Læsetid: 3 min.

Flygtningenævn spurgte aldrig om straf i Iran

1. marts 2000

Af Advokat gjorde udtrykkeligt opmærksom på manglende oplysninger i sagen om uddeling af,De sataniske vers

NIELS ROHLEDER

Flygtningenævnet gjorde intet for at få afklaret, hvilken straf man risikerer i Iran for uddeling af Salman Rushdies forbudte bog De sataniske vers, inden det i september 1998 enstemmigt gav afslag på en asylansøgning fra en
iransk mand, der fortalte, at han havde begået netop denne lovovertrædelse.
Det fremgår af Informations forespørgsler til Flygtningenævnet og Udenrigsministeriet.
Den dengang 40-årige iraner blev i oktober 1998 tvangsmæssigt udsendt af Danmark sammen med sin kone og deres barn. Ifølge hans advokat, Farhad Nikmaram, blev han anholdt kort efter ankomsten og er siden forsvundet i de iranske myndigheders varetægt.
Farhad Nikmaram gjorde ellers i et brev den 4. maj 1998 udtrykkeligt opmærksom på, at det ville være en god ide at få afklaret, hvilken straf man risikerer for at uddele den forbudte bog. Han påpegede, at Udenrigsministeriets udtalelse om iraneres indsmugling og besiddelse af bogen var skrevet helt tilbage i 1991 "således at den ikke kan beskrive det aktuelle forhold. Udtalelsen omfatter endvidere ikke forholdet vedrørende uddelingen af værket," skrev advokaten.

Notat fra 1998
Når Udenrigsministeriet, mens asylsagen lå i Flygtningenævnet, i sommeren 1998 faktisk udarbejdede et aktuelt notat om indsmugling og besiddelse af De sataniske vers, skyldtes det ikke en forespørgsel fra Flygtningenævnet, men derimod, at Udenrigsministeriet havde fået oplysning om, at den
iranske retspraksis på området kunne tænkes at være ændret.
Det oplyser chefen for Udenrigsministeriets Flygtningesekretariat, Svend Wæver, til Information:
"Vi fulgte op på vores udtalelse fra 1991. Vi havde ikke kendskab til den konkrete asylsag," siger han.
Forespørgslen hos det, Udenrigsministeriet kalder "en lokal juridisk kilde" resulterer i et notat af den 1. juli 1998, hvor det konstateres, at straffen for indsmugling eller besiddelse af bogen "sædvanligvis ikke" vil være højere end tre måneders fængsel. Da Flygtningenævnet afslår at give den 40-årige iraner asyl den 2. september 1998, henvises udtrykkeligt til notatet af den 1. juli.
Først da Udenrigsministeriet i november 1999 på Flygtningenævnets foranledning - efter at Folketingets ombudsmand er gået ind i sagen - laver et nyt notat, fremgår det, at ministeriet vurderer, at lovovertrædelsen kan blive bedømt efter islamisk ret, og at den tvangsudsendte iraner i værste fald risikerer dødsstraf. Souschefen i Flygtningenævnets sekretariat, Nina Willadsen, vil ikke give oplysninger om den konkrete sag, men siger generelt om Flygtningenævnets indhentning af oplysninger i asylsager:
"Advokater, der fremsætter anmodninger inden nævnsmødet, vil blive henvist til at gøre deres anbringender gældende under nævnsmødet. Nævnet vil tage stilling til, om der er brug for yderligere oplysninger i en sag. Denne sag er håndteret på samme måde," siger Nina Willadsen.
I notatet fra november 1999 fastholder Udenrigsministeriets "lokale juridiske kilde" i Iran sin vurdering af, at indsmugling og besiddelse af De sataniske vers højst kan medføre en kortere fængselsstraf.
Det samme gælder ifølge kilden uddeling af bogen.
Men myndighederne i to "nærtstående vestlige lande" vurderer ifølge 1999-notatet, at en person, der viderebringer bogen, risikerer meget alvorlige straffe.
Denne store forskel i vurderingerne får ikke Udenrigsministeriet til at genoverveje brugen af den "lokale juridiske kilde" i Iran, oplyser Svend Wæver.
"Vores lokale juridiske kilde udtaler sig om traditionel jura med traditionelle retskilder - ikke om den mere religiøst baserede del af det iranske system. Vi har ingen problemer med kilden, der til enhver tid har vist sig at være troværdig," siger Svend Wæver.

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her