Læsetid: 3 min.

Hizbollah bestemmer farten

15. marts 2000

Som reaktion på den israelske ministerpræsidents løfte om tilbagetrækning har den muslimske milits sat sig nogle nye mål

Sydlibanon
"Hvorfor vente helt til juli med tilbagetrækningen fra Libanon? Hvorfor ikke gøre det i nat?" spørger mange israelere sig selv. Først på måneden bebudede ministerpræsident Ehud Barak, som også varetager funktionen som forsvarsminister, at han agter at trække den sidste israelske soldat ud af Israels såkaldte sikkerhedszone i Sydlibanon senest med udgangen af juni måned i år.
Barak fastholder, at han vil stå ved sit løfte uanset om det lykkes at komme til en fredsaftale med Syrien eller ikke. Dette fik Den Arabiske Liga til i sidste uge at anbefale de af sine medlemsstater, som står på talefod med Israel, at tage dette forhold op til fornyet overvejelse. Dette er solid støtte til det syriske krav om, at Israel undlader at trække sig ensidigt ud af Libanon.

Militær fiasko
I denne uge har Israel svaret igen ved at forny luftangrebene på mål i Libanon. Det er den muslimske milits Hiz-bollahs stillinger, som atter har fået en smagsprøve på det israelske luftvåbens slagstyrke.
Men selvom det strategiske styrkeforhold mellem de to på papiret falder voldsomt i israelsk favør, er flere og flere begyndt at spørge sig selv, om man opnår noget ved denne fremgangsmåde, og i hvor høj grad det er Hizbollah, som bestemmer farten.
"Man kan ikke banke Hiz-bollah på plads militært, hvilket mange års erfaring viser med al tydelighed," siger Gabriel Ben Dor, som er professor i strategiske studier ved Haifas Universitet.
"Efter 22 års besættelse af det sydlige Libanon er alt blevet prøvet - undtagen at trække sig ud. Det er forkert, hvad der foregår i øjeblikket. Både strategisk og moralsk vil Israel stå stærkere ved at trække sig ud, og dette kan også lade sig gøre uden syrisk samtykke," siger Ben Dor til Information.

Arabiske landsbyer
Fra flere sider advarer man imidlertid mod at gøre dette ensidigt, idet et skridt i dén retning ikke vil løse Israels sikkerhedsproblem mod nord. Som reaktion på den israelske ministerpræsidents løfte om tilbagetrækning, og ikke mindst for at sætte handling bag Den Arabiske Ligas forslag, har Hizbollah sat sig nogle nye mål.
Bevægelsens leder sheikh Nasrallah har for nylig udtalt, at han ikke stiller sig tilfreds med at se Israel ude af Libanon, men at han vil gøre krav på syv landsbyer på den israelske side af grænsen. Hvor den israelske kibbbutz Yiron ligger, lå tidligere landsbyen Saliha, og kibbutz Malkiya bærer ligefrem navn efter en også forsvunden landsby. Moshav Margaliot er bygget på ruinerne af Hunin, og Tarbikha, Nabi Yusha, Abil Qamh og Qadas er alle navne på andre landsbyer, som forsvandt fra landkortet i 1948.
Dem ønsker Nasrallah nu at give tilbage til efterkommerne af de omkring 3.000 tidligere beboere, som var shia-muslimer ligesom Nasrallah selv.

Besked fra Damaskus
Sheihk Nasrallahs krav om de syv landsbyer er en syrisk besked til Ehud Barak om ikke at vove en ensidig tilbage-trækning. Viceforsvarsminister Ephraim Sneh har længe talt imod dette, idet han påpeger, at det ikke vil afslutte konflikten i Libanon. Umiddelbart efter Baraks bekendtgørelse af sin beslutning udtalte Sneh, at det kan synes at være den nemmeste udvej, og at det i en befolkning, som er træt af tab i krigszonen, hurtigt kan vinde gehør.
At mange kræver øjeblikkelig tilbagetrækning understreger kun, at man er ved at miste tilliden til, at Ehud Barak formår at få en fred med Syrien i stand inden for den tidsfrist, han har givet sig selv. Hvis situationen til den tid alligevel vil være uændret, synes mange at tænke, kan man jo lige så godt bide i det sure æble nu og vænne sig til en ny virkelighed.

Sikrer grænsen
Det israelske forsvar har i hvert fald længe været igang med at forberede en ny strategisk situation langs landets nordlige grænse. Under navnet Ny Horisont har man allerede investeret svarende til henved 200 mio. kroner i grænsesikring og forbedret overvågningsudstyr, og arbejdet fortsætter.
Om de israelske stillinger i sikkerheds-zonen nedlægges eller overdrages til Israels allierede, Den Sydlibanesiske Hær, vides ikke, men det vurderes, at en række stillinger, som ligger på selve grænsen eller op til nogle hundrede meter inde i Libanon vil blive på israelske hænder.
"Hizbollahs interesserer sig primært for internt liba-nesiske anliggender, men vil også fremover kunne bruges, hvis Damaskus mener, at Barak går egne veje," siger Gabriel Ben Dor.
"Hvis Barak derfor ikke spiller sine kort rigtigt, ender vi i en situation, hvor Israel har trukket sig tilbage over grænsen, men hvor det samme antal soldater er beskæftiget med at forsvare Nordis-rael."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her