Læsetid: 2 min.

Jazzens grænsemøde

29. marts 2000

Copenhagen Art Ensemble mødte Zapolski Kvartetten i spændende, men problematisk genre-udfordring

Koncert
Det fortsætter. Bestræbelserne på at forbinde jazz med europæisk musiktradition optager stadig mange musikere, især fra jazzens verden.
Begge de nu desværre forhenværende komponist-uddannelser for jazzmusikere - Rytmisk Musikkonservatoriums under Bob Brookmeyer og Den 3. Vej under Bo Holten - beskæftigede sig med europæiske kompositions-teknikker, og resultaterne mærkes jævnthen i det professionelle musikliv.
Senest i samarbejdet mellem det 13 m/k store Copenhagen Art Ensemble, som rummer nogle af vore bedste yngre jazzfolk, og Zapolski Kvartetten, hvis fire strygere suppleredes af slagtøjspilleren Mathias Friis-Hansen.
De 18 musici kunne i weekenden høres i Musikhuset Aarhus og i Copenhagen JazzHouse, og anmelderen kan rapportere, at i hvert fald den københavnske fremtræden var præget af fælles entusiasme og fortrolighed med musikken, foruden en betragtelig publikumstilslutning.

Æstetiske konflikter
Uproblematiske er den slags samarbejder jo stadig ikke. De fem 'klassiske' musikere kommer fra kompositionsmusikken og er afhængige af noder, mens jazzmusikernes forhold til musikken er improvisatorisk, og denne æstetiske uoverensstemmelse lader sig ikke rigtigt ophæve.
Bedst selvfølgelig i fælles ensemblespil, hvor de fem kunne tilføre en fremdrift, som målte sig med de trettens. Men Vanja Louros iøvrigt fremragende cellosolo i Irene Beckers djærve "Melting Points" var af et andet væsen end Peter Fuglsangs korte altsaxditto, og når der ellers skulle spilles solo, var det jazzfolkene, der blev trukket på.
Hvad enten det var trompetisten Jens Winther i Thomas Agergaards "Soak", kornettisten Kasper Tranberg i Lotte Ankers "Picnic In the Savannah", tenorsaxofonisten Agergaard i Ture Larsens "JBR" eller sopransaxofonisten Anker i Larsens "Koral", så bidrog deres fint pointerede soloer til fokusere musikken i afgørende grad. Mens man i Jakob Riis' "Instructions For Presence" for reduceret besætning omvendt savnede nogen form for solistisk relief.
Hvad der desuden gjorde koncerten inspirerende at følge, var især kvartettens og slagtøjspillerens engagement i musikken, og rytmegruppens dynamiske spil, som Nikolaj Hess' klaver, Nils Davidsens bas og Anders Mogensens trommer havde hver deres betydningsfulde andel i. Vi ser frem til fortsatte udforskninger af det vanskelige ingenmandsland mellem musiktraditionerne.

*Zapolski Kvartetten, Mathias Friis-Hansen og Copenhagen Art Ensemble under ledelse af Ture Larsen i Copenhagen JazzHouse søndag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her