Læsetid: 2 min.

Hvor hans hjerte sang!

18. marts 2000

Bill Evans' klaver- og triomusik udsat for big band

Koncert
I år, hvor Bill Evans ville være blevet 70, er det 20 år siden han døde, stadig et uovervindeligt tab for de mennesker, der holdt af hans dybt sensitive klaverspil, hans fornyende og raffinerede triomusik, og hans mange kompositioner, hvoraf ikke kun "Waltz for Debby" længe har været en klassiker.
Det var derfor nærliggende, men unægtelig også kreativt, at transformere hans musik til et medium, som ellers lå ham fjernt, big bandets. Men radio-bigbandets orkesterchef, Peter H. Larsen, er mangeårig Evans-kender (har bl.a. begået en uundværlig, men for længst uopdrivelig Evans-diskografi), og chefdirigenten, Jim McNeely, er som pianist dybt præget af Evans' klaverkunst. Så dette ny projekt må have ligget dem begge stærkt på sinde.
Nogen let opgave har det dog ikke været at omplante denne diskrete og intime musik fra det kammermusikalske til det stor-orkestrale, og den indledende version af "Show Type Tune" forekom meget diffus, hvilket dog også skyldtes balanceproblemer i gengivelsen. Men i det hele taget var det ikke de mere udadvendte Evans-stykker, der stod sig bedst.

Hjemlige arrangementer
En positiv overraskelse var det til gengæld, at tre af orkestrets musikere tegnede sig for fine arrangementer: Tomas Franck med "Blue In Green", hvor han selv var tenorsolist; Vincent Nilsson med Evans-bassisten Scott LaFaros "Gloria's Step", med soloer af Franck igen, og, selvfølgelig, bassisten Thomas Ovesen; og den unge basunist Peter Jensen, hvis rytmisk sammensatte (og ikke helt realiserede) "34 Skidoo" lancerede Henrik Bolberg som trompetsolist.
Udefra var hentet Maria Schneiders betagende arrangement af Alex Norths kærlighedstema fra filmen Spartacus, som allerede Evans gjorde til sit eget, men i øvrigt var McNeely hovedleverandør af aftenens arrangementer. Blandt dem må jeg især nævne den næsten orientalsk-klingende "Re: Person I Knew" i 3/4, "Waltz for Debby" med Henrik Bolbergs flygelhorn og saxerne, og det tredie, umiddelbart sangbare 3/4-stykke "Very Early".
Som følge af koncertens særlige emne fik vi også den særlige og sjældne gevinst at høre McNeely som pianist. Først i en trio-version af Earl Zindars' Evans-klassiker "How My Heart Sings", så i koncertens ekstranummer, som viste sig at blive dens clou, Evans' egen ballade, "Turn Out the Stars". Evans ledede her orkestret fra klaveret i en mageløst lyrisk klaverkoncert, som måske slukkede, men sandelig også fik stjernerne til at komme frem.

*Bill Evans-musik med Radioens Big Band under ledelse af Jim McNeely i Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek onsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu