Læsetid: 4 min.

Hajerne i Høng

28. marts 2000

Med peptalk, høj teknomusik og løfter om hurtig rigdom holder pyramidehajerne hof på hotellet i Høng

Haj-hof
Det er søndag eftermiddag i Høng. Byen er død. Bortset fra Hotel Høng, hvor store stærke, sortklædte mænd stimler sammen i dørene. I hotellets baggård holder fem sorte BMW'er og to store busser.
"Der er ingen tvivl om, hvad der foregår derinde. Men vi kan ikke gøre noget ved det," siger Anne Wandahl, journalist på Sjællands Tidendes Høng-redaktion.
Anne Wandahl har selv skrevet om pyramidespillet på Høng Hotel, så alle i det lille lokalsamfund ved, hvad der foregår. Den lokale SiD-afdeling har efter at have holdt sin generalforsamling på Hotellet i mere end 20 år flyttet den til hallen: "Vi kan ikke forliges med det der," siger SiD-formand Johannes Brøndel om pyramidespillet.
Anne Wandahl har flere gange forsøgt at få adgang til hotellet, når hajerne holder hof. Men uden held. Hun er ligefrem blevet truet med, at hvis hun ikke holder op, "vil hun ikke få det godt."

Scenen er sat
Ind er Rasmus Sørensen, 18 år og studerende, til gengæld kommet. Han er nemlig kunde. Det er søndag eftermiddag, klokken er halvfem, og Danmarks førende pyramidespil, Firmaet Succes, holder hvervemøde på Høng Hotel.
Den gamle rødstensbygning med det ramponerede skilt med de afpillede bogstaver har fået nyt liv, efter at hajerne har henlagt deres seancer til den vestsjællandske provinsby. Inde er også ti marketingmanagers fra Succes, alle unge mænd omkring 25 år, og ca. 100 andre unge, som kun er 18-22 år. Kun de 30-35 er nye, som skal overbevises. Resten er 'hang-arounds' fra kredsen omkring pyramidefolkene.
100 stole er sat op på lange lige rækker. De unge tager plads. David Volkersen, Succes guru, træder ind på scenen og råber allerede fra starten sit budskab ud til publikum: "Firmaet hedder Succes. Jeg har en Ferrari. Jeg har en lystyacht. Det kan I også få." Folk klapper taktfast, mens han på en lydmur af øredøvende teknomusik med turbo-peptalk fortæller, at Succes har fundet en genial metode til at tjene penge:
"Hvem gider tjene otte-ni tusind efter skat om måneden, hvis man kan få 25-50 tusind," spørger Volkersen retorisk.
De tilstedeværende marketingmanagers træder jævnligt op på stolene og klapper af Volkersen, og de øvrige deltagere følger efter. Op og ned og op og ned.
Ud for hver stolerække har Succes placeret sine folk, så de kan gejle stemningen op, mens hans selv råber og gestikulerer med armene.
Efter en pause på 20 minutter får tilhørerne at vide, hvor meget de kan tjene, hvis de har viljen: 108.000 kroner i løbet af syv måneder. Hver gang man skaffer en ny deltager, får man 4.000 kroner. Når man har fået to med, bliver man storforhandler, og så får 10.000 kroner.
Volkersens peptalk bliver akkompagneret af en stribe transparenter med modelberegninger for, hvor meget man kan forvente at tjene.
"Metoden er ulovlig, men fordi vi er en forening, må vi gerne," råber Volkersen ud til forsamlingen.
Firmaet Succes - som der står på pyramidehajernes visitkort - er pludselig blevet til en forening. Derfor behøver man heller ikke at betale skat.

Kun 23.800
Som alle gode ting i verden, er heller ikke Succes gratis. Det kommer til at koste penge at være med, fremgår det, da Volkersen hen mod klokken 22.00 går på scenen for tredje gang:
"Det koster 300.000 kroner at være med," hujer Volkersen, mens han langsomt tæller beløbet ned. "Men I får det for 23.800."
Og så er der gjort klar til fjerde og sidste sæt. Her skal de 30-35 nye rekrutter ind og underskrive en kontrakt, hvor de forpligter sig til at gå i banken med deres marketingmanager dagen efter. Helst allerede klokken 10.00. Hver gang én skriver under, rejser værterne sig op og råber: "Vi har fået et nyt medlem." Der klappes og hujes igen. Næsten alle skriver under på kontrakterne.

Hjernevask
"Det er en form for hjernevask," siger Rasmus Sørensen efterfølgende til Information. "Det handler om at udsætte folk for en masse sanseindtryk meget hurtigt. Vi skulle helst med i banken dagen efter så tidligt som muligt. Så vi ikke nåede at få tænkt os om," siger han efter sin oplevelse i Høng.
Samme vurdering har Morten Thorving, studerende fra Vordingborg, som var på Hotel Høng på invitation fra en pige, han kendte - men som han ikke længere er venner med: "Jeg nægtede til sidst at gå med, fordi jeg ikke ville sætte mine venskaber på spil på den måde, som folk gør det. Så betalte de min taxa til Slagelse."
Morten var - så vidt han ved - den eneste, der tog afsted uden at skrive under: "Folk var ikke mistroiske. Der var mange, der slet ikke kunne forstå min holdning til det."

*Citaterne er rekonstrueret på baggrund af samtaler med Morten Thorving og Rasmus Sørensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her