Læsetid: 5 min.

Jelved springer ud i det kendte

20. marts 2000

For økonomiminister Marianne Jelved er et ja til ØMU'en et ja til det kendte. Hun vurderer, at et nej kan betyde et farvel til fastkurspolitikken

Når man besøger økonomiminister Marianne Jelved, står der chokolade på bordet.
Mere præcist chokolademønter. God belgisk chokolade indpakket i guldpapir med en kopi af aftrykket fra de kommende euro-mønter.
Og selvom Jelved serverer chokolademønterne med sit sædvanlige skælmske blik, svarer de meget godt til hendes syn på euro'en.
For Marianne Jelved er euro'en ganske enkelt en lækkerbidsken indpakket i guld. Fordelene ved et ja, når danskerne stemmer om medlemskabet af den økonomiske og monetære union den 28. september, er så store, at ulemperne nærmest forsvinder.
Et nej kan derimod få uoverskuelige konsekvenser, når man bruger økonomi-
ministerens optik.

Flydende valuta
Med udsigt til en hård og udmarvende debat er behovet for klare og enkle budskaber udtalt. Og Jelved har allerede trukket det første op af skuffen.
"Det er det kendte at sige ja. Det ukendte er at sige nej. Når man siger nej, siger man nej til fastkurspolitikken. At sige nej svarer til at sige ja til, at kronen bliver en flydende valuta," siger Jelved.
For økonomiministeren ligger et dansk medlemskab af den fælles mønt i direkte forlængelse af den fastkurs-politik, som Danmark har ført siden 1982. En fastkurspolitik, hvor den danske krone først blev tæt bundet til den tyske mark og derefter til euro'en.
Ifølge Jelved er fastkurspolitikken en af de allervigtigste årsager til, at den danske økonomi ser ud, som den gør i dag.
"Vi har 10 partier i Folketinget i dag, som siger, at fastkurspolitikken er grundstenen i den økonomiske politik. Den har givet os den lave inflation og den lave rente, som er baggrunden for, at vores økonomi ser så godt ud, som den gør i dag," fastslår Jelved.
- Men hvorfor er et nej et farvel til fastkurspolitikken? Vi kan da sagtens have en fastkurspolitik efter et nej.
"Vi kan ikke sagtens have en fastkurspolitik efter et nej. Det bestemmer vi ikke selv. Det bestemmer markedet omkring os. Og den situation er ekstrem anderledes nu, hvor euro'en er indført, i forhold til tiden før euro'en. Før euro'en var der 15 selvstændige valutaer i Europa og én ankervaluta - den tyske mark. Nu er der én ankervaluta og fire randvalutaer. Det betyder alt andet lige, at den danske krone er langt mere synlig, for der er ikke så mange valutaer længere."

Flere angreb på kronen
Jelved frygter, at valutaspekulanterne med langt større hyppighed vil angribe den danske krone, når Danmark udenfor den fælles mønt kun har selskab af Sverige, Storbritannien og Grækenland.
Og hvis danskerne siger nej til medlemskab af ØMU'en, siger de samtidig indirekte nej til fastkurspolitikken, lyder Jelveds vurdering.
"Vi har siden 1982 deponeret vores pengepolitik i Frankfurt uden at have indflydelse på den. Hvis man nu siger nej til det, så må det være fordi, man siger, at alternativet til en fastkurspolitik er en flydende valuta," ræssonerer økonomiministeren.
Og selvom Nationalbanken har en aftale om, at den får hjælp fra den Europæiske Centralbank (ECB), hvis den danske krone bliver svækket, kan vi ikke for altid regne med støtten fra bankens hovedkvarter i Frankfurt, advarer hun.
"ECB-aftalen er en kassekredit. Vi skal betale det tilbage, som banken har brugt på at støtte kronen. Vi kan godt komme i en situation, hvor ECB siger, at nu har vi overtrukket kassekreditten så mange gange, at det ikke er holdbart længere, og at vi bliver nødt til at lave en anden aftale. Det kan man godt se for sig. Derfor skal man være fuldstændig klar over, at det meget vel kan betyde, at vi på et tidspunkt får en flydende valuta," vurderer Jelved.
ØMU'en er solidarisk
I modsætning til ØMU-modstanderne er økonomiministeren ikke bekymret for prisen ved et dansk euro-ja. Gevinsten ved at binde sig selv og de andre EU-lande til et "fælles solidarisk projekt" er så stor, at prisen er ubetydelig.
"Med den fælles valuta får man jo virkeligt gjort det klart, at EU er et solidarisk projekt, fordi vi forpligter os til nogle bestemte økonomiske mål. Det betyder, at vi ikke kan genere hinanden og bringe hinanden i knibe ved at opføre os dårligt."
"Selvfølgelig er det ikke gratis at være med. Forpligtigelsen består i, at vi i Danmark har sagt, at vi gerne vil bidrage ved at give noget af os selv, for så ved vi, at Tyskland, Frankrig, Holland og Sverige også opfører sig ordentligt efter de her regler," siger Jelved.
Hun henviser dermed med til den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, hvor ØMU-landene forpligter sig til at arbejde for balance på de offentlige budgetter og undgå underskud, der er større end tre procent af BNP.
Ifølge Jelved er rammerne med til at sikre en god udvikling for dansk økonomi.
"Med rammerne kan vi undgå, at en tysk lempelse af finanspolitiken, som vi så ved genforeningen, ødelægger vores bestræbelser på at øge beskæftigelsen. Vi kunne også undgå, at Sverige devaluerer med 20 procent for at snyde sig til en genvej og dermed eksporterer deres arbejdsløshed til Danmark," påpeger Jelved.

Undgå snyd
Spørgsmålet er så, hvor langt de gensidige forpligtelser kommer til at gå. Mange økonomer vurderer, at det er uundgåeligt, at ØMU-landene arbejder meget tættere sammen, hvis møntunion skal holde. Også på skatteområdet, som er helt centralt for finansieringen af det danske velfærdssamfund.
- Bliver det ikke nødvendigt at indføre flertalsafgørelser på en lang række områder, som er helt vitale for finansieringen af det danske velfærdssamfund?
"Kun på de områder, hvor vi snyder hinanden. Det er jo blandt andet, når det gælder beskatning af kapitalafkast eller når noget af landene dumper selskabsskatten. Det er ikke personbeskatningen. Der har aldrig i de syv år, hvor jeg har siddet med, været en sag, hvor personbeskatningen har været diskuteret. Bortset fra at man interesser sig for det samlede skattetryk i forhold til arbejdsmarkedspolitikken. Men det er en anden sag."
- Du siger altså, at personskat ikke bliver et spørgsmål for EU?
"Det kan jeg overhovedet ikke se for mig. Spørgsmålet er ikke rejst nogen steder. Det rejses kun i form af anbefalingerne indenfor arbejdsmarkedpolitikken. Men det er kun anbefalinger. Vi bestemmer helt selv."

Fingrene fra dagpengene
Og heller ikke indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken er der udsigt til fælles EU-regler, siger Jelved. Allerhøjst bliver der tale om fælles anbefalinger og retningslinjer.
"Vækst- og stabilitetspagten giver udelukkende rammerne. Hvordan vi vælger at udføre finanspolitikken, strukturpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken er et rent nationalt anliggende," fastslår Jelved med en henvisning til det danske dagpengesystem.
"Kommissionen har anbefalet Danmark, at vi skal reducere ydelserne på dagpengene for at skabe en større fleksiblitet og et bedre incitimanet. Til det siger vi, at det er ikke dansk politik. Vi sikrer i stedet et fleksibelt arbejdsmarked ved at gennemføre den aktive arbejdsmarkedspolitik," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her