Læsetid: 1 min.

FOLK

25. marts 2000

Paavo Lipponen
*Den finske statsminister missede de seneste to dages EU-topmøde i Lissabon - undskyldningen var et maveonde. Det vil derfor se rigtigt dårligt ud, hvis han i dag som planlagt møder op på Helsinki Universitet til det finske akademis 30 års jubilæum.

Kønsdebat
*En gruppe, der kalder sig "Brokhovedernes vagtparade" har indkaldt til debatmøde på Cap Horn i Nyhavn i København i morgen eftermiddag. Temaet er noget så oppe i tiden som 'køn og identitet'.

Prins Faisal
*Dengang var der rigtige kongemord til: Det er i dag 25 år siden, at kong Faisal af Saudi Arabien blev myrdet af sin nevø, prins Faisal.

Costas Simitis
*Den græske ministerpræsident får en lejlighed til at samle nationen og score lidt ekstra sympati før valget om to uger - når Grækenland i dag fejrer sin uafhængighedsdag.

Håndboldborgmestre
*Søndag kæmper Ajax og Helsingør IF's herrehåndboldhold om oprykning til landets fineste række. Farums og Helsingørs borgmestre, Peter Brixtofte og Per Tærsbøl, ventes begge at overvære braget i Baunebjerghallen.

Søren Spanning
*Den alsidige acteur kan søndag fejre 25 års skuespillerjubilæum. Det sker i rollen som professor Higgins i My Fair Lady på Det Ny Teater.

Vladimir Putin
*Hvis nogen skulle være
i tvivl, så er det i morgen, at et flertal af russerne af uransagelige grunde vil stemme for, at den fungerende præsident skal fortsætte på posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu