerne skal vedtages i løbet af foråret 2000.
De vil for det første omfatte et krav om, at telepriserne i Europa sættes ned. Det koster amerikanerne under 200 kroner om måneden at have en fast opkobling til Internettet hele døgnet. I Danmark tilbyder en internetudbyder en fast opkobling til mellem 300 og 500 kroner om måneden.
For det andet skal skoler over hele EU fungere som IT-laboratorier for eleverne. Her er det mindste problem hardwaren, det vil sige de PC'ere, eleverne skal have for at kunne koble sig op på nettet. Det største problem er softwaren i form af lærernes kvalifikationer. Kommissionen forventer, at lærere i løbet af en meget kort årrække kan fungere som elevernes IT-konsulenter.
Med tanke på den danske diskussion af IT og folkeskolens udvikling kan bare dette krav synes helt umuligt at imødekomme. Danske folkeskolelærere har ikke de nødvendige kvalifikationer og heller ikke altid viljen til at udvikle dem.
Meget tyder på, at den såkaldt 'nye' folkeskolelov fra 1993 ikke længere er så ny, som den burde være. Her er der brug for en opdatering af folkeskoleloven til en version 2.0, før den danske folkeskole kan leve op til målsætningen fra Lissabon
Romano Prodi lægger op til, at Poul Nyrup Rasmussen og hans kolleger skal vedtage en målsætning om fuld beskæftigelse i år 2010. Det forstår han som en arbejdsløshed på fire procent.
Det er langt fra sikkert, at de 15 EU-lande kan blive enige om så klar og så ambitiøs en målsætning.
"Jeg håber, at topmødets konklusioner vil afspejle klar tale og indeholde klare mål, men det afgørende er, at arbejdsløsheden skal ned," siger statsministeren onsdag.
Her er Danmark godt på vej, men mangler det endelige opgør med den sociale udstødning, der er den tredje af Romano Prodis målsætninger.
Også her er der brug for en dansk opdatering. EU-Kommissionen har flere gange foreslået en skattenedsættelse for lavtlønnede og nedsat moms for særligt arbejdsintensive ydelser, der kunne skabe ekstra jobs. Regeringen afviser forslagene lige så hurtigt, som de fremsættes, og satser i stedet på uddannelse til alle.
Målet om, at flere kvinder skal i arbejde retter sig først og fremmest mod de sydeuropæiske lande. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen peger over for Information på, at kvinderne kun kommer på arbejdsmarkedet, hvis der sker en omfattende udbygning af daginstitutionerne i andre EU-lande.
Ambitionerne på Lissabon-topmødet er tårnhøje, det bliver regningen også, når medlemslandene skal føre målene ud i livet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her