Læsetid: 3 min.

Genhør med Chris Potter

14. marts 2000

Dette års Jazzpar-koncert på Falkonérscenen bød på frugtbare konstellationer af danske og udenlandske musikere. Årets 'jazzpar' var to unge musikere, amerikaneren Chris Potter
og danskeren Carsten Dahl

Koncert
Historisk set kan Jazzpar-prisen placeres i sammenhæng med jazzens øgede status i den internationale offentligheds kulturhierarki gennem 80'erne og 90'erne.
Jazzkulturen er ikke centraliseret omkring nogle få blomstrende miljøer, og den har taget et par skridt inden for dørene på et levende museum, hvor musikkens udvikling i høj grad næres af fortiden, og hvor genudgivelser af jazz fra før 1960 udgør en betydelig del af dagens omsætning.
På den baggrund kan Jazzpar-komitéen ikke forventes at præsentere epokegørende fornyelser i jazzen, men komiteen kunne have valgt en mere perspektivrig musiker end Chris Potter.
Selv om Potter ikke har en specielt original stil og måske ikke er den, der viser vejen for jazzens fremtid, så er han afgjort en helstøbt musiker med et stort overskud i sine improvisationer.
Potters kompositioner var velstrukturerede og kan betegnes som solidt håndværk, der givetvis vil udvikle sig, idet han i en alder af kun 29 år stadig har tid til at samle erfaringer.

'Jazzpar Suite'
Efter det indledende stykke "This Will Be", som satte niveauet med Potters energiske, stilfulde spil og et ikke mindre overbevisende tilbagelænet rytmegruppespil, fremførtes en længerevarende suite i seks dele med titlen "Jazzpar Suite". Som titlen antyder var den skrevet til lejligheden og den aktuelle besætning, der blev udnyttet med en smagfuld brug af tre-stemmige blæserarrangementer.
Mellem to harmoniske og afbalancerede ballader, som udgjorde tredje og femte del, stod et Ellington-inspireret stykke med indskud af underfundige passager, der havde stilistiske referencer til tredivernes jazz.
Typisk for Potters midtsøgende stil blev forholdet mellem det moderne og det før-moderne ikke præciseret eller trukket op med kontraster, der kunne have forstærket virkningen af det historiske perspektiv i den idé, som tydeligvis lå i materialet. Desværre fik de danske solister for lidt udfoldelsesrum, og det skyldes måske, at Potter ikke havde kendskab til deres kunnen.

Europæiske toner
Carsten Dahl er en alsidig pianist, der i de seneste år har markeret sig som en af de mest kreative danske musikere i den unge generation.
Hans udnævnelse til årets danske musiker i Jazzpar-arrangementet var velfortjent, og der var god grund til at være spændt på, hvad han ville præsentere som leder for denne internationale kvintet med originale solister som englænderen Tony Coe og tyskeren Jörg Huke.
Kvintetten havde en frugtbar sammensætning af musikere, og dette kom især til udtryk i et lydhørt sammenspil og i intime lyriske dialoger som den mellem Coe og Huke i stykket "Heartflower" af Christina Nielsen.
Der blev generelt lagt vægt på det afdæmpede, lyriske og melodiske, og de fremherskende udtrykskarakterer havde et europæisk præg. Herved stod Dahls musik på nogle måder i kontrast til Potters, som havde en mere amerikansk karakter med vægt på kropslig, rytmisk intensitet og et mere konventionelt rytmegruppespil.
Jörg Huke spillede en fremragende optakt til "Touch of Happiness" med en musikalsk og teknisk præcision blandet med humoristiske elementer, herunder prutte-lyde, og i dette sidste stykke hørtes en intensitet, som med fordel kunne have opstået tidligere.
I øvrigt skal det bemærkes, at Dahls klaver blev gengivet på et for lavt lydniveau, og derfor kom hans spil ikke til sin ret i tilstrækkelig grad i de intense stykker.

Til næste år
Valget af Chris Potter efterlader en tvivl, som kunne have været undgået, fordi der er andre musikere med en mere perspektivrig musikalsk produktion end Potters.
Ud fra en betragtning af de tidligere pris-modtagere er der grund til at være optimistisk, fordi de som helhed opfylder de aktuelle kriterier og samtidig repræsenterer en musikalsk, aldersmæssig og national bredde.
Der er yderligere grund til at være optimist, når der blandt de nominerede til næste års pris er musikere som Sam Rivers og Marilyn Mazur.

*Jazzpar-koncert på Falkonérscenen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu