Læsetid: 2 min.

Krav om almen adgang til statens arkiver

20. marts 2000

Selvom kulturministeren lover lige adgang til statens arkiver, får forskere stadig fortrinsstilling. Journalist-forbundet kræver lovændring

Jornalistforbundet kræver nu, at der sættes en effektiv stopper for, at almindelige borgere hindres adgang til statens arkiver, fordi de ikke er forskere.
Forbundet stiller sig ikke tilfreds med, at både kulturminister Elsebeth Gerner
Nielsen og rigsarkivar Johan Peter Noack flere gange har lovet, at der er lige adgang for alle til statens arkiver. Men det er ikke er tilfældet, konstaterer Christian Kierkegaard, der er næstformand i Journalistforbundet.
I rigsarkivarens seneste rapport om tilgængelighedspraksis, der dækker 1998, er der således flere eksempler på, at ansøgere bliver forhindret adgang til arkiver, fordi de ikke er tilknyttet "en anerkendt forskningsinstitution", eller fordi oplysningerne ikke skulle anvendes "i et egentligt videnskabeligt øjemed".
Information har samtidig kendskab en række tilfælde fra i år, hvor historiestuderende er blevet afkrævet anbefalinger fra deres vejlere, før de kan få arkivadgang.
Alligevel hævdede Elsebeth Gerner Nielsen, at det ikke var tilfældet, da der var første behandling af hendes forslag til en række mindre ændringer i den nuværende arkivlov den 20. januar.
"Det er ikke sådan, at man kun kan få dispensation, hvis der er tale om forskningsmæssige formål. Hvis der er andre begrundelser, hvis offentligheden i øvrigt har brug for en indsigt i arkivalier, som normalt er undergivet 30-års-reglen eller 80-års-reglen, kan der gives dispensation," sagde hun.
Og kort tid efter fik hun støtte af rigsarkivaren, da han i et læserbrev i Berlingske Tidende skrev, at "alle har samme adgang til offentlige arkivalier".

Loven holder ikke
Men selvom det er rigsarkivarens ønske, sker det ikke altid. Eksempelvis har både Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen afvist ansøgere, fordi de ikke var forskere. Og selvom rigsarkivaren forsøgte at få dem begge til at ændre deres afgørelser, var arkivdøren lukket.
Ifølge arkivkonsulent Poul Erik Olsen fra Rigsarkivet er der ikke meget at gøre.
"Vi kan jo ikke herfra gribe ind i andre ministeriers forvaltningsområder. Hvis vi finder et afslag mangelfuldt begrundet, kan vi blot bede dem om at genoverveje sagen," siger Poul Erik Olsen. Og han vil ikke garantere, at det ikke kan ske igen, at Rigsarkivet bliver stoppet af et ministerium, der ikke har til sinds at åbne dørene for almindelige borgere.
Den situation er uholdbar, lyder det fra Journalistforbundet:
"Vores holdning er, at der ikke skal være nogen, der skal sidde og sortere, hvem der skal have adgang til arkiverne," siger Christian Kierkegaard.
Forbundet kræver derfor, at det klart fremgår af den nye arkivlov, at der ikke må diskrimineres mellem forskere og alle andre: "Der skal positivt stå, at hvis nogen ønsker at få indsigt i noget arkivmateriale, skal de også have adgang til det, når de overholder de almindelige betingelser for adgang," siger han.
Forbundet skal onsdag forelægge kritikken for Folketingets kulturudvalg. Her vil forbundet foreslå, at det såkaldte tilgængelighedsudvalg bliver gjort til egentlig klageinstans. Udvalget, der overvåger administrationen af arkivloven, består af repræsentanter fra ministerier, forskningsinstitutioner og Journalistforbundet.

Fakta - Arkivadgang forbudt
Statens arkiver skal være "tilgængelige for enhver, når de er 30 år gamle", står der i arkivloven. Men sådan er det ikke. Undtagelserne er mange, og forskelsbehandling forekommer ofte.
I en række artikler går Information tæt på en lov, der skulle åbne dørene til statens arkiver. Mange af dem er stadig lukkede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu