Gammel Holtegaard viser nøgterne og sensuelle fotografier fra funktionalismens epoke
Udstillling
Det sker, at verden for en stund bekender sig til fornuften. Således var det i det attende århundrede, før filosofferne styrede imod revolutionen. Sådan var det sidenhen i kvalmen over massakrerne i den første verdenskrigs skyttegrave, hvor æsteter og ideologer fandt sammen i et sjældent forbund af funktionalistisk tro på rette linjer, frisk luft og havbade. Stalin og Hitler fik gjort kål på disse bevægelsers folkeopdragende intentioner og perverteret dem til racehygiejne og dyrkelsen af herremenneskene.
Skulle nogen længes efter et gensyn med Danmark som et land, der sætter humanismen i centrum, er Gammel Holtegaard ikke noget ringe sted at begive sig hen.
Dette udstillingssted viser ikke blot 'the usual suspects', Munch, Nolde, Monet, Jorn etc., men finder kunstnere og kunstværker frem, som kan animere til revurdering af glemte værdier. I dag åbnes en udstilling af det fotografkollektiv, der gik under navnet 'Jonals Co.', med over hundrede billeder, især fra 20'erne og 30'erne.
Den gode håndværker
Drivkraften bag 'Jonals' var en mand, der i 1881 fødtes til det respektable navn Herman Nielsen, men af uransagelige grunde anskaffede sig efternavnet 'Bente'. Han kom først til at arbejde for det gamle tidsskrift Illustreret Tidende, og blev siden en moderne fotograf i USA og Storbritannien.
Han var ikke meget for tidens herskende mode, pictoralismen. Han gjorde oprør mod enhver misforstået ophøjelse af fotografiet for feinschmeckerne, men tilegnede sig alle de tekniske færdigheder, den gode håndværker kunne bruge.
Udstillingen på Gammel Holtegaard er sammensat af Mette Kia Krabbe Meyer, der også står for den indsigtsfulde introduktion af Jonals' fotografiske virksomhed i det fine katalog.
Også Herman Bente kommer selv til orde, i en vittig og spids artikel fra 1928, hvor han taler imod fimsen i det portrætfotografi, der rangerer som ansigtsløftning for at tage årtier af fru Hansens åsyn.
Fodbolde og ph-lamper
De fotografier, 'Jonals' huskes for, er oftest reklamebilleder eller gengivelser af den underlige hybrid, der kaldes kunstindustri. Han forstod de folk, der søgte at gøre tilværelsen smukkere igennem design, i den fagre nye verden, hvor Holmegaards Glasværk lod Jacob E. Bang skabe 'Ølglasset til Danmarks Hansen', og hvor Steen Eiler Rasmussen prædikede funktionalisme ud fra sit kærlighedsforhold til englændernes (engang) så uimodståelige brugskunst.
Bente, eller hans fotokolleger i kollektivet, fotograferede fodbolde og tennis-
ketschere med humoristiske slagskygger og ph-lampen som en guldsmeds vinger.
Reklame er forførelse, omend nu degenereret til voldtægt som i Benettons henrettelsestruede amerikanske fanger. Hos Jonals er vi i et andet univers, hvor dameskoen fra Peter Sørensen (1928) kunne have henrykket Bunuel, og damestrømperne er så køligt erotiske som en film af Eric Rohmer.
Der er også kongeniale optagelser af Arne Jacobsens arkitektur, især formidabelt i billedet af Mattsons ridehal i Klampenborg, der er luftigt som de utopiske arkitekturvisioner tegnet før den franske revolution af Boullée og Ledoux.
Der er også en fin, underspillet humor i de mange optagelser af Kay Bojesens trælegetøj. Johannes V. Jensen skrev i 1943 efter et besøg på en udstilling i Kunstindustrimuseet: "Børn har en Nerve for Træ".
Vel var disse prægtige designere, arkitekter og fotografer retlinede. Men deres sans for kurver og kloder bærer en sødmefyld forelskelse i sig. Oh, at være en polosaddel, i stramt læder, svulmende, fotograferet af Jonals og tilbedt af Steen Eiler Rasmussen.
*Jonals Co. Fotografiudstilling på Gammel Holtegaard, tilrettelagt af Mette Kia Krabbe Meyer. Fotografisk reproduktionsarbejde: Fie Johansen. Til den 23. april
