For folk i Sibirien er der langt til Tjetjenien. Men også her har man nationale konflikter
Sameksistens
NOVOSIBIRSK - "Jøden Jeltsin skal stilles for retten."
Graffiti-malerne har været i gang i Novosibirsks fodgænger-tunneller og på udvalgte gadehjørner. Sibiriens største by er nok hjemsted for folk fra snesevis af forskellige nationaliteter, men sameksistensen er ikke altid gnidningsfri.
Russerne udgør omkring 90 procent af Novosbirsks befolkning, men der er også betydelige grupper af ukrainere, etniske tyskere, tartarer, tjuvasjere og mange andre nationaliteter. De lokale myndigheder har gjort deres til at fremme den mellemfolkelige forståelse.
Inden for de seneste år er der bygget både ortodokse kirker, en minaret og en synagoge i byen. Det er dog ikke alle, der påskønner disse udtryk for bystyrets multikulturelle bestræbelser.
Sidste år blev den nyåbnede jødiske synagoge vandaliseret af højreekstremister, der ødelagde inventaret og skrev anti-semitiske slagord på væggene.
De organiserede højrekræfter er relativt svage i byen, men det er bestemt ikke ualmindeligt at træffe på fordomme, typisk vendt mod jøder eller kaukasere.
"Vi kan ikke tilgive jøderne alle de svinestreger, de i tidens løb har lavet mod russerne," siger Ivan, der er officer af reserven.
Under valgkampen op til regionens guvernørvalg sidste år brugte den socialdemokratiske kandidat Viktor Tolkonovskijs modstandere hans jødiske baggrund som et argument mod ham i en skræmmekampagne. Det virkede dog tilsyneladende ikke, for Tolkonovskij vandt alligevel valget.
Boris, en lokal jødisk forretningsmand, siger, at han kun støder på få udtryk for anti-semitisme i sin dagligdag. Han regner selv med at blive i Novosibirsk "indtil videre," men han har sendt familien til USA. I dagligdagen tager han sine forholdsregler.
"Jeg passer på mig selv. Hvis jeg viser mig ude i arbejderkvartererne, hvor halvdelen er arbejdsløse, risikerer jeg at få nogle på skrinet. Så jeg holder mig væk," siger han.
Fortsat udvandring
Siden landets grænser for alvor blev åbnet i slutningen af 1980'erne har der været en konstant udvandring fra Sibirien. Udvandringen har dog typisk været drevet af økonomiske og sociale problemer snarere end af nationale problemstillinger. Mindst to-tredjedele af de op mod 200.000 etniske tyskere, som levede i området, er udvandret til Tyskland gennem de seneste ti år, siger Viktor Maibakh, der selv er af tysk afstamning.
Tyskerne i Sibirien blev for manges vedkommende deporteret fra Volga-området, flere tusinde kilometer mod vest, under Anden Verdenskrig. Stalin frygtede nemlig, at de etniske tyskere, der havde været bosiddende i Rusland i flere hundrede år, kunne udgøre en femte kolonne i kampen mod de nazi-tyske invasionsstyrker.
Maibakhs forældre og søskende har for længst forladt Sibirien til fordel for Tyskland, men selv er han stadig i tvivl.
Dels er han glad for sit job som koordinator for de sibiriske husmænd, og så er der lige sprogproblemet.
"Tyskerne har strammet sprogkravene, så nu skal man aflægge eksamen i tysk, og jeg kan kun nogle brokker, som jeg lærte af min bedstemoder," siger han.
Trods de øgede krav fortsætter den tyske emigration, omend i et noget mere adstadigt tempo. Hver dag står der en tålmodig kø udenfor det tyske konsulat, der ligger på en af byens bedste adressser ved siden af rådhuset.
Langt fra Tjetjenien
Der er mere end fire tusinder af kilometer fra Novosibirsk til Tjetjenien, og krigen optager tilsyneladende ikke sindene voldsomt. Men både i den lokale presse, og på gaden spores en tendens til øget krigstræthed.
"Det er en vanvittig krig, de har startet. Det er ikke til at se enden på den," siger Irina, der sælger kurve på gaden i Novosibirsks bymidte.
Magthaverne og opinions-flertallet vil dog stadig have krigen ført videre uanset de stigende tab.
"Vi var tvunget til at slå ned på banditterne før uvæsenet spredte sig, og nu må vi føre aktionen til ende," siger Aleksej Medvedev, medlem af byrådet.
De, der skal udføre ordrerne, er tilsyneladende mindre entusiastiske.
I Novosibirsk alene udeblev omkring 500 unge sidste år fra sessionen, en tredjedel flere end året før.
