Læsetid: 3 min.

EU torpederer dansk Echelon linje

30. marts 2000

Kommissionen vil i dag kræve frit salg af den krypterings teknologi, der kan stoppe Echelon systemets overvågning. Det går imod Danmarks og Storbritanniens officielle politik

KØBENHAVN/ BRUXELLES - EU-Kommissionen slår i dag ind på en direkte konfrontationskurs med den danske og den britiske regering. Det sker, når EU's kommissær for informationsteknologi, Erkki Liikanen, i dag foreslår, at der i hele unionen bliver fri adgang til kryptering af elektronisk kommunikation.
Liikanens forslag, der ifølge Informations kilder vil blive fremsat under dagens debat i Europa-Parlamentet om det amerikansk ledede elektroniske spionagenetværk, Echelon, går direkte imod den officielle danske og britiske politik.
I udgangspunktet deler København og London ikke Liikanens ønske om at skabe maksimal sikkerhed i cyberspace. I de to hovedstæder er man således imod frit salg af den krypteringsteknologi, der gør det umuligt - eller meget svært - at læse en e-mail eller en fax. Danmark og Storbritannien ønsker, at staterne skal bevare sin kontrol med krypteringen - en politik, som de to lande har fastholdt efter amerikansk pres. USA's lovgivning kræver i dag, at krypterings-software kun lovligt kan sælges, hvis producenterne deponerer en såkaldt nøgle hos politi og efterretningsmyndigheder. Argumentet er, at man skal sikre sig mod at kriminelle og terrorister får frit spil til at kommunikere uden fare for at myndighederne kigger med.
Reaktion på rapport
Ifølge Informations kilder vil Kommissær Liikanen med opbakning fra hele EU-Kommissionen nu foreslå, at EU skal have frit salg af teknologien.
Kommissionen er nemlig blevet bekymret i kølvandet på Europa-Parlamentets Echelon-høring for en måned siden. Her fremlagde den britiske journalist Duncan Campbell en rapport om de muligheder, den ny teknologi giver for overvågning, og om to konkrete tilfælde af industrispionage mod europæiske virksomheder.
Efter længe at have undladt at kommentere Echelon, er Kommissionen nu blevet bange for, at utrygheden skal brede sig ind i erhvervslivet. Sagen er blevet endnu mere påtrængende efter, at den tidligere CIA-direktør James Woolsey i sidste uge indrømmede, at USA både er i stand til og faktisk har spioneret mod EU-lande.
En EU-kilde siger til Information: "Vi har ingen sikker viden. Men hvad enten man tror, at spionage har fundet sted eller ej, er det klart, at det i dag er reel en mulighed. Og når teknologien findes, bliver den sikkert brugt. Svaret er at tillade fri kryptering," siger kilden.
Kommissionens udspil kommer få dage efter, at EU-ledere på topmødet i Lissabon under stor fanfare satte alle deres forhåbninger til Internettet og elektronisk handel, som den ny mirakelkur mod EU-arbejdsløsheden på næsten 10 procent.
Men med de stadig mere velunderbyggede påstande om industrispionage er Kommissionen blevet nervøs for at hele internet-boomet skal dø, før det er kommet i gang. Faren er, at erhvervslivet vil tøve med at udnytte Internettet af frygt for manglende data-sikkerhed. Det synes således i første omgang at være erhvervsinteresser og beskæftigelse, der driver Kommissionen snarere end bekymring for privatlivets fred.
DI lige så nervøse
Kommissionens nervøsitet genfindes hos Dansk Industri, der ønsker fri handel med krypteringsprogrammer i EU. Men i DI er man klar over, at ønsket mødes med afvisning i flere andre EU-lande, som vil opretholde kontrollen: "Jeg kan ikke afsløre, hvilke lande det drejer sig om, men der er ikke tale om ét enkelt, men flere lande inden for EU, som vil sikre myndighederne ret til at kigge med i den elektroniske kommunikation," siger Marianne Castenskiold fra Dansk Industri.
Hun mener, at kryptering er den eneste måde, man kan beskytte sig mod aflytning på de åbne net: "Men så længe den kryptering er statskontrolleret, så vil staterne kunne misbruge den," siger Castenskiold.
Hun mener, at efterretningstjenesterne i hovedreglen skal holde snuden for sig selv:
"Findes der en begrundet mistanke om, at de elektroniske netværk bliver brugt til noget kriminelt, så skal de med en dommerkendelse have ret til at gå med ind og aflytte. Men de skal ikke kunne tiltvinge sig denne ret på egen hånd og aflytte virksomheder, der helt legalt udfører deres forretning," siger Marianne Castenskiold, og drager en parallel til den almindelige brevhemmelighed, der kun kan brydes af en dommerkendelse.
Det er blandt andet Kommissionens indlæg under dagens debat i Europa-Parlamentet, der vil afgøre om Parlamentet nedsætter et decideret undersøgelsesudvalg til at kulegrave Echelon-sagen. Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Frank Jensen (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her