Læsetid: 2 min.

Hemmelige aktionærer afsløres med tiden

24. marts 2000

A.P. Møller og andre danske virksomheder bliver tvunget til at offentliggøre deres aktiebesiddelser. Det er den vej, den internationale udvikling går, siger tysk ekspert

Det vil efterhånden blive vanskeligt for danske virksomheder at skjule deres aktiebesiddelser, som A.P. Møller de seneste dage har argumenteret fori bl.a. dagbladet Børsen. Især de store pensionskasser vil stille krav om øget åbenhed.
Det mener Helmut Achatz, ekspert i kapitalmarkeder hos det anerkendte Deutsche Aktien Institut, som er en sammenslutning af alle væsentlige børsnoterede tyske virksomheder:
"Den internationale tendens går mod mere gennemsigtighed og mere offentlighed. Det sker, fordi institutionelle investorer som pensionskasserne bliver endnu vigtigere over de næste ti år. Det vil presse aktiemarkederne og virksomhederne mod yderligere offentliggørelse," siger han og peger på, at det allerede i dag er sådan i Tyskland, at også indirekte aktiebesiddelser skal offentliggøres.

A.P. Møller i fokus
Netop de indirekte aktiebesiddelser stod for skud, da skibsreder Jess Søderberg, A.P. Møller, onsdag gik til angreb på et forslag fra Enhedslisten, som vil betyde, at ikke alene aktiebesiddelser over fem procent skal offentliggøres, men også indirekte besiddelser via f.eks. datterselskaber.
Netop A.P. Møller er ofte blevet kritiseret for at holde sine aktiebesiddelser i bl.a. Den Danske Bank hemmelige. Ifølge Søderberg vil forslaget betyde, at udenlandske virksomheder får lettere ved at overtage danske, mens danske, der vil overtage andre danske får det sværere.

Borgerligt tilbagetog
Det synspunkt er professor i selskabsret Paul Krüger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus kun delvist enig i:
"Han kunne have sagt det modsatte. Nemlig at såkaldte krybende overtagelser netop vil blive opdaget, når man har meget åbenhed. Selskaber, der er på vagt, vil opdage det, hvis et selskab begynder at samle aktier sammen. Så Søderbergs argument vender ikke kun en vej," siger han.
Kritikken fra Jess Søderberg fik onsdag både Venstre og konservative til at trække deres hidtidige støtte til Enhedslistens forslag tilbage. Venstres erhvervsordfører Kim Andersen ønskede torsdag fortsat ikke at kommentere sagen. Og det var heller ikke muligt at få en kommentar fra Pernille Sams, erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti.
Enhedslisten stiller sig til gengæld uforstående over for kritikken af forslaget:
"Man kan ikke på den ene side sige, at man vil have grænseoverskridende investeringer og aktiehandel, og når det så rammer én selv, så vil man ikke være med. Det er jo sat i gang det her," siger Poul-Henrik Jensen, sagsbehandler for Enhedslistens Folketingsgruppe.
Flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, har allerede regler om offentliggørelse, der er skrappere end de danske. Især Sverige, hvor alle poster over 500 aktier skal offentliggøres. Det betyder i praksis, at det ikke er muligt at holde selv små aktieposter under fem procent hemmelige.
I Tyskland er grænsen som i Danmark fem procent, men her skal også de indirekte ejerskaber via datterselskaber være offentligt tilgængelige.
Enhedslistens forslag blev torsdag umiddelbart afvist af økonomiminister Marianne Jelved (R), som til gengæld lovede Folketingets Erhvervsudvalg en grundig analyse af sagen i næste Folketingssamling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu