Læsetid: 6 min.

Iran og Kina i nyt partnerskab

1. marts 2000

Iran og Kina har indledt et politisk, økonomisk og strategisk partnerskab - vendt mod USA og Putins Rusland

ISLAMABAD - Smilene var brede, da den kinesiske udenrigsminister Tang Jiaxuan den 20. februar indviede Teherans første metrosystem i selskab med sin iranske kollega, Khamal Kharrazi.
Franske selskaber har stået for opførelsen, mens selve togstammerne og den grundlæggende teknologi er fra Kina. Begivenheden ses som et tegn på, at Kina og
Iran så småt er begyndt at grundlægge et nyt politisk, økonomisk og strategisk partnerskab. Det sker samtidig med, at den reformvenlige iranske præsident Mohammed Khatami vandt en overvældende sejr ved parlamentsvalget i Iran.
Jiaxuans fire dages besøg i Teheran var det første besøg af en højtstående kinesisk delegation siden 1994.

Iransk charmeoffensiv
Mens Irans ledere stadig ikke har mulighed for at åbne op for et samarbejde med USA, planlægger Khatami at gå på udenrigspolitisk charmeoffensiv i Asien og Europa.
"Iran har vendt sig fra det USA, som landet alligevel er afskåret fra. Nu ser man mod øst og har etableret betydelige relationer til Japan og Kina," siger Mellemøst-kenderen Robin Wright fra Washington, forfatter til bøgerne The Khomeini Decade og The Crusade of Modern Islam.
Sådanne initiativer er blevet hyppigere, nu hvor den moderate Khatami har et parlament, der bakker op om hans reformlinie og ønsker en åbning mod omverdenen.
De reformvenlige kandidater, der støtter præsidenten, fik 85 procent af pladserne i det 290 pladser store Majlis (det iranske parlament) ved valget den 18. februar.
70 procent af den iranske befolkning er under 30 år, og de unge er ivrige efter fornyelse udefra. De ønsker nye arbejdsformer og en ende på de strenge islamiske regler, der dominerer offentligheden.
Men magkampen mellem de moderate og de konservative, som har begrænset Khatamis råderum, navnlig når det gælder Irans forhold til USA, er ikke forbi.
"De moderate har stemmerne, men de konservative har stadig våbnene," siger Iran-ekspert Judith Kipper fra The Council of Foreign Relations i Washington.
"Magtkampen vil fortsætte, og Khatami kan ikke indlede samarbejde med USA med det samme," tilføjer hun.

Pres mod USA
Ikke desto mindre har det kinesiske besøg vigtige konsekvenser for hele regionen, konsekvenser, som Washington ikke kan sidde overhørig.
Selv om den kinesiske udenrigsministers talsmand, Zhu Bangzao, hårdnakket har benægtet, at besøget skulle have omfattet drøftelser om et militært samarbejde mellem de to lande, er
Iran uden tvivl meget interesseret i kinesisk raketteknologi.
Kina lagde begrænsninger på eksporten af raketteknologi til Iran efter præsident Clintons besøg i Kina i 1998, men har solgt for omkring fire mia. dollar af andre typer våben til Iran gennem de sidste fem år.
"Nu hvor det står skidt til med forholdet mellem USA og Kina, vil Kina kunne bruge denne våbenhandel som et pressionsmiddel mod USA, og tvinge amerikanerne til at være mere imødekommende over for Beijing," siger Kinaekspert Valerie Niquet, leder af Institut for Internationale og Strategiske Relationer i Paris. "Kina kan spille det iranske kort for at irritere amerikanerne," tilføjer hun.
Teheran og Beijing har allerede mange fælles interesser i regionen. Begge lande står fast i deres modstand mod en verdensorden med et USA som altdominerende supermagt. Mens Kina leder efter nye partnere for at modvirke USA's indflydelse i Asien, ønsker Khatami at imødegå USA's fortsatte boykot af landet ved at tiltrække kapital fra andre lande.
Bilateral handel mellem Iran og Kina er stærkt stigende og nåede i 1998 op på 1,2 mia. dollar.

Bange for Putin
Desuden er begge lande meget opmærksomme på Ruslands nye magtprofil under den siddende præsident Vladimir Putin.
Iran udviklede op gennem 90'erne tætte relationer med Rusland, og Moskva har eksporteret for mere end 10 mia. dollar våben, samt solgt et atomkraftværk og missiler til Iran. Alligevel synes Putin fast besluttet på igen at understrege Ruslands indflydelse i Kaukasus og Centralasien, som Iran opfatter som sin baggård.
"I Iran er man nervøs for det, der sker i Rusland, og har brug for Kina til at modvirke den stærkere russiske indflydelse i Centralasien," siger Graham Fuller, Iranekspert fra tænketanken Rand i Washington.
Iran forsøger også at lokke Kina til at engagere sig i
Irans olie- og gasområder.
"Kinas voksende afhængighed af importeret energi får landet til at se sig om efter nye forsyningskilder," siger Valerie Niquet.

Det store spil
Både Iran og Kina deltager i det nye store spil omkring ledningerne til eksport af olie og naturgas fra Centralasien - en eksport, som indtil videre er domineret af amerikanske olieselskaber.
Siden Kina i 1997 fik adgang til Uzen-feltet i det sydvestlige Kasakhstan, har kineserne overvejet at bygge en 1.000 km lang olieledning fra Uzen tværs over Turkmenistan og Iran til Golfen, hvorfra olien vil kunne udskibes til Kina.
Iran er ivrig efter at bakke op om et sådant kinesisk projekt, fordi det vil give den centralasiatiske olie en ny exitrute gennem Iran og vil rette et hårdt slag mod de amerikanske forsøg på at gå uden om Iran og bygge olieledninger fra Centralasien til Tyrkiet.
USA er kategorisk imod nye olieledninger fra Centralasien gennem Iran.
På World Economic Forum's møde i Davos i januar sagde Irans udenrigsminister Khamal Kharrazi, at de centralasiatiske olieledninger skulle være økonomisk bæredygtige.
Det vil favorisere Iran som transitland, idet den korteste rute fra Centralasien til egnede udskibningshavne går gennem Iran.
"Olieledningerne bør afpolitiseres og afmilitariseres, og der kan ikke ses bort fra Iran i denne sag. Ingen udefra kommende magt bør dominere disse centralasiatiske lande," tilføjede han. Det er et krav, som også Kina kan skrive under på.
Kinesiske olieselskaber er med i opløbet om at få entreprisen på en 400 km lang
iransk olieledning til 400 mia. dollar. Den skal fragte olie fra Neka, Irans vigtigste olieterminal ved Det Kaspiske Hav, til Teheran.
Dette vil udvide den byttehandel, som Iran har med Centralasien - Iran får adgang til centralasiatisk olie, som modydelse får de centralasiatiske lande lov til at udskibe en tilsvarende mængde olie fra Irans havneanlæg ved Golfen. USA er kraftig modstander af den slags byttehandler.
Kina og Iran har også fælles bekymringer vedrørende sikkerheden. Iranske diplomater siger, at Iran bad den kinesiske delegation om at gå sammen med Pakistan, Beijings gamle allierede, i et forsøg på at tøjle Talibanmilitsen i Afghanistan, der truer begge lande.

Truslen fra Taliban
I det sydlige Afghanistan optræder Taliban som vært for sunni-muslimske grupper, der er modstandere af den shia-muslimske iranske regering, og i det nordlige Afghanistan giver Taliban ly til islamiske ekstremister fra Centralasien og militante uighur'er fra Kinas muslimske Xinjiang-provins, der ønsker løsrivelse fra Kina.
Amerikanerne deler Kinas og Irans syn på Taliban, men Washingtons forbindelser med Iran er fortsat lagt på is, og er et følsomt politisk emne i Teheran.
Washington har ledt efter en mulighed for at åbne op over for Iran uden samtidig at bringe Khatamis position i fare, og under valgkampen var der mange kandidater, der tog det uventede skridt at opfordre til en forbedring af forholdet til USA.
Abdullah Nouri, den tidligere iranske vicepræsident, der sidste år blev fængslet af de konservative for 'u-islamisk virksomhed', sagde, da han kom ud af fængslet, at "sammensætningen af det næste parlament vil kunne påvirke forholdet til USA."
"For en iransk politiker er det et meget stærkt signal at udsende," siger Robin
Wright. "Det kan give Clinton mulighed for at genetablere forbindelserne med
Iran."
Efter valget står det imidlertid klart, at Irans nationale interesser nu er vigtigere end dets islamiske interesser.
Dette forhold vil gøre det muligt for Iran at søge nye alliancer i Asien og kan give det kommunistiske Kina det nødvendige incitament til at omgås Iran uden at lade sig afskrække af landets islamiske ideologi.

Ahmed Rashid er pakistansk journalist og forfatter og skriver om asiatiske forhold i Information

Oversat af P.C. Mollerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu