Læsetid: 4 min.

Fremtid for lukkede døre

6. marts 2000

Diskussionen om Gudenåens fremtid bølger, men lokale politikere frygter at embedsmændene i København vil træffe beslutninger om værkets fremtid uden hensyn til, hvad folk og folkevalgte måtte mene

'Søslaget i det midtjyske' er det blevet kaldt - kampen om Gudenåens fremtid. En fremtid, der begynder i januar 2001, når en 80 år gammel koncession til at bruge Gudenåens vand til at producere elektricitet udløber.
Hvad skal der så ske med åen? Det er der særdeles mange og meget forskellige meninger om. Skal åens oprindelige løb og Gudenådalen genskabes? Eller skal opdæmningen og den kunstige sø ved vandværket i Tange bevares og produktionen af strøm fortsætte?
Lystfiskere, naturfolk og mange biologer, mener, at værket bør lukkes, så åen atter kan bruse frit gennem landskabet i stedet for at blive bremset og tæmmet i den kunstige Tange Sø, som leverer vand til kraftværkets turbiner. Beboerne omkring søen ønsker derimod Tange Sø og den smukke udsigt bevaret. Konflikter er der nok af. Kampen om Gudenåens vand er nu ved at gå ind i den afgørende fase.
Men meget tyder på, at borgerne og de lokale folkevalgte kun kommer til at spille en perifær rolle i afgørelsen.
Konfliktens kerne er Gudenåcentralen, i daglig tale kaldet Tangeværket, som i de sidste 80 år har haft koncession på at udnytte vandkraften i Gudenåen.
Vandkræftværket ejes af en række midtjyske kommuner og elselskaber i fællesskab. Ejerne agter at køre videre, når retten til at bruge Gudenåens vand til vandkraft rinder ud den den 8. januar 2001. Og der er allerede for flere år siden indgivet ansøgning om en koncessionsforlængelse.

Bag lukkede døre
Denne ansøgning er der endnu ikke taget stilling til. Men her, hvor der er under et år til skæringsdatoen, er beslutningsprocessen i fuld gang.
Sagen hører under Miljø- og Energiministeriet. Men en række embedsmænd og politikere i de berørte amter og kommuner, som Information har talt med, giver samstemmende udtryk for, at der er en udtalt træghed i denne sag, og at det er umuligt at få en klar udmelding fra ministeriet. Vandkraftværket ligger i Viborg Amt, og amtet kan komme til at spille en nøglerolle med hensyn til, hvad der skal ske med Gudenåen, hvis værket lukkes. Flere politikere føler dog, at sagen slet ikke er til debat.
"Jeg synes, det er mærkeligt, at der tilsyneladende foregår en masse forhandlinger inden for Miljø- og Energiministeriet, som vi kun hører sporadisk om," siger Søren Gytz Olesen (SF) fra Viborg Amtsråd.

Taktisk spil
Aktørerne i beslutningsprocessen er embedsmænd i Skov- og Naturstyrelsen, som arbejder på, at vandkraftværket kan fortsætte med at opstemme Gudenåens vand og bruge det til at lave vandkraft.
Søren Gytz Olesen gør opmærksom på, at der er stor lokal interesse omkring spørgsmålet.
"Jeg mener, der er brug for, at alle bliver hørt i denne sag. Men lige nu har jeg på fornemmelsen, at man i Skov- og Naturstyrelsen sidder og spiller sorteper om, hvem der skal betale for en eventuel naturgenopretning, hvis værket lukkes. Der spilles et taktisk og lyssky spil bag kulisserne, i stedet for at man får lagt kortene på bordet, så der kan komme en debat i fuld offentlighed," siger Søren Gytz Olesen.

Ud til amtet
En brevveksling mellem Skov- og Naturstyrelsen og Viborg Amt viser, at styrelsen i første omgang arbejder på at få Folketinget til at ophæve loven fra 1918, som lagde rammerne for produktionen af vandkraft ved Tange. Dette søger Styrelsen gjort, uden at der samtidig vedtages en ny lov til erstatning for den gamle.
På den måde vil man, når loven er ophævet, kunne overdrage sagsbehandlingen til Viborg Amt. Det bliver så denne lokale myndighed, der skal tage stilling til Gudenåcentralens anmodning om at måtte fortsætte el-produktionen, når koncessionen udløber.
Ikke alle er enige i, at det er en god idé at lægge beslutningen ud til Viborg Amt.
"Sagen om Gudenåcentralen er alt for vigtig, til at man alene kan overlade beslutningen til en lokal myndighed," siger Anni Svanholt (SF), som er stedfortræder for formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Anni Svanholt mener, der er overordnede nationale interesser på spil i sagen om Gudenåen. Interesser, som lægger op til en offentlig diskussion.
"Men jeg er dybt forundret over manglen på åbenhed i beslutningsprocessen i denne sag," siger Anni Svanholt.
Hun mener, at staten bør gå ind i sagen, ligesom det har været tilfældet ved Skjernå i Vestjylland.
Her har staten valgt at bruge 250 millioner kr. på at udbedre fortidens synder og føre åen tilbage til dens oprindelige snoede forløb.
Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra miljø- og energiministeren, men Svend Auken ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Anni Svanholt vil nu stille spørgsmål til Miljø- og Energiministeren for at få svar på, hvor debatten er blevet af.

Serie - Kampen er åben
*Kampen om Gudenåens vand er i fuld gang. En kamp om, hvad der skal ske, når retten til at dæmme Gudenåen op og lave strøm udløber i 2001. Lokale interesser står - stejlt - over for hinanden og over for centraladministrationen i København.
I den kommende tid afdækker Information den spegede sag, der er blevet kaldt 'søslaget i det midtjyske'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her