Læsetid: 3 min.

Hjertets smerte

1. marts 2000

Anne Dorte Michelsen og Søs Fenger besynger begge savn og kærlighed, men unægteligt på hver deres måde

Nye cd'er
Det ligner en tilfældighed forklædt som en tanke, at der samtidig udkommer nyt fra Anne Dorte Michelsen og Søs Fenger, to af de sangerinder, som anslog tonen sidst i 80'erne og første halvdel af 90'erne. For sidste år var jo for netop den del af den danske rock karakteriseret ved et generationsskifte med lovende markeringer fra Freya, Zoë og ikke mindst den Grammy-hædrede Marie Frank - på hver deres måde stolte forsangere for Fisseflokken, der vist ikke ser nogen modsætning mellem uafhængighed og hengivenhed.
Hørt i det lys er Mørke Vande Lyse Strande, Anne Dorte Michelsens nye cd, en lavmælt, men længselsfuldt insisterende hyldest til Ridderen På Den Hvide Hest, ham, Rocazino engang døbte Ridder Lykke.

Passivt afventende
Pladen er Michelsens første siden 1992. Den kunne såmænd have været lavet i 1993. Melankolien er stadig drivkraften i sangene, som næsten alle fremstiller kvinden som den passivt (af)ventende, der ikke selv kan gøre noget ved sin skæbne, men er helt afhængig af parholdet, som hun - måske derfor - aldrig kan få til at fungere ligeværdigt. Iblandet lidt selverkendelse:
I en blind tro
på den store kærlighed
ventede jeg på een
der kom og tog mig med
nu ser jeg ingen kan
jeg gi'r mig aldrig helt
og aldrig til en mand
Himlen ved, hvad der sker
når jeg ikke længes med

- som hun synger på åbningssangen "Himlen Ved". Og på "Græde Mig Et Hav" får den en stak Kleenex til:

Jeg vil græde mig et hav
mine tårer bli'r til vand
Du kan rejse på
og nå den kyst
hvor vi ser hinanden
Og mon min længsel
er en vind
der kan fylde dine sejl
Og min kærlighed
som måneskin
viser dig på vej

Kvinden i Anne Dorte Michelsens sange er en kvinde med et blindt hjerte, der ikke tør se, for nu at citere en anden af sangene. Og hvor kun manden kan tænde lyset for enden af tunnelen.
Omvendt er det modigt at stå så meget ved sin længsel, og i den retning er Anne Dorte Michelsen lige så hudløs som da hun debuterede i 1983. Og selv om hun musikalsk ikke flytter sig meget, er hun nænsom og omhyggelig med at få de i virkeligheden meget små sange til at vokse. En inspiration fra Irland har gjort hende godt. Der er fortsat en egen næsten varemærkeagtig klang over de sange.

Kikset produktion
Hun får længsel og mismod til at lyde som en lækker tilstand, og indimellem er der ekkoer af nogle af de hits, hun var med til at skrive for bl.a. Tøsedrengene. Og ude i horisonten (under)spiller Poul Halberg guitar med en forførende tilbageholdt fortættethed.
Alt dette på trods af Nanna Lüders produktion, som i bedste fald er en begavet, velment fejltagelse med bl.a. en totalt kikset og umusikalsk brug af trommemaskine som den lød i 80'erne. Typisk på iscenesættelsen af Anne Linnet-Tove Ditlevsen-sangen "De Evige Tre". Linnet bruger også maskintromme på sin version, men der høres den som en puls, en hjertebanken. Lüders bruger den bare som om taktbetoningen er det vigtigste i den sang. Lidt mere takt over for grundtonen havde været på sin plads. Hun skulle have (gen)hørt Anne Dorte Michelsens mesterlige debut "Mellem Dig Og Mig" med den indfølende trommeslager Anton Fig i Billy Cross' subtile produktion.
Også Søs Fenger kan være ked af det, når den eneste ene er skredet og hverdagen ligner en ubærlig blanding af heldagsregn og vasketøjsdynger, men hun nyder ikke sin afmagt. Hun kan godt selv, og der er i hendes naturbegavede stemme en betvingende, sødmefyldt stolthed. Kom bare an, verden!
Medvirkende er nok også, at Søs Fenger ikke et øjeblik bekymrer sig om, hvorvidt hun laver kunst, mens Anne Dorte Michelsen ikke virker som om hun tænker på ret meget andet.
Søs Fenger er pop med en voksen tone. Og sange som det indlysende radiohit "Koldt Udenfor" og den Burt Bacharach-beslægtede "Alle Leder Efter Kærlighed" er klassiske stileksempler på sikker instrumentation og produktion. Og på den afsluttende Søren Nørregaard-vignet "Stille" synger Søs Fenger tyst og smukt om afskedens svære stund, men det bliver aldrig til et lydspor til Ugens Novelle. Fenger oplever nemlig ikke, i modsætning til Anne Dorte Michelsen, at blive forladt, men at blive sat fri. Hun er, som hun synger et andet sted, holdt op med at tro på mirakler. Hun tror på virkeligheden. Det kan man godt høre.

*Søs Fenger: Søs. Producer: Søs Fenger, Olle Evenrude og Peter Mark. BMG. Udkommer i dag

*Anne Dorte Michelsen: Mørke Vande Lyse Strande. Producer: Nanna Lüders. EMI-Medley

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her