Læsetid: 4 min.

Faderoprøret

10. marts 2000

- eller systemfejlen og det nye system

HVAD Stig Ørskov allerede skrev i sin Nyhedsanalyse her i bladet ved regeringens og især Pia Gjellerups erhvervsudspil .dk21 - altså dot dk21 - i begyndelsen af forrige uge kan omsider også Morgenavisen Jyllands-Posten konstatere:
"Erhvervsminister Pia Gjellerup (S) lægger nu op til et historisk og dramatisk opgør med Dansk Industri (DI). I en usædvanlig hård kritik anklager Pia Gjellerup industrien for at blokere for konstruktive løsninger med en ensidig og forældet dagsorden, der udelukkende fokuserer på skattelettelser og kravet om en lavere regning fra samfundet."
Konstateringen af dette faderoprør fandt for Jyllands-Postens vedkommende sted på netop 90 årsdagen for Kvindernes kampdag den 8. marts i denne uge. Når det "historiske og dramatiske opgør" også er gået op for denne avis skyldes det overraskelsen over, at politikeren stadig tillader sig at mene, hvad hun skrev i dot dk21! Skønt hendes erhvervsstrategi følge avisen har været udsat for en "sønderlemmende kritik" fra selveste patriarken DI's side. I stedet for at trække i land og forklare, at sådan var det jo heller ikke ment, for naturligvis skal konsensusgrøden igen lægge sig over dansk politik og debat, insisterer Pia Gjellerup på konfrontation:
"Industrien har som sektor været vant til at sætte dagsordenen for udviklingen. Nu oplever industrien pludselig, at det er andre der sætter dagsordenen, og at der er nogle, som industrien skal til at lære af. DI har meget kontant - og næsten uden noget ophør - haft lavere skatter på dagsordenen. Det er det eneste stærke budskab, der kan holde organisationen sammen." Men: "Vi skal bruge mindst mulig tid på at diskutere skattespørgsmålet."
Pengene skal bruges til at udvikle og sikre velfærdsstaten og skabe social tryghed, som ifølge Pia Gjellerup bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter - også for industrien.

DET ER erhvervsministerens hovedbudskab - i en åben krigserklæring til DI og de borgerlige partier. Storartet i sig selv, men dog især fordi denne krig forhåbentlig udløser en endnu vigtigere. Den kommer i interviewet i Jyllands-Posten kun til udtryk i en enkelt passage. Som til gengæld nærmer sig et faderoprør langt mere dybtgående end opgøret med patriarkerne i den korporative klo: Dansk Industri og den såkaldte modstående arbejderorganisation Dansk Metal.
Passagen lyder.
"Pia Gjellerup forudser, at erhvervslivet og samfundet for fremtiden bliver knyttet langt tættere sammen i forhold til den tidligere arbejdsdeling, hvor erhvervslivet skulle tjene penge, mens samfundet skulle sørge for at rydde op og få tingene til at hænge sammen."
Det er intet mindre end et oprør mod selve den socialdemokratiske velfærdsstats fadergud over alle faderfigurer: Mellemkrigstidens før-steøkonom Lord John Meynard Keynes, som nok kæmpede for statsindgreb i det kapitalistiske marked, så (selv)ødelæggende (verdens)kriser kunne afværges, men som energisk svor til den arbejdsdeling, Pia Gjellerup nu undsiger.
Med Lord'ens egne ord: "Griskhed og åger og beregning må være vore guder en tid endnu." Det kaptalistiske erhvervsliv skal tjene pengene, drevet af griskhed, egoistisk beregning og individuel egnnytte. Samfundet skal derefter fordele goderne til de svage og udbedre skaderne på miljø og natur. Ud fra helt andre motiver. Hvor de så ellers skal komme fra, når selve husholdningen (på græsk: økonomien) kun drives af begæret efter personlig vinding og selvudfoldelse?
I .dk21 står det modsatte!
Ganske vist først på side 129, men der står sort på oven i købet fremhævet gul(d):
"Etik og miljø skal være erklærede målsætninger i virksomhederne og indarbejdet i virksomhedernes ledelsessystemer. Det vil selvfølgelig ikke være omkostningsfrit for virksomhederne at påtage sig et øget ansvar for miljøet, for medarbejderne eller for de udsatte grupper i samfundet. Virksomhederne må anvende betydelige ressourcer på at få et grønt image, at forbedre arbejdsmiljøet og at fastholde en mindre produktiv medarbejder. Men vi skal medvirke til, at disse investeringer betaler sig."

HVORDAN skal denne selvmodsigelse løses, at det, der ikke kan betale sig på det griske og egoistiske markeds keynesianske-socialdemokratiske betingelser, alligevel skal kunne betale sig?
Svaret er ikke ved en socialistisk statsstyring.
Men ved et andet marked!
Med .dk21's ord:
"Markedsføring på værdier og ansvar."
Sætningen burde have stået alene i al sin faderoprørske enkelhed vendt mod både den formynderiske kapitalisme og den formynderiske socialisme. Nu er den i .dk21 efterfulgt af nogle ord, som i bedste fald slører oprøret, i værste fald tager brodden af det: "Markedsføring på værdier og ansvar skal være en vigtig kilde til at øget konkurrenceevne på verdensmarkedet, fordi den globale forbruger i stadig større udstrækning lægger vægt på den slags, når han eller hun køber ind. Også når store virksomheder vælger underleverandører, skal de kunne forlange dokumentation for virksomhedens miljømæssige og sociale ansvarlighed. Samtidig skal erhvervslivet opleve, at det kun kan tiltrække kompetente medarbejdere og investorer, hvis det forholder sig aktivt til disse spørgsmål."
Af den efterfølgende række af store og små forslag til at fremme virksomhedernes direkte og indarbejdede miljømæssige, sociale og etiske ansvar fremgår det, at erhvervsministerens mening er, at staten, det offentlige, samfundet, målrettet skal arbejde for at ændre det griske og egoistiske markedsmentale system. Til det - i forhold til de seneste århundreders indarbejdede system - splitternye system af en ikke grisk og ikke egoistisk markedsmentalitet.
I sandhed et historisk og dramatisk opgør og oprør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her