Læsetid: 1 min.

FOLK

6. marts 2000

Marlene Dietrich
*Nogle myter nægter bare at lægge sig ned - Die Dietrich fejres således snart med forestillingen Marlene Dietrich - Den blå Engel på Det Ny Teater i København. Der er pressemøde i dag.

Henrik Nordbrandt
*I aften får Henrik Nordbrandt Nordisk Råds litteraturpris i Den Sorte Diamant i København. Den normalt ret sky Nordbrandt holder i eftermiddag pressemøde i Grønlandsværelset på Christiansborg.

Elvis Presley
*I Valby Hallen præsenteres i aften Elvis - the Concert. Der er ikke tale om reinkarnation eller sådan noget, Elvis er kun til stede på storskærm mv.

Celine Dion
*Man kan sagsøge for så meget. Sanglærken Celine Dion har således anlagt sag mod sladderbladet National Enquirer, som havde skrevet, at hun var gravid. Det har hun nemlig uden held forsøgt at blive, og nu vil hun have (klækkelig) erstatning for blandt andet "emotional distress."

Olympianere
*Den Internationale Olympiske Komité - de forbenede gamle mænds klub - holder denne mandag verdenskonference i Paris om Kvinder i sport.

Biskop
*Roskilde-bispen, Jan Lindhardt, taler i morgen over emnet 'Tidens gang. Hvor går den hen.' Det foregår i Restaurant Bryggergården i Roskilde, hvor biskoppens budskaber kan skylles ned med en øl.

Anders F. Rasmussen
*Ifølge Ekstra Bladets tv-anmelder Svenn Bernhard ligner oppositionslederen fra partiet Venstre "mere og mere en konfirmand, der er kommet i dårligt selskab."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her