Analyse
Læsetid: 5 min.

Internet-boblerne

18. marts 2000

Drop al tale om internet boblen. Internet er kommet for at blive, og naturligvis vil nogen kunne lave en god forretning der, hvor allerede 200 millioner mennesker færdes dagligt

Denne uges salg af de danske IT-virksomheder Giga og Jubii til henholdsvis 9,7 milliarder og det, der ligner et trecifret millionbeløb, satte de danske medier i en choktilstand over, at noget der ikke rigtig findes, kunne være så meget værd.
Endnu en gang lød kommentaren fra det traditionelle erhvervsliv, at de svimlende summer, der blev betalt for de to danske IT-virksomheder, var helt ude i hampen, og at boblen nu da snart måtte briste.
Det er bemærkelsesværdigt, at boblemetaforen bliver brugt igen og igen om IT- branchen. En boble bliver som bekendt til ingenting, når den sprænger. Metaforen er helt gal og snarere et udtryk for, at det danske erhvervsliv stadig tror, at Internettet er oppustelig, og mulig at punktere med en nål, end det er udtryk for egentlig forståelse for, hvad det er for en ny økonomi, vi er på vej ind i.
Problemet er, at man i den gamle økonomi prisfastsætter internetvirksomhederne forkert. Man kan ikke gøre, som man plejer, når man vurderer internetvirksomhedernes værdi ved at aflæse nøgletal og se på aktiver og passiver i virksomheden. Det eneste kriterium, det er muligt at prisfastsætte efter, er virksomhedernes strategiske værdi.

Hvis man skulle vurdere en virksomhed som boghandelen Amazon.com, der har en omsætning på 1,5 milliarder dollars et budgetteret underskud på 800 millioner dollar i år, men en samlet børsværdi på 22.3 milliarder dollar, vil en indtjeningsrelateret vurdering ikke give mening. Det samme gælder for en virksomhed som Yahoo!, der har en børsværdi på 92,562 mio dollars på trods af, at overskuddet for sidste år alene var 22 mio dollars og omsætningen 567 mio. Efter alle prisfastsætningskunstens regler giver det ikke mening, at så små virksomheder med så dårlige årsregnskaber, er så mange penge værd.
'Lemminger' har været mange konservative analytikeres dom over dem, der var så tåbelige at købe aktier i internetvirksomhederne. Men i dag har det selv for den mest konservative investor eller analytiker svært at forklare en samlet værdi af internetvirksomhederne på den teknologitunge New York børs Nasdaq på 1.000 milliarder dollar og med et gennemsnitsafkast på 145 procent med lemmingeeffekt alene. Der må være en eller anden fom for værditilvækst i de nye virksomheder. Det, der gør IT- virksomhederne så uudtaleligt meget værd, er deres strategiske værdi. Man forventer, at de i fremtiden vil kunne placere sig strategisk på markedet og dermed tjene alle de penge, de ikke tjener. Markedet er endnu så ungt og umodent, at alene det i dag at køre sig selv i stilling på markedet, er mange penge værd. Når den amerikanske IT- virksomhed Intel vil betale 10 milliarder kroner for Giga, der kun har omkring 100 mennesker ansat, er det fordi, samarbejdet mellem Intel og Giga har potentialet til at blive rigtig, rigtig mange penge værd, hvis de sammen kan udvikle en teknologi, der kommer til at sidde i alle telefoner alle vegne.

Men hvad er det, der gør disse virksomheder værd at investere i i forhold til offline virksomheder? Her tjener boghandlerbranchen igen til eksempel.
Hvis man vil sælge bøger, kan man gøre to ting. Man kan købe eller leje en række butikker af mursten, flytte ind med bøger og kasseapparater og begynde at sælge løs. Eller man kan lave en internetside og starte et lager i Ballerup. Netboghandelens anlægsudgifterne er naturligvis meget lavere end til offline-virksomheden i den virkelige verden. Der er mindre driftomkostninger og derfor en større avance på bogsalget.
Samtidig er man med internetboghandelen kun i klikafstand fra alle brugere i hele verden, og hvis du formår at holde fast på bare to procent af de 200 millioner mennesker, der i dag har adgang til Internettet, kan du ende med at drive en ganske god forretning. En af årsagerne til, at regnskaberne for de store internetvirksomheder ser så pauvre ud, er, at bøgerne føres efter den gamle økonomis præmisser. Hvis du som boghandel har investeret i en række strøgbutikker, vil de være anført som aktiver, der kan afskrives over 50 år i dit regnskab.
Belastningen af bundlinjen vil derfor være lille. Internetvirksomhederne har ikke de samme aktiver. I stedet for at investere i bygninger, investerer internetvirksomhederne i markedsføring og varemærkegenkendelighed.
En virksomhed som Amazon.com bruger årligt op mod en milliard dollar på markedsføring på nettet, og det registreres som en udgift i regnskabet, på trods af at virksomhedens varemærke er det vigtigste aktiv overhovedet. Amazon.com er i dag nummer 57 af verdens mest kendte varemærker. Det er varemærket, der er skyld i, at kunderne ikke vælger BarnesandNoble.com, bloomsbury.com eller Fatbrain.com, når de skal købe bøger.

På Internettet, hvor et år kun varer to måneder, taler man derfor om, at markedsføring har blivende værdi, der kan afskrives på samme måde, som bygningerne kan det i den virkelige verden. At brænde penge af på markedsføring bør derfor bogføres som et aktiv, hvorfor belastningen af årsresultatet vil være et helt anden, end det ser ud til at være i dag. En virksomhed som Amazon.com, der netop bruger svimlende summer på markedsføring, vil derfor have overskud, hvis man havde haft en mere tidssvarende regnskabsmodel.
Internetvirksomhederne er altså ikke en boble, men reelle virksomheder med udsigt til at tjene rigtigt mange penge. Omvendt må man sige, at Internettet ikke har gjort mennesker bedre til at lave forretninger. Der vil - naturligvis - være gode og dårlige virksomheder og tilsvarende gode og dårlige investeringer. Det nye er blot, at betænkningstiden for investorer og entreprenører er kortere end nogen sinde før.
Hvis man vil være med til at banke en biks op på nettet, skal det hele gå uhyre tjept, og det gør, at vi i den kommende tid vil se en lang række internetvirksomheder dreje nøglen om, fordi den hastige beslutningsproces medfører flere fejl.
Virksomhed som for eksempel den danske Gubi.com og det svensk/britiske sports mærketøj projekt boo.com ser ud til at blive nogle af de første, der må lade livet - at lave en tåbelig fejl hedder simpelthen "en Gubi" i IT-branchen i dag.
Der er altså bobler der vil briste i den kommende tid, lige som i den virkelige offline verden. Men det giver ikke grund til at bekymre sig om, hvornår boblen vil briste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her