Læsetid: 5 min.

Fem timer i Oscarland

28. marts 2000

Da den sidste gyldne mand var uddelt, tillod man sig at falde sammen som en klud og resigneret spørge, om det egentlig var det værd - gider jeg til næste år? Svaret er ja

Oscarfest
Det kan være lidt et antiklimaks langt om længe at nå ud på den anden side af en Oscaruddeling. Forventningerne er sædvanligvis høje - ikke mindst, når der er danske film blandt de nominerede - og man bruger som regel tiden mellem to uddelinger på at gejle sig selv op til den næste.
Man aftaler at spise og drikke i gode venners muntre lag, ser et par gode (b)film, leger filmquiz og venter i det hele taget utålmodigt på, at den direkte sending fra Hollywood skal starte.
Men som regel er showet ventetiden værd. Ikke mindst de seneste fire år, hvor komikeren Billy Crystal med bravour har ageret vært, og der har været danske film med fremme.
Sidste år vandt vi endda - d.v.s. Anders Thomas Jensen vandt for sin satiriske kortfilm Valgaften - og det skærpede selvfølgelig forventningerne til Henrik Ruben Genz' charmerende børnekortfilm, Bror, min bror.
Desværre blev det ikke til endnu en Oscar, hvilket Genz ikke tog så tungt, da han efterfølgende blev interviewet af TV 2's to stjernekommentatorer Ole Steen Nilsson og Palle Strøm, der for tredje år i træk var til stede i Hollywood, kun 10 skridt fra Burt Bacarachs trailer, som de igen og igen gjorde os sagesløse seere opmærksom på. (Faktisk var de endnu mindre forberedte og mere ligegyldige end ellers.)

Dynamik
Men hvad vi satte til på statuetterne, fik vi hentet ind på selve showet. Trods en spilletid på næsten fem timer føltes det mere dynamisk end sædvanlig - sikkert fordi arrangørerne havde strøget de ellers obligatoriske, men dræbende kedsommelige dansenumre.
I ugerne op til den store aften, har Det amerikanske Filmakademi ellers været forfulgt af uheld: Først forlagde det amerikanske postvæsen de mange stemmesedler, som skulle ud til akademimedlemmerne. Siden blev statuetterne stjålet - og fundet igen af en hjemløs skrothandler, som var festens æresgæst med høj hat og det hele.
Og så proklamerede det ellers seriøse amerikanske dagblad, Wall Street Journal, at det ville offentliggøre Oscarvinderne og dermed hive al spænding ud af uddelingen. De havde nemlig lavet en rundspørge blandt akademiets mere end 5.000 medlemmer for at høre, hvad de ville stemme - men da det kom frem, at avisen kun havde talt med seks procent af medlemmerne, forekom deres forudsigelser egentlig temmeligt upålidelige.
Alt det røre op til den store prisfest undlod en vældigt veloplagt Billy Crystal selvfølgelig ikke at gøre opmærksom på, og aftenen igennem var de forsvundne statuetter et tema, han igen og igen vendte tilbage til med nye jokes og hovedpersoner.

Rygklapperi
Men så gik de celebre gæster ellers igang med at klappe hinanden, sig selv og den øvrige filmindustri på ryggen med lovprisninger, statuetter og rørte, rørende og alt for lange takketaler.
Hollywoodveteranen Warren Beatty fik Irving G. Thalberg-prisen for sit lange virke, ikke kun som skuespiller, men også som producent og instruktør. Overrækkeren var vennen og aftenens mest cool personlighed, Jack Nicholson. Som Crystal sagde, med henvisning til Beattys karriere indenfor politik: "Jeg ville have stemt på Warren Beatty som præsident af en eneste grund - vicepræsident Jack Nicholson."
Aftenens storfavorit var forstadssatiren American Beauty, instrueret af englænderen Sam Mendes, og den løb ikke overraskende og ganske fortjent med Bedste film, Bedste instruktion, Bedste originale manuskript, Bedste fotografi og Bedste mandlige hovedrolle - Kevin Spacey, der vandt for anden gang i sin karriere.
Mere overraskende var det, at Bedste kvindelige hovedrolle ikke som ventet gik til Beattys højgravide kone og Spaceys co-star Annette Bening, men i stedet til den kønne Hilary Swank for en modig og debatskabende rolle i Kimberly Peirces fremragende dramadokumentar Boys Don't Cry, som vi endnu har til gode herhjemme.
Et af aftenens forventede højdepunkter stod sidste års overstrømmende prismodtager Roberto Benigni for, da han skulle overrække Oscar til den Bedste kvindelige hovedrolle og startede med storgrinende at jagte Crystal rundt på scenen, hvorefter han på gebrokkent engelsk proklamerede, at "efter min takketale sidste år, har de bedt mig om at holde mig fandens langt væk fra møblerne". Benigni hoppede sidste år fra stoleryg til stoleryg på vej for at modtage sine to Oscars for instruktion og hovedrolle.
For lang og tro tjeneste mere end for den aktuelle rolle fik Michael Caine - og holdt en lang og sympatisk tale - sin anden Oscar for sin (bi)rolle i John Irving-filmatiseringen Æblemostreglementet, der også, ganske forudsigeligt, blev begavet med en statuette for Bedste manuskript baseret på et forlæg.
Som en oprejsning til den teknisk nyskabende, unge bølge i amerikansk film, fik scifi-mesterværket Matrix fem Oscars i mere tekniske kategorier som klip, visuelle effekter og lyd.
Og da aftenen endelig var blevet til morgen, den sidste gyldne mand uddelt, og TV 2's morgenværter gerne ville til, tillod man sig at falde sammen som en klud og resigneret spørge, "var det egentlig det værd, gider jeg til næste år?" Kender jeg mig selv ret, må svaret blive ja!

FAKTA
Amerikansk skønhed
*American Beauty sikrede sig en Oscar i den altoverskyggende kategori bedste film. American Beauty satte sig også på kategorien bedste mandlige skuespiller, Kevin Spacey, bedste instruktion, Sam Mendes, bedste manuskript, Allan Ball og bedste cinematografi.
*I kategorien bedste kvindelige skuespiller vandt
Hilary Swank for sin rolle i filmen Boys don't cry.
*Den danske kortfilm Bror, min Bror instrueret af Henrik Ruben Genz var nomineret i kategorien bedste kortfilm, men statuetten gik til My Mother Dreams the Satan's Disciples in New York.
*Bedste mandlige birolle: Michael Caine i Æblemostreglementet instrueret af svenske Lasse Hallström.
*Bedste kvindelige birolle: Angelina Jolie i Girl, Interrupted.
*Topsy-Turvy instrueret af den britiske instruktør Mike Leigh løb med to Oscars for bedste kostumer samt bedste make up.
*Bedste dokumentarfilm: One Day In September.
*Bedste dokumentarkortfilm King Gimp.
*Sangeren Phil Collins vandt en Oscar for bedste film-sang med You'll Be In My Heart sunget i Tarzan.
*Bedste animerede kortfilm blev The Old Man And The Sea.
*Bedste udenlandske film: Instruktøren Pedro Almodóvars Alt om min mor.
*Bedste filmmusik: John Corigliano og filmen The Red Violin, der endnu ikke har været vist i Danmark.
*Derudover var der en æres-Oscar til den 74-årige polske instruktør Andrzej Wajda.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her